Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor andre går på stranden i deres sommerferie med en letbenet krimi under armen, så kaster jeg mig gerne over litteratur, som jeg ellers ikke har haft overskud til på andre tidspunkter. Gerne en tung klassiker – en af den slags bøger, som intellektuelle mennesker ofte refererer til i samtaler, men som mange af os sjældent rent faktisk har læst. Jeg har for eksempel fortsat »Ulysses« og »På Sporet af den Tabte Tid« til gode.