Vi har nu siden valget drøftet en reduktion af fødevarepriserne gennem en differentieret moms, der af den økonomiske fagkundskab frarådes grundet det stærkt øgede bureaukrati, der tegner til at blive endnu værre end først antaget, da momsreduktionen kun skal gælde for sunde fødevarer.

Der findes ikke en facitliste over sunde fødevarer, hvorfor det bliver lidt lemfældigt at fastlægge den endelige moms.

Tirsdag viste en Verian-måling, at et stort flertal af befolkningen foretrækker en skattelettelse gennem et højere bundfradrag frem for en momsnedsættelse.

Med den nuværende økonomi kan man forhøje bundfradraget så meget, at hver skatteyder får nedsat sin skat med 8.000 kroner, hvor selv Pelle Dragsted må kunne se, at det vil bidrage til at formindske uligheden, da 8.000 kroner har en langt større virkning for de laveste indtægter end for de højeste.

I tirsdagens Berlingske noteres det, at Skattestyrelsen nu er ved at forberede et nyt it-system til en differentieret moms, og vi ved jo, at Skattestyrelsen har mange erfaringer med it-systemer.

Jeg må spørge, om vi skatteydere får nok for vores skattekroner, eller skal vi bare følge sætningen: Gud mildner luften for de klippede får?

Svend-Aage Anskjær, Skodsborg

Kritik af DA rammer helt ved siden af

For nylig kunne man her i Berlingskes spalter læse SFs medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, beskylde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for at gemme sig og svigte ansvaret for ligeløn.

Desværre tegner hendes indlæg et misvisende billede af DAs indsats og forveksler uenighed med passivitet.

Virkeligheden er, at DA i den grad har taget ansvar. Før, under og efter tilblivelsen af direktivet om løngennemsigtighed.

Lad os begynde med ansvaret. Allerede i 2010 indarbejdede vi sammen med fagbevægelsen om ligelønslovens krav i vores overenskomster. Og senest har vi sammen med fagbevægelsen udarbejdet et fælles bud på, hvordan direktivet om løngennemsigtighed kan omsættes til regler, der fungerer på det danske arbejdsmarked. Det er ikke at gemme sig. Det er at tage ansvar.

Kira Marie Peter-Hansen skriver også, at hun knap kan huske, at DA bankede på eller sendte forslag under forhandlingerne i Bruxelles. Men at hun ikke husker vores henvendelser, betyder ikke, at de ikke fandt sted. 

Vi har løbende rakt ud til Europa-Parlamentets medlemmer og været i kontakt med de danske medlemmer, der arbejdede med direktivforslaget. Herunder Kira Marie Peter-Hansen. Vi har deltaget i processen og bidraget med konstruktive input.

Og så er der en lidt pudsig detalje. Kira Marie Peter-Hansen fremhæver selv Dansk Industri, HORESTA og TEKNIQ for allerede at hjælpe virksomhederne med at forberede sig. Hvad hun tilsyneladende overser, er, at alle tre er medlemsorganisationer i DA.

Hun synes dermed at have overset arbejdsdelingen: DA varetager de fælles arbejdsgiverinteresser og arbejder blandt andet med fagbevægelsen om de overordnede rammer. Medlemsorganisationerne står for den konkrete rådgivning af virksomhederne og hjælper dem med vejledninger, skabeloner og værktøjer. 

Når Peter-Hansen roser deres indsats, er det altså ikke et bevis på DAs passivitet. Tværtimod er det et udtryk for, at arbejdsdelingen fungerer.

Ja, vi er kritiske over for direktivet, og ja, vi har efterlyst en udskydelse. Danmark har allerede i mange år haft kønsopdelt lønstatistik, og vi mener ikke, at flere administrative krav nødvendigvis er den bedste vej frem. Men uanset vores holdning arbejder vi for, at reglerne kan fungere i praksis.

Det er rigtigt, at virksomhederne kan begynde forberedelserne, men det er de endelige danske krav, de skal leve op til. Og derfor skal de have rimelig tid til at indrette sig på de krav, som Folketinget fastlægger i den danske lov.

Kira Marie Peter-Hansen må hjertens gerne være uenig med os. Men uenighed er ikke passivitet. Vi har været med i arbejdet hele vejen – også selvom hun tilsyneladende ikke har bemærket det.

Steen Müntzberg, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Ambulancepersonalet

Tak til Gitte Jørgensen med flere for at gøre opmærksom på den kendsgerning, at ambulancepersonalet aldrig får/eller selv kan slå resultaterne op på deres ofte livsvigtige forhåndsarbejde.

Jeg har som 80-årig været heldig, at det først er nu, jeg har haft to ture i ambulance. Som sygeplejerske følte jeg mig taget meget professionelt af og har stor beundring for personalets opførsel og kunnen. Det var meget trygt.

Jeg husker udmærket min egen interesse for »mine« akutte patienters videre behandlingsforløb, som altid vil være en del af dygtiggørelsen.

Kirsten Bie, tidligere sygeplejerske i København og Gentofte

Byggeriets fejlkalkuler

Tillidsfaktoren i Danmark er i top, siges det. Vi hygger os på trods af (for det meste) verdens højeste skat ustandseligt gemt snedigt i alle for borgeren uigennemskuelige steder. 

Embedsmandsvældet bør have guldmedalje i skatteopfindsomhed. Gid deres lyst, forståelse og evner rakte til indkomstskabende aktiviteter frem for det modsatte. Vores byggerier – Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Niels Bohr Instituttet, Metroen – ja, man kan blive ved. Alle med enorme budgetoverskridelser her i H.C. Andersens og Mærsk Mc-Kinney Møllers hjemland. Eventyr og rettidig omhu hånd i hånd. 

Konsekvensløsheden i disse fordyrede projekter – der snarere er reglen end undtagelsen – bliver altid mødt med hændervriden og tåreflod for åben skærm. Ingen kvaler skatteborgeren betaler, og i morgen er alt glemt.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:

Mening

Simon Richard Nielsen: Er B.T. forlovet med den yderste højrefløj?

B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, har været i vælten den seneste tid efter at have modtaget et bekymringsbrev fra mediets journalister. Medarbejderne er bekymrede for det, de kalder »den politiske og ideologiske styring af journalistikken« på mediet. Så er B.T. fortsat et uafhængigt medie? Gæst: Simon Richard Nielsen, chefredaktør, B.T. Vært: Jacob Rosenkrands
Se alle episoder