Forskelsbehandling

Som tidligere ejer af et parcelhus oplever jeg store økonomiske fordele for parcelhusejere frem for undertegnede, der nu bor til leje.

Min kammerat har solceller på sit tag, der udover el til huset også oplader hans elbil. Han betaler en brøkdel for »brændstof« til sin bil modsat undertegnede, der er tvunget til at anvende en benzinbil, da der ikke findes elopladere hvor jeg bor.

Staten yder/har ydet tilskud til solcelle-installationer på parcelhuse og overvejer nu igen i at genindføre håndværkerfradraget. Begge dele er helt o.k. for mig, men altså …

Som lejere er vi økonomiske tilskudstabere. Sammenlignet med min kammerat anslået til en fordel i hans favør på kroner 15.000-20.000 efter skat, årligt vel at mærke.

Jeg er ikke venstreorienteret motiveret, men savner, at de politiske partier tilbyder mig en skattemodel for økonomiske tilskudsordninger som modsvarer parcelhusejernes.

Torben Bach Sørensen, Grenaa

Man må forbavses

At Katrine Dirckinck-Holmfeld er sluppet af limpinden, må udelukkende skyldes sine gode forbindelser til Statens Kunstråd. Hun har dog betalt for ny gips, men enhver anden idiot, der havde fået den tanke – at stjæle og kaste busten i vandet – ville ikke være sluppet så billigt. 

Nu er det pludselig blevet kunst, det siger noget om den sammenspisthed, der gør sig gældende inden for en kunstverden, der går mere op i egne navler end i almindelig anstændighed.

Jeg må anbefale, at Katrine Dirckinck-Holmfeld med sit store bidrag til dansk kunst indstilles til den livslange hædersydelse fra Statens Kunstfond som et plaster på såret for at være blevet fyret fra sin stilling som forsker – med en særdeles god løn og pension i forhold til arbejdet. Men nu kan det jo være, at hun får sit job igen. Oh, det er vel kunsten. Længe leve den.

Hans Bendix Pedersen, Glostrup

Belønning

Jeg læste forleden, at unge misbrugere får et gavekort på 200 kroner, hver anden gang de møder op til behandlingssamtaler. En ydelse, som de burde være glade og taknemmelige for i sig selv.

Jeg vil gerne belønnes hver anden gang, jeg svømmer 80 baner i den lokale svømmehal, når jeg løber, cykler til arbejde, tager trappen i stedet for elevatoren, vinterbader, når jeg går til tandlægen, stopper for rødt, og fordi jeg ikke ryger.

Jeg vil også gerne belønnes for, at min datter transporterer sig selv til skole hver dag, svarende til taxaudgifterne, som Helsingør Kommune for eksempel tilbyder, når børnene ikke møder op af sig selv. For udgifterne til hendes madpakke, at hun møder til tiden, går regelmæssigt til tandlægen – og for så vidt opfører sig ordentligt i skolen.

På den måde kan vi belønne hinanden for alt det, der burde være et incitament i sig selv – og en helt naturlig del af tilværelsen.

Rune Daniel, Skodsborg

Samfundspligt til læger

Det er trist at høre, hvordan politikere skændes og nedgør hinanden i bestræbelserne på at placere ansvaret for en forfejlet sundhedspolitik. Man kan ikke skaffe læger til Region Sjælland. Den ene politiker ønsker frihed for en enkelte læge til at vælge arbejdssted, den anden politiker ønsker det modsatte.

Man burde måske fokusere på at behæfte den gratis lægeuddannelse med en art samfundspligt på linje med værnepligten, som den fungerede i 1950erne, eventuelt kombineret med offentlig hjælp til udflytning og etablering.

Erik Tang, Klampenborg

Manglende etik

Partihopperi – snart en olympisk disciplin – er på godt dansk at »pisse på« de vælgere, der har stemt på en, som repræsentant for et politisk parti. En disciplin, der er acceptabel iflølge Grundloven, men som burde afstedkomme erstatning med en suppleant fra det fravalgte parti. Man kan kun håbe på vælgernes straf, som bør være 0, nul, personlige stemmer til partihoppere ved følgende valg.

Ole Borg, Hellerup

Glemsom professor?

Professor i formueret Mads Bryde Andersen (MBA) foreslår 21. august i Berlingske, at Danmark kan opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) for herefter at indtræde og udtrykke forbehold for konventionens artikel 8 om retten til, at familieliv ikke skal gælde i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Men Danmark er bundet af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder paragraf 19: »Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.«

MBA må have glemt, hvad han selv skrev 3. marts 2019 i Berlingske : »Charteret fortolkes af EU-Domstolen, og Danmark er bundet af det også efter et farvel til EMRK.«

Anne Albinus, Rødekro