Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Familiepolitik er kommet på mode, og en række af de politiske partier har gennem den senere tid fremsat forslag, der har til formål at styrke familierne, først og fremmest for at forsøge at gøre noget ved det beklagelige faktum, at danskerne får alt for få børn til at vi kan opretholde vores befolkning – uden at vi skal acceptere en betragtelig indvandring, der vil true vores sammenhængskraft og til syvende og sidst selve dansk kulturs overlevelse.