Det store, sorte hul
»Diplomatiet er udsultet - vi mister magt og indflydelse i verden,« skrev Berlingske på forsiden søndag. Det er utvivlsomt rigtigt.
Sundhedssektoren har det efter sigende på samme måde – ramt af »nedskæringer«. Tilsvarende gælder vuggestuer og børnehaver, hele uddannelsessektoren, ældreplejen, kulturområdet og forsvaret. Ja, hele den offentlige sektor mangler penge - og hænder. Sådan lyder klagesangene dagligt.
Og det til trods for at vi betaler halvdelen af vores indkomst i skat og har verdens næsthøjeste skattetryk (snart igen det højeste, sandsynligvis). Alligevel er der aldrig penge nok.
Er der ikke nogen, der kan fortælle mig, hvad det er for et stort, sort hul som en del af vores skattepenge øjensynligt falder ned i? For med en af verdens største offentlige sektorer må der være et stort hul – eller mange mindre, når borgerne ikke samtidig modtager verdens bedste offentlige service.
Ole Brandt, Haslev
Uansvarlighed
Brug rigtige penge, køb kontant, brug bankoverførsel, eventuelt andre kreditkort. Brug aldrig Dankort, skrot det sammen med NemID. Det er den eneste måde hvorpå den umoralske grådighed i Nets-toppen kan standses.
Det er helt uforståeligt, at ingen (læs politikere) for nogle år siden forsøgte at stoppe privatiseringen af Nets. Det kunne have været en hjælp til at undgå de nu annoncerede skatteforhøjelser.
Det mest utilgivelige er, at den mafialignende gevinst helt åbenlyst finder vej ud af DK uden skatter og/eller afgift.
Money talks, som altid.
Bent Møller, Sakskøbing
Hønge-Sass-syndromet
De to nylige valg har lært os, at vi, før vi sætter vort kryds ved en given kandidat, fremover må spørge os selv: Er vedkommende nu virkelig kandidat og til rådighed for den post, som jeg gerne vil stemme vedkommende ind på? Eller foretrækker vedkommende et andet job, en sygemelding eller noget tredje?
Partier, der på skrømt opstiller personer, de på forhånd ved, aldrig vil komme til at tage den plads, de vælges til, burde straffes af vælgerne. Næste gang bør vælgerne finde et mere ærligt parti at stemme på.
Suzanne Ekelund, Rødovre
Husk Anker Jørgensens tid
Nu sidder en forstærket venstrefløj igen og forhandler om Danmarks fremtid - Uha!
For de, der husker den røde Anker Jørgensen-periode, vil mindes, hvorledes Danmark under hans ledelse var tæt på at køre ud over afgrundens rand. Heldigvis blev vi reddet af en klog Schlüter-regering, der havde mod til at genoprette det tabte.
Det kan, men må ikke ske igen, så vi må appellere til, at de Radikale og Venstre vil lægge sig i selen for, at dette ikke gentager sig.
Som erindring derom vil jeg anbefale alle at lytte til Niels Hausgaards dejlige sang fra denne tid: »Hvem bestemmer«.
Helge Sølgaard, Vedbæk
Et råd til Vanopslagh
Jeg vil anbefale Alex Vanopslagh at være far for sin søn i stedet for at lege hyggeonkel for de tre små grise i Liberal Alliance (Bille, Birk og Dahl). Det er nemlig en kamp, han kan vinde - og som giver mening at kæmpe, hvorimod udnævnelsen som formand for LA er en kamp, der er langt sværere at vinde - og som ikke giver mening at kæmpe, da Danmark aldrig bliver så liberal, som LA håber.
Mon ikke en af de tre modne mænd burde have taget ansvaret for partiets fremtid i stedet for? Hvis Vanopslagh er så meget klogere end de andre tre, hvorfor er det så, at to ud af de tre tidligere har været ministre - og ikke Vanopslagh?
Michael Pedersen, Vejen
Folkeforurening
Når vi sætter børn i verden
skaber vi lidt CO2
det er ikke godt for fjærten
når vi laver mer end to
for de ryger og de drikker
og de æder og de hikker
og de spiser røde bøffer
lammekøller eller øffer
og de ta'r på weekendture
til Paris og Wien og Rom
og de bruger løs af olien
indtil tanken den er tom
for at stoppe forurening
sku' vi danne en forening
der gik ind for regulering
med en afgift på formering
for når indlandsisen smelter
er det mest fordi vi vælter
os i høet to og to
det den rene børnehave
når vi elsker det at lave
børn en masse til vort bo
men den største klimasynder
er politikere der ynder
at tryne opponenter
med varmluft-argumenter
for de snakker og de snakker
og der ingen som der takker
for en evig strøm af ord
der forpester vores jord
Stig Andersen, Hundested
