Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Formand for Frihedskampens Veteraners Mindefond: Hold dig til sandheden i fremtiden, Trump
Trumps uværdige og forkerte udtalelser
Man kan blive så vred over den amerikanske præsidents udtalelser om de danske soldaters indsats i Afghanistan. Det er uværdigt og helt forkert. De kæmpede bravt og led store tab ved deres modige indsats. Dette ikke mindst set i lyset af Danmarks størrelse i forhold til USA og deres indsats.
Som formand for Frihedskampens Veteraners Mindefond blev jeg også vred på Trumps udtalelse om, at Danmark kun kæmpede seks timer mod tyskerne under angrebet på Danmark 9. april 1940 under Anden Verdenskrig.
Dette er korrekt, men han glemmer, at på samme dag sejlede 245 danske handelsskibe til allieret havn og sejlede herefter konvojsejlads fra Canada og USA med krigsmateriel og olie m.m. til det kæmpende England og senere med USA med materiel til Murmansk. Vi deltog med op til 5.000 krigssejlere og mistede godt 1.200 sømænd til støtte for den allierede indsats.
Og ikke mindst deltog Danmark 6. juni 1944 med cirka 1.000 mand i D-dag i Normandiet, og flere danske skibe bragte materiel og olie til de kæmpende amerikanske, canadiske og britiske styrker på landgangsstrandene, hvoraf der var flere danskere i amerikansk, canadisk og britisk tjeneste.
Kære præsident Trump: Hold dig i fremtiden til sandheden og send snarest en undskyldning til de danske veteraner og deres pårørende.
Christian Eugen-Olsen, kammerherre, oberstløjtnant, formand for Frihedskampens Veteraners Mindefond
Fødevarecheck og de studerende
Vi skal til det igen. Som en anden Oprah er regeringen i gang med at dele fødevarechecks ud til, hvad der føles som en mere eller mindre vilkårlig gruppe af mennesker. Men så stopper Oprah-sammenligningen også dér. Fordi Oprah gav i det mindste ikke folk deres egen bil tilbage.
Det er da grundlæggende mærkeligt, at vi skal betale skat bare for at få vores egne penge tilbage i form af en check, når regeringen finder det belejligt at slikke røv på bestemte vælgergrupper.
Selvom det nu er kommet frem, at vi studerende også kan være tænkt ind i den store gavebod af fødevarechecks, så er jeg som studerende ikke ligefrem imponeret. Lever vi studerende for meget få tusinde kroner om måneden? Ja, vi gør. Og som alle andre danskere er de stigende priser ikke gået ubemærket hen.
Men at udlevere et engangsbeløb til fødevarer er som at se en flok stive gymnasieelever forsøge at gaffatape en tvivlsom Harald Nyborg-pavillon sammen på dag fem af Roskilde Festival. Det kommer til at hjælpe i meget kort tid og går i stykker, så snart vinden blæser en smule igen.
Fødevarechecken er intet andet end et symbolpolitisk forsøg på at minde os om at stemme på et af regeringspartierne i den kommende valgkamp. Det er ikke bare spild af skattekroner, det er også ærgerligt, når der findes masser af gode politiske forslag til at give os studerende flere penge mellem hænderne.
Hvis man faktisk ville gøre noget for os studerende, kunne man for eksempel hæve bundfradraget, så vi hver eneste måned fik lidt flere penge mellem hænderne. Man kunne også tillade os at tjene flere penge ved siden af vores SU. Eller man kunne give os det sjette SU-år tilbage, så studerende har bedre tid til både at arbejde og studere uden at forsømme begge dele en smule.
Lad os bruge vores skattekroner på at sikre, at vi studerende strukturelt kan have flere penge mellem hænderne og droppe de halvhjertede engangschecks.
Anastasia Olivia Mithers, landsforperson, Radikal Ungdom, samt folketingskandidat, Radikale Venstre
Beredskab frem for clickbait
Jesper Fischer har med sit læserbrev 12. januar i nærværende avis en vigtig pointe. TV 2 har en tendens til at puste ganske normalt vintervejr op til dramatisk nyhedsstof. Særligt når TV 2 Vejr »udsender vejrvarsel«, som om der var tale om officiel myndighedskommunikation, men reelt blot sætter deres egne rubrikker på en almindelig vejrudsigt.
Et vejrvarsel er i udgangspunktet blot en meddelelse om forventet vejrudvikling i nær fremtid – ikke en alarm. Når medier selv begynder at uddele »varsler«, opstår der et indtryk af akut fare, som der sjældent er belæg for.
Skal befolkningen kunne tage varsler om farligt vejr, eller andre alvorlige situationer, seriøst, bør de alene udsendes af den kompetente offentlige myndighed, i Danmark DMI. Alt andet risikerer at blive kilder til misinformation og gøre det vanskeligere at skelne mellem reelle advarsler og tv-dramatik.
Troværdighed i mediebilledet er vigtig i denne tid!
Mikkel Wendelboe Toft, cand.scient., geografi og geoinformatik, Helsingør
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Statsministeren serverer den »tyndest smurte leverpostejmad« med sin fødevarecheck, historisk handelsaftale kan mindske dansk afhængighed af USA, og ny forskning viser, at livserfaring slår ungdommelig energi.
Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske.
Vært: Pierre Collignon
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Borgerligt alternativ?
Med de seneste måneders aktiviteter fra Dansk Folkeparti og særligt Morten Messerschmidt samt partiets realpolitiske historik må alle borgerlige og liberale vælgere spørge sig selv: Er DF en realistisk og brugbar partner i en forhåbentlig ny regering?
Jeg mener et klart NEJ. Et parti, der ikke er 100 procent loyalt over for EU-medlemskabet, ikke fuldt og helt støtter Ukraine, og som smisker for Trumps holdninger til den regelbaserede verdensorden og derfor ikke tager afstand fra denne despotiske præsidents ideer, kan ikke være med i et borgerligt alternativ!
Det må både K, LA, DD og også Venstre gøre tindrende klart, inden valget udskrives.
Hvis ikke de gør det, er jeg sikker på, at mange liberale vælgere som jeg selv får endog meget svært ved at se det realistiske i forsøget og derfor modvilligt må stemme på et borgerligt parti i en midterregering, der vil kæmpe for EU, den regelbundne verdensorden og vores fælles frihed i Europa.
Jeg venter på et svar på denne udfordring.
Allan Bäck, København
Captain Bone Spurs
Donald Trumps fornærmelser rettet mod britiske og danske soldaters indsats i Afghanistan har ført til berettigede protester.
Men samtidig burde der kastes lys på Trumps mindre end glorværdige militære baggrund. I 1968 fik han udsat militærtjeneste for femte gang (de første fire gange var, fordi han var under uddannelse) på grund af hælspore, der gjorde ham uegnet. Derfor fik han øgenavnet »Captain Bone Spurs«.
Trump har også hånet tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain, fordi han blev holdt som fange under Vietnamkrigen i fem et halvt år.
I 2018 aflyste Trump et besøg til Aisne-Marne-militærkirkegården i nærheden af Paris, hvor mange af de mere end 1.800 amerikanske marinesoldater, der blev dræbt efter at have standset et tysk fremstød i 1918, ligger begravet. Trump betragter dem tilsyneladende som »losers« eller »suckers«.
Trump er, hvad amerikanere kalder en »blowhard« (bulderbasse), der, når det kommer til stykket, fortjener øgenavnet »TACO« (Trump always chickens out, eller på dansk: Trump bakker altid ud).
Robert Ellis, Birkerød
Valgfrihed og kunstig intelligens
Jeg læste forleden en kronik her i Berlingske. »Vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder« af Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard. De forklarede, at en større del af vores information formidles gennem kunstig intelligens, ai. Når man søger på nettet, får man en ai-beskrivelse op i stedet for de sædvanlige links.
Ifølge forfatterne vil denne udvikling eskalere, og også de links, vi klikker på, vil i stigende grad føre til ai-genereret indhold. Kronikken fokuserer på risikoen for mere fejlinformation, men mine tanker røg et andet sted hen:
På intet tidspunkt har vi som brugere haft noget at skulle have sagt, i forhold til om ai skulle spille en rolle.
Jeg nægtede i lang tid at bruge ai. Min omgangskreds, på det tidspunkt på gymnasiet, benyttede sig af ChatGPT til selv de simpleste spørgsmål, hvilket jeg holdt mig fra. Dels ud fra et miljømæssigt synspunkt, dels at det ville være sundt at kunne tænke selv.
Den tankegang holdt jeg fast i, indtil ai uundgåeligt blev integreret som en del af søgemaskinerne. Jeg ønskede ikke, at ai skulle besvare mine til tider ligegyldige spørgsmål, da jeg mente, at det var spild af ressourcer, men da jeg ikke længere kunne undgå ai, gav min indre Greta Thunberg op.
Mine overvejelser går altså på manglen på valgfrihed. På intet tidspunkt har vi haft mulighed for at fravælge ai i de søgemaskiner, vi typisk bruger. Det er blevet et »hjælpemiddel«, som er presset ned over hovedet på os. Som Mølgaard og Kjeldsen skriver, må vi begynde at begrænse vores viden fra ai. Vi får bare ikke lov.
Mens vi debatterer ai flittigt i medierne, fortsætter techgiganterne med at implementere teknologien i de søgemaskiner og platforme, vi bruger hver eneste dag. Uden at spørge.
Ai er uden tvivl en del af fremtiden. Men lige nu føles det, som om vi lader os rive med alt for hurtigt af en strøm, som techgiganterne har sat i gang, og som de alene kontrollerer. Spørgsmålet er, om det er klogt, og er der en bagtanke bag? Ai har mange konsekvenser, men jeg synes ikke, at valgfriheden omkring ai bliver debatteret nok.
Alberte Boberg, Smørum
Er antiamerikanismen gået i selvsving?
Trump er ikke danskernes kop te, og af gode grunde, men vores enslydende fodtramp imod USA skader mere, end det gavner.
USA er vores største handelspartner, og jeg vil vove den påstand, at alle, der har rejst i landet, har mødt venlige og interesserede mennesker.
Trump er sandsynligvis et forbigående fænomen, som kun Kim Bildsøe Lassen hidtil har forsøgt at vurdere objektivt.
Herhjemme er debatten og samtlige medier gået i negativt selvsving, til skade for både NATO og Grønland, som i kommende årtier får brug for en god og konstruktiv dialog med USA.
Jens Haaning, Næstved
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Del:
