Hvorfor interesserer ingen sig for forskning?
Når man dykker ned i finanslovsforslaget for 2026, skal man hele vejen frem til § 35.11.02 for at finde det virkelig interessante. Her står nemlig 5,2 milliarder kroner i den såkaldte forskningsreserve.
Det er 700 millioner mere end sidste år. Og de skal allesammen fordeles til en række forskellige forskningsfonde og -temaer, når Folketingets partier skal forhandle om forskningsreserven til efteråret. Faktisk ender partierne formentlig med at skulle fordele mere end seks milliarder, for regeringen plejer at finde en ekstra milliard, som inddrages i forhandlingerne. Til sammenligning er den samlede reserve, som partierne skal forhandle om i de centrale finanslovsforhandlinger, kun på 500 millioner.
Forskningsreserven burde da så være hovedhistorien. Men de mange penge til forskning har du måske aldrig hørt om før? Og det er faktisk ikke så underligt. De er ikke nævnt i regeringens publikation om finanslovsforslaget. Og der er næsten aldrig nogen medier, der skriver om de efterfølgende forhandlinger.
Det er ellers ikke, fordi det ikke er spændende. Mere end seks milliarder skal investeres i udviklingen af grønne løsninger, fremtidens digitale teknologier og et bedre sundhedssystem. Det handler om bioteknologiske løsninger, robotter, kunstig intelligens, kvanteteknologi, satellitter, kvinders sundhed og meget mere. Det handler om investeringer i vores fælles fremtid, og der er masser af spændende historier og store spørgsmål.
Helt konkret håber vi, at Folketinget har lært af alle de faresignaler, som vi ser omkring i verden, og forstår, at det er nu, vi skal investere i fremtidens teknologi. Det gør de i USA og Kina, og de er allerede godt på vej til at sikre det teknologiske overherredømme.
Vi har ikke råd til, at EU og Danmark bliver tilskuere i den næste teknologiske revolution, hvis vi skal opretholde vores velstand og bevare vores teknologiske suverænitet.
Og derfor håber vi, at langt flere vil interessere sig for, hvordan Folketinget bruger de mange milliarder i forskningsreserven. For det er hér, at vi skal finde løsningerne på fremtidens udfordringer.
Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed, Dansk Industri, og Thomas Riisgaard Hansen, direktør, Digital Research Center Denmark (DIREC)
Elnet, fysik og politik
I en artikel i Berlingske 30. august om og med professor emeritus Niels Thygesen hedder det: »Et 'vanvittigt' eksempel (på fremme af nationale interesser) er, at Spaniens spirende solcelleindustri er i krise, fordi Frankrig ikke vil være med til at udbygge elnettet i Europa for at beskytte landets egen atomindustri.«
Det kan forholde sig anderledes: solceller producerer jævnspænding, som i en såkaldt »konverter« laves om til vekselspænding, der transformeres op, inden den tilsluttes elnettet. I det eksisterende elnet er spændingen høj ved kraftværkerne og transformeres i flere trin ned til 230 volt, 50 Hz. Solcellernes »syntetiske« vekselspænding har ikke den stabilitet i frekvensen (50 Hz), som kraftværkernes tunge roterende masser leverer.
Det omfattende bortfald af strømforsyningen (blackout), som ramte Den Iberiske Halvø i april i år og medførte flere dødsfald, menes at være startet i en konverter hos et solcelleanlæg. Der kan derfor være andre grunde end nationale interesser til, at Frankrig forholder sig skeptisk over for den spanske udbygning med solceller.
Bertel Lohmann Andersen, Lyngby
Enklere skat
Martin Ågerup vil starte en folkebevægelse for lavere og enklere skat.
Det væsentlige er enklere skat, som alle kan forstå. Vi må væk fra alle de millimeterudregninger, som politikerne ved hvert valg præsenterer for at blive valgt. En enkel skat og samtidig afskaffelse af alle afgifter på en masse sager.
Om skatten derved kan blive lavere, er nok tvivlsomt, men systemet skal være således, at alle kan forstå det. Det vil utvivlsomt også betyde mindre bureaukrati og sikkert en mulighed for at kunne få de mange sparede offentlig ansatte over i et produktivt erhvervsliv.
Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk
Forsider i Berlingske
Må jeg komplimentere Berlingske 2. september for to smukke forsider. Foto af blandt andet tomater og på Business af den fine, gamle hånd, der rækker ud efter auberginefarvede artiskokker.
God fotokunst af Ida Marie Odgaard, hvis navn jeg måtte lede længe efter.
Oven i hatten er Berlingske nu også atter begyndt at anmelde ballet samt opera. Tak for det.
Lene Dyva Leth, Albetslund
Brød og cirkus
I romertiden holdt magthaverne pøblen på plads ved at tilbyde dem panem et circenses (brød og cirkus – eller skuespil, om man vil).
I november står SVM-regeringen over for et kommunalvalg og næste år et folketingsvalg, og nu har regeringen fundet på en løsning til at tilfredsstille de urolige elementer: at fjerne afgiften på slik, chokolade og kaffe til en værdi af 2,4 milliarder kroner.
I februar 2023 besluttede regeringen i et udtryk for magtfuldkommenhed at afskaffe store bededag, angiveligt for at styrke Forsvaret. Denne manøvre skulle indbringe et provenu på 2,3 milliarder.
Sidste år var der et overskud på 133,2 milliarder på de offentlige finanser. I stedet for betale en større del af sidste års budgetoverskud tilbage, for eksempel i form at skattelettelser, har regeringen valgt at opføre sig som den rige onkel.
I Tyrkiet taler man om en købmand fra Kayseri, der, fordi hans æsel var sultent, fodrede det med dets egen hale.
Robert Ellis, Birkerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
