Igen har danskerne fået sort på hvidt, hvad den hårde retorik fra Socialdemokratiet med udlændingeordfører Frederik Vad reelt er værd: nul.

I Folketingssalen har vi netop behandlet et forslag om at forbyde de meget omtalte bederum på uddannelsesinstitutioner. Regeringen sagde nej. Nej fra Socialdemokratiet og nej fra Venstre, på trods af at begge partier i månedsvis har sagt meget klart, at de ønsker et forbud.