Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
En fastelavnsbolle til 500 kroner er ikke et samfundsproblem
Peter Hummelgaard bruger i et Facebook-opslag en fastelavnsbolle til 500 kroner fra Hotel d’Angleterre som billede på uligheden i Danmark. Opslaget falder samtidig med lanceringen af en fødevarecheck og bruges til at forklare, hvorfor kritikken herom ifølge ham er forkert.
Og helt ærligt, det er præcis her, Socialdemokratiet falder tilbage i gamle vaner.
For hvad er det egentlig, der foregår? En privat virksomhed sælger en luksusvare til folk, der har råd og lyst til at købe den. Det er ikke nyt. Det er ikke chokerende. Og det er ikke forklaringen på, at nogle danskere har svært ved at betale regningerne.
Alligevel bliver en helt enorm dyr fastelavnsbolle brugt som moralsk løftestang. Som et symbol på, at nogen har for meget, mens andre har for lidt. Det er klassisk socialdemokratisk retorik: Hvis forskellene bliver for synlige, må det være et problem i sig selv.
Jeg væmmes over den tankegang.
Ulighed løses ikke ved at pege fingre ad dem, der klarer sig godt. Den løses heller ikke ved at antyde, at kritik kun kommer fra folk, der »ikke har brug for pengene«. Det er en nem måde at lukke munden på politiske modstandere på
Og så er der beskeden: »Har du ikke brug for pengene, så giv dem videre. Punktum.«
Som om staten både skal bestemme, hvem der må mene noget, og hvad de skal gøre med deres egne penge.
Fødevarechecken står i øvrigt ikke alene, skriver Hummelgaard selv. Regeringen har også fjernet elafgiften, gjort daginstitutioner billigere, sænket skatten for lønmodtagere og hævet ældrechecken med 5.000 kroner. Alt sammen fordi mange helt almindelige mennesker har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.
Det er jeg sådan set enig i. Der er mange, der er pressede. Men netop derfor burde vi have en seriøs diskussion om langsigtede løsninger. Jeg mener ikke endnu en omgang hurtige checks hjælper.
Problemet er ikke, at nogen køber dyre fastelavnsboller. Problemet er, at for mange oplever, at arbejde og ansvar ikke længere giver den tryghed, det burde. Det løses ikke med moralske pegefingre.
Solidaritet handler ikke om at gøre alle lige fattige.
Solidaritet handler om at løfte dem, der har det svært – uden at udskamme dem, der klarer sig.
Hvis regeringen virkelig vil hjælpe »helt almindelige mennesker«, så burde fokus være mindre på symboler og mere på frihed, ansvar og muligheder.
Magnus Gram, kultur-, ideologi- og ligestillingsordfører, Venstres Ungdom
Aleksej Navalnyj: 4/6-1976 – 16/2-2024
I Kreml sidder en ørn
med næb og klør
og blankpudsede sko
i blod
Højt i sibirisk kulde
svæver så stolt en sjæl
øjnene var blå, smilet skævt,
så rank og modig en fugl
forgiftet.
I landet dér
med bjerge, floder og sletter,
bor mennesker,
familier med børn,
sønner med rygende geværer
i hånd.
Hvad kigger de på
dér i det udstrakte land?
I Aleksej Navalnyjs land.
Thyge Munk Nielsen, Holte
Har EU glemt Ukraine?
Hvorfor er det USA, der forhandler om fred i Ukraine? Det løber ud i sandet hver gang, der sker intet.
Ukraine bliver sønderbombet, og USA tænker kun på, hvad man kan få ud af det rent pengemæssigt. Intet andet. Det viser sig jo tydeligt ved, hvem de sender afsted til forhandlingerne.
Danmark sender endnu en pulje afsted … hvor er Norge i dette? De har tjent styrtende med penge på olie, siden krigen startede.
Hvorfor kan man ikke i EU blive enige om at bruge russiske indefrosne midler til Ukraine?
Rusland kan sønderbombe Ukraine uden at blive stillet til regnskab overhovedet Uhyrlighederne bliver bare ved og ved.
EU, kom nu i gang. Glem alt om USA. De er ude af billedet og har været det længe.
Efter Trump er kommet til, har det kun skabt kaos og uhyrligheder.
Som Canada siger: Smid knæbeskytterne, EU, kom i gang, glem USA.
Lisbet Nielsen, Ølstykke
Fødevaremoms må ikke syltes
Samtlige af Folketingets partier – med undtagelse af Liberal Alliance – støtter et ønske om lavere moms på fødevarer; enten i almindelighed eller specifikt på frugt og grønt.
Det er klogt, for danskernes daglige fødevareindkøb beskattes langt mere end i de lande, vi ellers sammenligner os med. I Tyskland er fødevaremomsen 7 procent og i Sverige er den 12 procent, dog kun 6 procent fra 1. april.
Partierne er enige om at igangsætte et arbejde med deltagelse fra for eksempel relevante interessenter og eksperter. Det lovforberedende arbejde må ikke blive til den syltekrukke, som nogle håber og andre frygter.
Danskernes fødevareindkøb i supermarkedet beskattes mere end i noget andet OECD-land. Det er ikke en førsteplads, vi kan være stolte over. Derfor er tiden nu – endelig – kommet til lavere moms på fødevarer i Danmark.
Som man siger på Christiansborg: »Rørt brik skal flyttes.«
Man fristes endda til at tilføje Anders Fogh Rasmussens mantra: »Det, man lover før valget, gennemfører man efter valget,«
Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd, DSK
Autoritære strømninger
Jeg er enig med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen i, at vi er omgivet af mindst fem autoritære strømninger.
Den fjerde autoritære strømning kan vi i Europa, herunder Danmark, godt bekæmpe, hvis viljen er til stede.
Eksempelvis bør vi i Europa fremover afvise alle de flygtninge, som deler ideologi med terrorbevægelser som Hamas og Hizbollah samt Irans præstestyre.
Det er op til de europæiske politikere, om de har modet og viljen til at handle på dette spørgsmål, for vestlige værdier som demokrati, ligestilling, ytringsfrihed og kampen mod antisemitisme bør prioriteres højt i hele Europa.
Jacob Vest, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens »Lyt til Berlingske« begynder vi i Norge, hvor retssagen mod Marius Borg Høiby trækker det norske kongehus ind i en alvorlig og principiel sag om magt, ansvar og overgreb. Dernæst ser vi på dansk politik, hvor Mette Frederiksens nye retorik om boligpriser og friværdi kan udvikle sig til et regulært valgtema. Til sidst retter vi blikket mod USA, hvor senator Jon Ossoff med en opsigtsvækkende tale nu nævnes som et muligt navn som demokraternes fremtidige præsidentkandidat.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
