Løkke kan ikke genrejse det borgerlige projekt

De borgerlige var kørt fast, og valg-lussingen er derfor ikke kun ærgerlig – den er også fortjent. Når næste valgdag kommer, skal en anden end Lars Løkke stå i front.

Måske er det i et langsigtet perspektiv meget godt for borgerligheden, at vælgerne denne gang vendte blå blok ryggen. De borgerlige var simpelthen kørt fast. Søren Bidstrup

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Som borgerlig må man naturligvis ærgre sig over valgresultatet: Mette Frederiksen har et solidt flertal sammen med de røde støttepartier, og blå blok ligger i ruiner. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sidder målløse tilbage efter rene katastrofevalg.