Europa skal øge produktionen af naturgas

Trump hævder med rette, at Europa bruger flere penge på russisk naturgas end på hjælp til Ukraine. Europa må erstatte russisk gas med hjemligt produceret gas.

»EU må tilsvarende ændre kurs med en erkendelse af, at der er behov for at fremme europæisk produktion af især naturgas til erstatning for den importerede,« skriver Ole P. Kristensen i denne leder. Her ses Lille Torup Gaslager ved Lille Torup, nord for Viborg. Gaslageret ved Lille Torup er det ene af Danmarks to underjordiske naturgaslagre. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Trump hævdede i sin tale til Kongressen, at Europa siden Ukraine-krigens start har brugt flere penge på køb af russisk olie og gas end på hjælp til Ukraine. Nu er det ikke alt, hvad Trump siger, der står til troende. Men i dette tilfælde har han desværre ret.