Vi fejrer 8. marts i et kønsskævt Danmark

På trods af et helt århundredes forsøg på at leve op til drømmen om lige muligheder for begge køn, tillader vi en usund kultur at blomstre: Den, hvor vi mister bunker af talent på trods af, at kompetente kvinder i generationer har uddannet sig højt, arbejdet hårdt og kvalificeret sig mere eller på linje med mænd.

»Dygtige kvinder og kloge mænd har banet vejen for den formelle ligestilling. Men vi har ikke ligestilling i Danmark, selv om vores politikere brander det som en dansk kerneværdi,« skriver Birgitte Possing. Laura Stamer

I de sidste varme sommerdage i august 1910 holdt Anden Internationale en stor konference i Folkets Hus på Jagtvej i København. Det var her, den tyske socialist Clara Zetkin foreslog en årlig international kampdag for kvinder. For både borgerskabets og arbejderklassens kvinder. Ingen af dem havde politisk medborgerskab i de spæde demokratier.

De havde kæmpet for det i tre-fire årtier, var indbyrdes politisk uenige, men stod nu sammen om ét mål: At kvinder fra alle klasser fik lige politiske rettigheder med mænd. Få år efter blev 8. marts udnævnt til fælles dato for den internationale kampdag for alle kvinder. Zetkins mor var lægedatter fra borgerskabet og havde siden 1860erne været aktiv i samme sag.