Siden 2023 skylder 690.000 borgere ikke længere penge til det offentlige. Det ligner intet mindre end et mirakel for Gældsstyrelsen, så burde man ikke straks lykønske dem?

Desværre nej, af flere grunde.

For det første er der stadig næsten lige så mange, 687.000, der skylder penge til politi, kommuner, skattevæsenet m.m., så der er stadigt rigtig meget at komme efter.

For det andet skyldes faldet i antal skyldnere, at man i mange tilfælde har valgt at afskrive gælden frem for at indkassere den. 

Med andre ord har man valgt det, nogle måske vil betragte som en lidt nem løsning eller en hurtig løsning, uden egentlig at løse det underliggende problem med gæld til det offentlige.

Det er nemlig en vurderingssag fra Gældsstyrelsens side, hvornår den vælger at trække penge fra lønnen for at betale af på gælden eller at eftergive den. Styrelsen kunne have valgt at trække beløbene, ofte kun få tusinde kroner, fra skyldneres løn. 

I stedet udtaler Søren Bork Hansen fra Gældsstyrelsen, at det kun er »den sidste mulighed […] at modregne i skat eller lave en indeholdelse af en del af den løn, man får udbetalt«.

Signalværdien kan næsten ikke overdrives: Gældsstyrelsen siger indirekte, at man ikke behøver at tage gæld til det offentlige alvorligt. 

Hvis man holder ud i mere end et år, er der ligefrem en god chance for, at ens gæld bliver sløjfet. Og altså dækket af resten af skatteyderne.

For det tredje er gælden til det offentlige enorm: Borgere skyldte 108 milliarder kroner i 2025, og tallet er endnu højere, hvis man medregner gæld fra virksomheder, udenlandske studerende samt fra borgere med dansk pas på ophold i udlandet. 

Til sammenligning blev der under valgkampen foreslået at bruge fem milliarder ekstra kroner på folkeskolen, og der tales om en-to milliarder kroner til en direkte togforbindelse mellem Vestjylland og København, men altså tal i en helt anden størrelsesorden end gælden til det offentlige.

Der findes naturligvis helt håbløse tilfælde, hvor gældssanering er den eneste realistiske udvej. 

Men det ville klæde Gældsstyrelsen, hvis det var eftergivelse af gæld, der blev betragtet som »den sidste mulighed« i stedet for, som nu, indeholdelse af løn. 

Det ville også styrke borgernes retsfølelse, hvis man sørgede bedre for, at folk betaler, hvad de skylder, også til det offentlige. Og endelig kunne det med rimelighed forventes at bidrage betragteligt til statens indtægter.

Anne-Mette Foreman, cand.lact., Wezembeek-Oppem, Belgien

Provokerende beskrivelse af DF-vælgere

Når jeg læser Lars Løkke Rasmussens karakteristik af Dansk Folkepartis vælgere i Berlingske, kan jeg som en borgerlig ikke-DF-vælger blive en smule provokeret.

Han karakteriserer Dansk Folkepartis vælgere som udannede og uoplyste samtidig med, at han nu har fundet ud af, at han ikke er borgerlig. 

Her udstiller Lars Løkke Rasmussen, at han ikke kan være den skarpeste kniv i skuffen, da han først som 62-årig har fundet ud af, at han ikke er borgerlig.

Skal jeg følge Lars Løkke Rasmussens eksempel og karakterisere Moderaternes vælgere, så må de være naive, hvis de tror på, at det er et spørgsmål om indhold og ikke personer, der er bestemmende for Lars Løkke Rasmussens politik. 

Lars Løkke Rasmussen starter dagen med at kigge sig selv i spejlet og spørge, hvad han kan gøre for Lars Løkke Rasmussen.

Karsten Ipsen, Hellerup

7. oktober

Flere biografer i Danmark og i udlandet valgte, meget taktfuldt, ikke at vise filmen »Naza« på treårsdagen for 7. oktober 2023.

Berlingske valgte at markere dagen ved at bringe en afstemning på en folkedomstolsafgørelse.

Den redaktionsbeslutning må Berlingske selv forklare. Jeg mangler ord for den.

Claus Nelvad, Holte

Konverter med statsstøtte

Statskassen bugner, hører vi jævnligt omtalt af regeringen og støttepartier.

Moms ønskes halveret eller helt fjernet. Der ønskes gratis tandlæge samt bus og tog til alle. Fødevarechecks blev uddelt med rund hånd, også til ikke-trængende.

Hermed kommer jeg også med et forslag til en grøn check, som kan mindske overtrykket:

Forær en grøn omstillingscheck som en skrotgave til dem, der i dag kører i private benzin- eller dieselbiler, som ikke har råd til en elbil. 

Det vil mindske uligheder både økonomisk og socialt. Al snak om høje brændstofpriser kan udgå. CO₂-udledninger vil klart mindskes.

Danmark har ambition om at være foregangsland og et forbillede for andre lande. Men der er et krav:

Checken skal bruges til et dokumenteret momsfrit køb af en lille fabriksny elbil til maksimum 350.000 kroner produceret i EU.

Alt skal medfinansieres via tilskudsordninger, brændstofafgifter, elafgifter eller tilsvarende, der skaber nødvendigt provenu.

Benni Jørgensen, Værløse

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk