Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For meget lighed gør os fattige

Vi må i Danmark betale mere i skat for at få mindre velfærd som følge af den førte skattepolitik, skriver Torsten Blichert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

For meget lighed gør os fattige

I Danmark har vi de sidste 50-60 år beskattet de mest produktive og værdiskabende personer hårdere end noget andet land i verden. Det har en kumulativ effekt, at disse personer i alle disse år har haft et stort incitament til at flytte deres bopæl og skattepligt til et andet land.

Det har medvirket til, at Danmark er et mere lige samfund, og de andre lande er lidt mere skæve, men til gengæld har de fordelen ved værdiskabelsen og de øgede skatteindtægter.

Der findes ingen undersøgelser, som kan vise den samlede effekt af denne mangeårige udvikling, men man kan spørge dem, som rådgiver disse personer, så de ikke opfører sig ulovligt, men bare fornuftigt. Det er helt sikkert, at vi i Danmark må betale mere i skat for at få mindre velfærd som følge af den førte skattepolitik.

Det nye folketingsflertal vil igen øge skatterne og fremme denne uheldige udvikling for at få en kortsigtet gevinst, mens de praler af, at Danmark er verdens mest lige land.

Det bliver ofte sagt, at Danmark er et lille land med en åben økonomi. Det medfører, at vi må sørge for, at vore regler på alle vigtige områder ikke er væsentligt ringere end i andre lande i vores region. Man må påregne, at folk opfører sig fornuftigt, og det kan medføre, at vi i Danmark nok bliver endnu mere lige - men også lige fattige.

Torsten Blichert, Birkerød

Lov og ret

»Lov og ret er rigtig vigtigt for Radikale Venstre,« er Sofie Carsten Nielsen citeret for at sige (13. juni). Her har vi endnu et af de eksempler på metertykt hykleri, der gøder jorden for mange borgeres skepsis over for nogle politikere. Hvad med de mange afviste asylsøgere der nægter at rejse hjem og dermed bryder loven? Nogle af dem hævdes at være dybt kriminelle, men man har, så vidt vides, ikke ulejliget sig med at undersøge, hvori deres forbrydelse(r) består.

Der er jo en afgrund til forskel på, om de er dømt for ulovlige politiske aktiviteter i deres

hjemland eller for rovmord. De, der vitterligt er kriminelle, også efter danske standarder, har altså også unddraget  sig rettergang i deres hjemland. Man kan endda forestille sig, at de er flygtet fra en retfærdig straf. Det har hidtil ikke givet anledning til de store moralske kvababbelser i den hjemlige andedam.

Måske kunne man også, bare i en henkastet bisætning, vise en anelse interesse for de danske borgere i asylcentrenes nærhed som kan dokumentere at være blevet chikaneret på forskellig måde af asylanterne?

Umiddelbart ville man mene, at der her var noget at tage fat på for en lov-og-ret forkæmper, men det er jo fra begyndelsen en håbløs tabersag, der derfor på grund af sin indbyggede absurditet med god samvittighed kan ignoreres af opinionsdannende kredse. Og det bliver den så.

Flemming Olsen, Kgs. Lyngby

Valgflæsk og dybt tillidsbrud

Gennem valgkampen vidste Mette Frederiksen (S), at der ikke ville være et flertal for differentieret pensionsalder efter valget, så løftet var bevidst valgflæsk som ikke bliver til virkelighed. Det slider på troværdigheden, men Mette kan forsvare sig med, at det »ikke er muligt at tælle til 90«.

Anderledes forholder det sig med Mettes højtidelige løfte om en fortsat stram udlændingepolitik, hvor der i det nye folketing er et massivt flertal bag. Lemper Mette alligevel for at tilfredsstille resten af rød blok, vil det være et dybt tillidsbrud over for de mange tidligere DF-vælgere, som nu stemte på S i tillid til Mettes stramme kurs.

Grimt valgflæsk giver ridser i lakken, mens en lempelse af udlændingepolitikken vil mejsle ordet »svigt« på Mettes politiske gravsten.

Michael Thestrup, Brønshøj

Radikale Venstre

For efterhånden en del år siden holdt jeg op med at stemme på de Radikale. Det var, da Jelved lod udfærdige en CD, hvor man havde klippet forskellige udtalelser af Bertel Haarder sammen, så de fremstod meget usympatiske. Det var i øvrigt startskuddet til mudderkastningen i Folketinget.

Siden har jeg fulgt Radikale fra sidelinjen. De fremhæver stadig sig selv som meget tolerante og lydhøre, og alligevel er det det eneste parti, som ikke formår at anse andre partier som blot uenige politiske modstandere - de tværtimod hader andre som blot mener noget andet , end de selv gør, og man bliver øjeblikkeligt stemplet som et ondt menneske.

Nu har de endog tænkt sig at få indført i et regeringsgrundlag, at man skal hævne sig på en afgået minister (Inger Støjberg).

Hvor er det dog kedeligt og uværdigt. Hævn er noget, man lærer sine børn ikke er godt. Det har da vist ikke andet formål.

Merete Hansen, Rungsted