Jarl Cordua: Jeg forstår ikke, hvordan man som dansker kan arbejde i amerikanske virksomheder

Hvordan kan man være dansk patriot og samtidig arbejde for folk, der bruger den slags gangstermetoder? Hvordan kan man sidde i bestyrelsen for sådanne virksomheder? De spørgsmål bør man stille ved middagsbordene ude omkring.

»Er det i øvrigt særligt patriotisk som dansker at heppe på Trump, som enkelte stadig gør? Ikke i min bog,« skriver Jarl Cordua. Foto: Aaron Schwartz/EPA/Ritzau Scanpix

I et lille århundrede har Danmark og danskerne været forlovet med USA – politisk, militært og ikke mindst kulturelt. 

I min levetid har alt amerikansk – teknologi, mode, musik mv. – været forlokkende nyskabelser til stor fornøjelse og nytte for mange. Oveni repræsenterede det også antikommunismen, hvilket kun skærpede interessen.