Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Frederik Vad: Danmarksdemokraterne er nødt til at stoppe med at fremsætte usande beskyldninger
Danmarksdemokraternes besynderlige beskyldninger
Den 12. februar havde Peter Skaarup og Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne et besynderligt indlæg i denne avis om, at vi svigter ift. at sætte en stopper for bederum, blot fordi vi ikke stemte for et af deres beslutningsforslag i Folketingssalen.
Socialdemokratiet har en helt klar forventning om, at de steder, hvor der måtte være bederum, er blevet lukket, eller at nøglen hurtigst muligt bliver drejet om.
Regeringen har sendt breve og holdt flere møder med rektorer, hvor det bliver gjort fuldstændig klart, at det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at bekæmpe enhver form for social kontrol og årsager hertil. Det har de et ansvar for som danske uddannelsesinstitutioner, og det ansvar skal de naturligvis leve op til.
Derfor har vi en klar forventning om, at uddannelsesinstitutionerne er klar over det budskab, som er givet til dem fra regeringen. At det er deres ansvar at sikre, at der ikke udøves social kontrol, og at bederum skal lukkes.
Danske uddannelsesinstitutioner skal understøtte faglig læring. Gøre deres studerende klar til det danske arbejdsmarked. Og ikke understøtte problematiske religiøse kræfters dagsorden.
Hvis man har et trængende behov for at bede en bøn, kan man gøre det i sit stille sind. På læsesalen eller biblioteket. Man har ikke krav på at få stillet et lokale til rådighed.
Vi har lige fremlagt en evaluering af vores udlændingeudspil fra 2018, som viser, at otte ud af ti forslag er enten gennemført eller delvist gennemført.
Det er altså usandt og i strid med fakta, når Danmarksdemokraterne påstår, at vi siger ét i pressen og handler stik modsat i Folketingssalen.
Hvis der er nogen, der har svigtet ift. udlændingepolitikken, så er det Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.
Under hendes tid som udlændinge- og integrationsminister, hvor hun sad med ansvaret for udlændingepolitikken, var den årlige stigning i antallet af indvandrere med MENAPT-oprindelse gennemsnitligt tre gange større, end den har været under Mette Frederiksen.
Vi er med andre ord lykkedes med at rydde op efter Inger Støjbergs tid som udlændinge- og integrationsminister ved at nedbringe tilstrømningen af asylansøgere og familiesammenføringer markant. Ligesom vi siden 2019 har gennemført 100 udlændingepolitiske stramninger.
Frederik Vad, udlændinge- og integrationsordfører (S)
Danmarksindsamling for Ukraine
Ikke siden marts 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine i februar, har der været en indsamling fra Danmark til fordel for Ukraine.
Er det ikke på tide, at DR og TV 2 gennemfører en ny Danmarks Indsamling. Jeg håber – og tror – at der er mange, der som jeg ønsker at støtte Ukraine, men som vil være sikker på, at hjælpen bliver gennemført uden risiko for, at pengene havner i de forkerte lommer.
Birger Grubbe, Humlebæk
Skab dynamik på boligmarkedet
Prisernes himmelflugt i København og Aarhus skyldes først og fremmest udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen er stor. Mange vil gerne bo i byerne, der er blevet anderledes attraktive end tidligere med istandsættelser af lejligheder, store baggårde og den generelle byudvikling.
Og udbuddet er lille, da en meget stor del af boligmarkedet ikke er frit tilgængeligt.
Når vi læser debatter om boligmarkederne i storbyerne, får vi let det indtryk, at alle boliger i vores storbyer er ejerboliger. Det er de ikke.
I Københavns Kommune er cirka 23 procent ejerboliger, i Aarhus Kommune er tallet cirka 40 procent. Langt de fleste boliger er altså ikke ejerboliger på et åbent og transparent marked. I begge byer er langt de fleste boliger lejeboliger (almene og private) og andelsboliger. På Vesterbro er for eksempel 49 procent andelsboliger!
Mange af disse billigere alternativer – de attraktive andels- og lejeboliger – er ikke frit tilgængelige som ejerboligerne. For at få fingrene i dem skulle vi have været skrevet op fra barnsben, have særdeles gode forbindelser eller være ekstremt heldige.
Gjorde man disse attraktive leje- og andelsboliger frit tilgængelige, ville det give en helt anden dynamik og gennemsigtighed på boligmarkedet. Udbuddet af boliger ville stige, og efterspørgslen på ejerboliger ville måske falde med lavere priser til følge.
Birgit O’Sullivan, København
Fremtidens arbejdsmarked
To modsatrettede faktorer vil komme til at præge det danske samfund og specifikt arbejdsmarkedet de kommende årtier. Og det er allerede begyndt.
Den ene er nedgangen i antal borgere i den arbejdsduelige alder. Den anden er kunstig intelligens og robotteknologi og den mindskelse af behov for menneskelige ressourcer, som denne udvikling vil medføre – især for medarbejdere, der sidder bag en skærm. Der bliver tale om en ægte revolution.
Fra erhvervsorganisationers og visse politikeres side ytres behov for at importere arbejdskraft for at imødegå mangel på personale i for eksempel omsorgserhvervene.
Jeg mener, at vi, inden vi åbner dørene for mere eller mindre eksotisk arbejdskraft, først må have en grundig vurdering af de to faktorers betydning for arbejdsmarkedet på langt sigt. Kommer vi overhovedet til at mangle arbejdskraft i fremtiden, når kunstig intelligens og robotter har fjernet måske 40 procent af arbejdspladser i fag, der i dag bestrides af HKere, Djøf’ere og ingeniører mv.?
I fremtiden er der måske primært behov for håndværkere og omsorgsmedarbejdere, og mange, der måske troede, at de skulle være jurister og ingeniører, skal i stedet være sosu-assistenter.
Lad os få den analyse, så vi kan tilrettelægge uddannelsespolitik og indvandringspolitik på sagligt og oplyst grundlag.
Henrik Elmelund, Odense
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens udgave af »Lyt til Berlingske« begynder vi med regeringens økonomiske plan frem til 2035. Politisk journalist Kasper Løvkvist har kigget bag linjerne og ser tre partier, der bevæger sig væk fra deres tidligere løfter om ansvarlig planlægning. Dernæst ser vi på Iran, og hvorfor præstestyret ikke bøjer sig for truslen om et amerikansk angreb. Til sidst tager featurejournalist Andreas Thorsen dig med ind i ai-verdenens paradoks: Topchefer og forskere både frygter og bygger videre på maskiner, som ifølge dem selv kan udgøre en eksistentiel risiko for menneskeheden.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
