Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Først havde vi Struensee og nu har vi fået Martin Rossen

Efter danske forhold er det ganske uhørt at give en ikke-folkevalgt person som Martin Rossen (t.v.) så fremtrædende en magtposition som stabschef i Statsministeriet og plads både i Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, skriver Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Historien gentages

Ofte siger man, at historien gentages, og det er næsten altid en tilsnigelse. Mange forhold kan jo være ændret, men der er dog nogle gange, hvor bestemte begivenheder selv med mange års mellemrum minder svært meget om hinanden.

Sådan er det også med statsminister Mette Frederiksens nye påhit om at udnævne sin personlige rådgiver, Martin Rossen, til stabschef i Statsministeriet og samtidig give ham plads både i Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. At give en ikke-folkevalgt person en så fremtrædende magtposition er ganske uhørt efter danske forhold.

Spørgsmålet er jo også, om det virkelig skulle være nødvendigt med en sådan stabschef. En nærmere begrundelse har vi aldrig fået, og vi får det nok heller ikke, men man kan dog ikke undgå at være meget forundret, og udnævnelsen af en stabschef strider mod sædvanlig dansk forvaltningstradition – dog med en enkelt undtagelse:

Der var engang en mand, der havde helt specielle akademiske evner, dels var han læge og psykolog, dels var han oplysningsfilosof, og han fik meget hurtigt en helt speciel magtposition i Danmark. Han fik endda titlen Gehejmekabinetsminister, hvilket var datidens betegnelse for stabschef. Han blev desuden greve, og han fik stor betydning for udviklingen i Danmark og Norge – i hvert fald i en kort periode. Historien gentager sig åbenbart, og hele konstruktionen med den nye stabschef bliver fuldbragt, hvis Mette Frederiksen også udnævner Martin Rossen til Greve af Christiansborg.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Sådan får man folk til at sortere affald

Hvis der virkelig skal gang i affaldssorteringen, må man blive meget bedre til at komme forbrugernes gode vilje i møde. Dagligt tvinges vi til at lægge emballage i skraldebøtten med »rest« af to grunde: dels kan emballagen mange gange være sammensat af glas, metal og plast, som ikke kan skilles fra hinanden (f.eks. krydderiglas med plastlåg), dels ved man ofte ikke, hvad materialet hører ind under. F.eks.: er låget til marmeladeglas af metal? Hvordan skelner man mellem plast, gummi og andre syntetiske stoffer? Hvor vigtigt er det at gøre forskel på dem? Og er det virkelig rigtigt, at man skal bruge vand og sæbe på at rengøre emballagen for rester af ketchup eller marmelade?

Forslag: al emballage, der ikke hører under et pantsystem, mærkes obligatorisk med en tal-, bogstav- eller farvekode, der skal modsvare de skraldespande til sortering, som alle husstande skal have stående. Så vil alt blive sorteret.

Ove Steen Smidt, Rødovre

En ny udenrigspolitik

Kære Jeppe Kofod

Forhåbentlig  bliver din opgave hurtigst muligt at udskifte den værdibaserede udenrigspolitik med en ny udenrigspolitik, der sætter rigets interesser i højsædet. Den gamle politik har ført Danmark ud i isolation, og ikke mindst den udsigtsløse politik i Nord Stream II-projektet har kun tjent til at standse enhver dialog med Rusland, at stresse forholdet til Tyskland og til de øvrige EU-lande samt at pådrage os Trumps raseri og trusler. Desuden ser det ud til at Ukraine nu søger et kompromis med Rusland, så Danmark kan stå alene tilbage med sin fjendtlighed over for Rusland.

Den gamle regering er kravlet op i et træ, hvorfra den ny regering må søge at komme ned på jorden igen.

Danmark har store interesser i Arktis, og vi har brug for venner og dialog for at fremme vores interesser til rigets bedste. Vi må vende tilbage til en interessebaseret udenrigspolitik, hvor vor udenrigsminister hver morgen spørger sig selv: hvem er vi? Og besvarer det med: Et land med små ressourcer og lille magt, men med fornuften i behold.

Walter Boss, Hørsholm

Respektløs

Min respekt for Pia Kjærsgaard, Folketingets tidligere formand, svinder efter at have læst hendes forurettede indlæg mod Jarl Cordua (Berlingske 7. juli).

Hvor er formandens overblik og neutralitet blevet af? Pia Kjærsgaard hoverer over kriminelle araberdrenges respektløse og udanske adfærd ved at angribe en studentervogn. Jeg har ikke læst om det, men om danske kriminelle studenters respektløse og udanske adfærd ved at hælde alkohol ned i åbne biler fra studentervognen. Chaufføren satte dem af. Så nu er I kvit, Cordua og Kjærsgaard!

Carsten Seeger, Østermarie