Frederiksberg har tabt skattekapløbet med københavnerne
Berlingske afslørede 31. marts, at Frederiksberg er gået fra effektiv drift med lav skat til at blive mester i skattestigninger – en udvikling, der minder om en tidlig aprilsnar, men desværre er virkeligheden.
Frederiksberg har økonomiske udfordringer, men vi kunne have gjort mere for at bevare sund økonomi og holde skatten nede – eller i det mindste begrænse stigningerne. Ikke alle dårligdomme kan lægges på borgmester Michael Vindfeldts (S) skuldre. Men det nuværende socialdemokratiske styre har valgt en politik, der har udvisket de ansvarlige økonomiske traditioner, som Frederiksberg engang var kendt for.
Mens København sænker skatten, vælger det røde flertal på Frederiksberg den modsatte vej. Som konservativ mener jeg, at løsningen er enkel: Effektivisering frem for at beskatte. Det gælder om at spare, afbureaukratisere og konkurrenceudsætte administrative opgaver, så private kan levere bedre service til lavere pris.
Desuden kunne en målrettet indsats for at styrke erhvervslivet have øget indtægterne og forbedret kommunens position i udligningssystemet – ligesom det ses i kommuner, der dokumenterer deres særlige udfordringer for at opnå bedre vilkår. Socialdemokraterne på Frederiksberg har tilsyneladende også haft ringe indflydelse på den socialdemokratisk ledede regering, der ikke prioriterer at ændre udligningssystemet, som burde belønne kommuner med ansvarlig økonomistyring.
På Frederiksberg burde vi arbejde mere aktivt for en udligningsordning, der belønner de kommuner, som driver deres budgetter effektivt og målrettet, således at der skabes en reel »gulerod« til dem, der sætter tæring efter næring. En sådan reform ville ikke blot anerkende de kommuner, der formår at balancere service og økonomi, men også sende et klart signal om, at økonomisk ansvarlighed skal lønne sig.
Claus Wagenblast-Franck, konservativ kandidat til kommunalvalget på Frederiksberg
Internationalt farvand
Vicepræsident J.D. Vance sagde i sin tale på Pituffik-basen, at der sejler russiske og kinesiske skibe rundt i farvandet ud for Grønland.
Øh, ja. Og?
Det er, så vidt jeg ved, internationalt farvand, og de, der har lyst til eller brug for det, kan frit sejle der.
Der sejler også russiske og kinesiske skibe gennem Øresund og Storebælt, og det kan vi heller ikke gøre noget ved.
Helle Marckmann, Dragør
En dyr omvej
Berlingske foreslår i sin leder 31. marts, at Europa skulle begynde at producere mere naturgas. Det havde været passende, hvis teksten var bragt dagen efter, som avisens forsøg på en aprilsnar.
Det er helt korrekt, at Europa er alt for sårbar, fordi vi ikke producerer vores egen energi selv. Europa er alt for afhængig af import udefra. Hvis man ser på de 27 EU-lande, så er 58 procent af al energi og over 90 procent af olie og gas baseret på import fra andre lande. Derfor bør vi øge vores egen energiproduktion markant.
Problemet ligger i Berlingskes løsningsforslag, som vil kræve milliarder af investeringer i en dyr energi, som vil fastholde vores CO₂-udledning og låse virksomheder ude af den nødvendige omstilling til elektrificering. Det er i dag markant dyrere at bruge naturgas end strøm produceret fra sol og vind. Selv hvis vi fjernede vores klima- og miljøkrav, ville en satsning på naturgas gøre energiregningerne endnu højere og forringe Europas konkurrencekraft yderligere.
Danmark har i dag strømpriser, som er lavere end i USA, fordi vi har så høj en andel af strøm fra sol og vind. Vores mange forbindelser til udlandet sikrer høj udveksling af strøm, så vi udnytter nabolandenes forskelligheder, for eksempel en udveksling mellem svensk vandkraft og dansk vindkraft.
Ved at elektrificere og bruge investeringerne i at skifte gaskedler ud med varmepumper vil Europa kunne spare både på det samlede energiforbrug på vores CO₂-udledning og på virksomhedernes energiregninger. Danmark har over 100.000 ansatte i energisektoren, og af dem er over 30.000 ansatte i vindmølleindustrien. Vi skal da satse på de industrikompetencer, som vi selv har, og som allerede skaber vækst og indtjening i Danmark.
En dansk familie, som skifter benzinbilen og gasfyret ud med elbil og varmepumpe, vil spare over 1.000 kroner om måneden ved at blive elektrisk.
Samtidig bør vi prioritere den grønne biogas til de sektorer og virksomheder, som har brug for så høje temperaturer, at varmepumper endnu ikke er konkurrencedygtige. Det vil yderligere sænke vores afhængighed af energiimport og styrke vores selvforsyning.
Berlingske skal have ros for at pege på problemet med alt for stor afhængighed af importeret energi. Men det er en dyr og dårlig omvej, som lederen peger på. Lad os i stedet vælge den billigere og grønne løsning med en kombination af sol, vind og biogas, som kan løse problemet og samtidig sænke energiomkostningerne.
Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark
Fortsæt kampen for ytringsfriheden
Et stort tillykke til Firoozeh Bazrafkan med Fonsmark-prisen, som var virkelig velfortjent. Hver dag er ytringsfriheden under angreb både i Danmark og rundt omkring i verden. Angrebene kommer snigende, og pludselig mister vi noget af vores borgerlige frihed. Til sidst bliver vi låst helt fast.
Jeg håber inderligt, at Firoozeh Bazrafkan vil fortsætte sin utrættelige og helt nødvendige kamp for ytringsfriheden – og lad os håbe på, at vi snart kan komme af med koranloven og den totalt latterlige flaglov.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
