Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fransk karakterskala er løsningen

asdas
Foto: Anne Bæk

Jeg har set, at man i Danmark nu igen vil ændre karakterskalaen. Jeg bor i Frankrig, hvor man de sidste 50 år har brugt en skala fra 0 til 20, og hvor man skal have logiske 10 (eller et gennemsnit på 10) for at bestå en eksamen. Med så mange tal har karaktergiveren al den fleksibilitet, som han/hun har brug for.

De sidste karakterskalaer, jeg har set brugt i Danmark, er i mine øjne ikke blot uforståelige, men også helt til grin – og slet ikke i tråd med danskernes ellers så fornuftige tilgang til tingene. Brug dog en 0 til 20 skala uden unødvendige tilføjelser som »minus« eller »plus« –  og lad så være med at ændre skalaen igen og igen.

Det er i øvrigt sjældent, at fordelen falder ud til Frankrig, når jeg sammenligner forhold i de to lande, jeg kender bedst. Lars Berner, Ferney-Voltaire, Frankrig

Eva Selsings ordlabyrint

Al ære og respekt for Eva Selsings lidt (nedladende) brug af et for de fleste uforståeligt journalistisk sprog. Jeg hentyder til klummen fredag 25. januar »At mænd er inhærent undertrykkende qua deres maskulinitet«. Hvad med en lidt forsimplet udgave, som for eksempel følgende ydmyge forslag: »At mænd er uhjælpeligt undertrykkende i egenskab af deres maskulinitet«.

Som snart 83-årig må jeg tilstå, at det trætter mig ustandseligt at skulle åbne min fremmedordbog om morgenen for at kunne forstå en ellers (formodentlig) fornuftig skribent! Jeg blev faktisk stoppet i at læse artiklen færdig... Poul Bregninge, Måløv

Vi frihedsberøver fremtidens generationer

Vi har en klimakamp, vi skal vinde! Vi skal sætte en ny og grønnere retning for Danmark. For klimakampen er ikke blot en kamp om i dag og i morgen, men derimod en frihedskamp for fremtidens generationer og nutidens ungdom.

Magnus’ generation, nutidens unge og fremtidens generationer skal have en klode uden ekstremt vejr eller klimaflygtninge som da Idas generation overtog Jorden. Vi må ikke tage friheden for fremtidens generationer væk. Vi nægter at frihedsberøve fremtiden.

Vi skal handle nu. Det bliver vi nødt til, og de nødvendige indsatser, der skal til for at gøre vores samfund fri fra kul, olie og gas er massive og omfattende. Og det bliver ikke nemt. Derfor skal vi ikke bilde hinanden ind, at det ikke må være svært eller kræve, at vi ændrer vores adfærd.

Derfor går vi forrest i klimakampen. Helt konkret vil vi ændre 1/3 af landbrugsarealet fra intensiv dyrkning til miljøvenlige løsninger som natur og skov, for vores klode har helt simpelt bare ikke råd til, at landbruget fungerer som i dag.

Vi foreslår også én million elbiler på de danske veje i 2030, det bakker regeringen op om i energiaftalen, men den politiske handling, der skal følge trop, er der ikke. Lars Løkke og regeringens konkrete forslag for et løft af elbilerne vil sætte 1.000 nye elbiler på de danske veje om året. Det vil altså tage 1.000 år for regeringen at nå én million elbiler, som ellers burde være på de danske veje i 2030. Det er ikke kun inkonsistent parlamentarisme. Nej, det er direkte uambitiøst.

Vi nægter at se til, mens klimakampen tabes af uambitiøse politikere og mangel på ansvarstagen. Derfor bed vi os også fast i bordkanten før sommeren 2018, og sikrede et bredt og sundt energiforlig, der sikrer grøn strøm i alle danske stikkontakter fra 2030. Det kan altså godt lade sig gøre! Ida Auken (R) og Magnus Sæbye (R)

Ja, dansk dramatik sælger - på de små scener

»Der er masser af salg i ny dansk dramatik,« erklærer Vendsyssel Teaters direktør, Lars Sennels, i sit læserbrev til Berlingske 20. januar. Sennels henviser til undertegnedes indlæg tidligere samme uge, hvor jeg påpegede, at »når alt skal måles i kroner og øre, er det naturligvis mere fristende at opsætte træfsikre billetbaskere end nyskrevne forestillinger, hvor et imponerende billetsalg ikke kan garanteres på forhånd«.

Det er uomtvisteligt af det gode, at Vendsyssel Teater kan kombinere nyskrevne forestillinger med en høj belægningsprocent. Generelt sker der mange interessante ting rundt omkring på Danmarks egnsteatre og de øvrige små scener. Det gælder også vores egne tre mindre scener på Aalborg Teater, hvor den kunstneriske fleksibilitet naturligt er større end på Store Scene.

Problematikken findes imidlertid til fulde på landsdelsscenerne og Det Kgl. Teater: Det politiske pres for at øge egenindtjeningen og dermed begrænse belastningen af de offentlige budgetter mest muligt – er stigende i disse år. Det placerer landets fire største scener i direkte konkurrence med de kommercielle scenekunstaktører, og det kommer der bestemt ikke bedre scenekunst ud af. Kun pænere bundlinjer. Hans Henriksen, direktør, Aalborg Teater