Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En af hverdagens heltinder

Foto: Sanne Østergaard Nissen

Den stærkeste kvinde. Mit største forbillede: Da mine forældre blev skilt, valgte min mor, at hun ville flytte med mig i hus. Jeg skulle have et ordentligt hjem. Hun brugte månedsvis på at istandsætte med hjælp fra gode venner og familie.

Det tog hårdt på hende, for sorgen over det forliste ægteskab var stor og pengene var små. Hun lavede frikadeller i kilovis. Frøs dem ned og tog fem ud af fryseren ad gangen. Til tider følte jeg, at der voksede frikadeller ud af ørerne på mig. Vi levede sparsommeligt. Alligevel gav hun mig børnepengene, så jeg selv kunne stå for tøjindkøb. Jeg følte mig rig.

Efter 9. klasse valgte min mor og jeg i fællesskab, at jeg skulle på privatskole, da jeg trængte til luftforandring - og måske nok også til at blive lidt mere boglig. Men jeg hadede det og var ulykkelig i månedsvis. Jeg ville nemlig hellere ud i verden, så min mor arrangerede på magisk vis, at jeg kom til Australien i seks måneder. Det var dyrt, men hun fik det til at ske.

Det var seks fantastiske måneder, hvor jeg gik på Mornington Secondary College og rejste med to andre piger langs østkysten i tre uger fra Melbourne til Sydney til Brisbane til Cairns. Jeg var 16 år. Vi boede på Youth Hostels, rejste med Greyhound natbusser, så operahus og koralrev og levede af riskiks med Nutella, nudler med chicken flavour og drak Budweiser (selvom vi ikke måtte).

Vi gjorde, hvad vi ville, og ingen virkede ængstelige på vores vegne. Heller ikke min mor. Selvom hun aldrig havde mødt dem, jeg rejste med. Selvom hun nok har haft sine bekymringstimer med mig som datter. En ikke altid nem teenager, som var mere til fest, farver og byture end til hovedet opslugt i lektier. Hun stolede på mig. Havde altid tiltro til mig. Sådan var hun. Stærk. Selvstændig. Smuk. Kærlig. Klog. Tillidsfuld.

I dag kl. 11 bliver hun begravet. På kvindernes internationale kampdag. Min mor har givet mig en masse at kæmpe for og leve for. En velvalgt dag til hyldest af denne fantastiske kvinde. Som jeg sang for hende, da hun fyldte 50 år: »I’m everything I am because you loved me«.

Dette er min hyldest til min mor og til alle hverdagens heltinder:

En mor som dig

Uendelig, uendelig

heldig var jeg

at have den

dejligste mor

som dig

Umådelig, umådelig

taknemmelig er jeg

for alt hvad

du har

givet mig

Uendeligt, uendeligt

i hjertet vil jeg

mærke kærligheden

du havde

til mig

Altid ære mine sidste ord til dig:

Elsker dig, elsker dig, elsker dig

Sanne Østergaard Nissen, Fredericia