Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Endelig blev Jørgen Leths ferie i Frankrig reddet

Jørgen Leth holder pressemøde om sit samarbejde med Citroen omkring Tour de France på Cafe Granola. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Normalt fylder borgere over 80 år ikke meget i medierne, men Jørgen Leth er en undtagelse. Sjældent har en ældre medborgers jobsøgning få så meget spalteplads som Jørgen Leths jagt på et kommentatorjob i Frankrig.

I april afviste Jørgen Leth TV 2 s tilbud om at kommentere Tour de France fra et studie i Odense. Det var Frankrig eller slet ikke. Efter at have afvist TV 2s tilbud har Jørgen Leth højlydt givet udtryk for sin utilfredshed i samtlige danske medier i et slet skjult forsøg på at presse TV 2. Set lidt udefra kunne man godt få den fornemmelse, at Jørgen Leth allerede havde streget juli måned over og skrevet ferie i Frankrig da TV 2s tilbud kom. Bag TV 2s tilbud kunne der godt ligge en simpel cost-benefit analyse. Hvad koster det at have Jørgen Leth på fuld forplejning i Frankrig i en måned i forhold til seertabet ved at han sagde det

samme som altid fra et studie i Odense? Studiet i Odense var nok den bedste løsning. Heldigvis er Citroën trådt til med et feriejob til Jørgen Leth. Jørgen kommer på ferie i Frankrig og vi andre får ro og en lidt større variation i nyhedsformidlingen.

Kim Skjoldborg, Odense

Hvem undskylder for dette svigt?

Noget af det første, Mette Frederiksen gjorde som nyudnævnt statsminister, var at sige, at Godhavnsdrengene skulle have en undskyldning. En undskyldning, som de i den grad har fortjent, mener jeg. Jeg forstår imidlertid ikke, hvorfor det skulle tage så mange år. Nå jo, politik.

Ligesom Godhavnsdrengene blev svigtet dengang i 60erne, svigter politikerne i dag de mange børn, som ender på psykologisk afdeling uden fremtid. Der havner de, fordi nogle Excel-ark og verdensfjerne regnedrenge vurderede, at den danske folkeskole sagtens kunne rumme alle børn.

Politikerne købte vurderingen og forsøgte så at pakke det ind i politikerflom, så det kunne klinge mere positivt. »Inklusion« dækker over en slet skjult og fuldstændig forfejlet spareøvelse. Folkeskolen kan ikke og skal ikke forventes at kunne rumme 96 pct. af alle danske skolebørn i almindelige klasser – et mål, som også blev droppet igen.

Alligevel stiger antallet af børn med autisme og andre diagnoser stadig. Og imens sidder politikerne på deres hænder med blikket stift rettet mod landets grænseovergange og/eller nullerne på deres pensionscheck.

Hvad har de her stakkels børn at se frem til? En forsinket undskyldning om 50 år fra nogen, som formentlig slet ikke havde noget med beslutningen at gøre? Det kan vi gøre bedre. Drop undskyldningerne, lær af de fejl, som er begået, og gør så noget!

Ingvald á Kamarinum, specialskoleleder, Fjordskolen, Holbæk

Flere åbne vinduer i busserne, tak

Busser med vinduer, der kan åbnes om sommeren, burde der være flere af. Om sommeren kan det føles som en mikrobølgeovn at komme ind i en bus. I busserne 1A, 3A, 2A, 4A, 6A, 9A, 5C, 250S og 350S i hovedstadsområdet er der som regel mange passagerer med.

Derfor er det dejligt en varm sommerdag at komme ind i en bus, hvor den øverste del på tre til fire af vinduerne kan åbnes. Det gør det mere behageligt for alle de mange pendlere som benytter disse busser.

Rune Olsen, Kastrup

En ordentlig bunke feriepenge

Kith Krog mener at have fundet en hurtig vej til at gøre os alle rigere, både dig og mig og skattefar.

Ideen er at alle får udbetalt fem ugers feriepenge, som lønmodtagerne har opsparet, men ikke brugt på at holde ferie, når den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020.

Med den nye ferielov har lønmodtagerne ikke brug for de opsparede feriepenge til at finansiere deres ferie, for de optjener løbende nye feriedage. Ifølge Kith Krog vil det derfor være en fordel for os alle, at de opsparede penge bliver udbetalt og forbrugt. Kith Krog mener, at et hurtigt forbrug af en ordentlig bunke penge vil gøre skattefar glad, for det giver her-og-nu skatteindtægter. Men har det danske samfund  behov for ekstra stort privatforbrug i 2020?

Det er synd, at Kith Krog ikke har spekuleret over, hvem der skal betale. For det skal arbejdsgiverne – både de private og de offentlige – og for dem er det ikke en gratis omgang.

Ikke alle arbejdsgivere har så stor overskudslikviditet, at de i 2020 kan betale fem ugers feriepenge plus den løbende ferie for alle medarbejderne.

Ved at indefryse de fem ugers feriepenge, kan arbejdsgiverne udskyde betalingerne og fordele byrden over en årrække.

Hele idéen med indefrysningen i en fond er at undgå at sende arbejdsgivere ind i en likviditetsklemme pga. ny ferielov. Samtidig skal fonden sørge for, at lønmodtagerne får deres penge med forrentning, uanset hvordan det går for arbejdsgiveren.

For lønmodtagerne er det slet ikke nyt at have feriepenge til gode den dag, man forlader arbejdsmarkedet. Det har de fleste med de nuværende regler.

Else Nyvang, kundedirektør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som har ansvaret for den fond, hvor de overskydende feriepenge indefryses i