I Berlingske 5. november kalder Nana Barnebjerg regeringens reform af ungdomsuddannelser for virkelighedsfjern og mere praktiske gymnasier for »B-holdet«. Det er jeg uenig i.

Epx bringer os tættere på virkeligheden ved at tilbyde en praktiskrettet uddannelse, der giver flere unge adgang til et ungdomsmiljø. Epx kan skabe mere uddannelsesglæde for flere, da mange i dag savner praktisk dannelse på en uddannelse, som holder dørene åbne.

Nana Barnebjerg overser, at reformen også handler om at udvide de lokale uddannelsesmuligheder. Unge, der bor steder som Faaborg, kan få adgang til en gymnasial uddannelse tættere på hjemmet, hvor de ikke kun er afhængige af den boglige og teoretiske stx, hvis det er det, de ønsker.

Epx giver den målgruppe tid til modning og adgang til et ungdomsmiljø, hvilket i dag næsten kun er muligt for stx-elever.

Det betyder, at ikke kun de teoretisk interesserede, men også dem med behov for en mere praktisk tilgang, kan vælge en uddannelse tæt på hjemmet efter endt folkeskole.

Der har længe været en tendens til, at vores uddannelsessystem vægter de boglige færdigheder højt, mens praktisk dannelse og håndværksfag er blevet nedprioriteret. Det bliver der nu taget et opgør med, fordi denne forældede tilgang overser, at praktisk dannelse som epx kan give en helt særlig form for uddannelsesglæde, som mange elever savner i dag.

Grundtvig arbejdede for, at analfabetiske landarbejdere blev dannet ved at lære dem at læse. Det er tid til en omvendt Grundtvig.

De, der har nemt ved at læse og skrive, har godt af at lære værdien ved praktisk arbejde. Det, tror jeg, vi løser med en praktisk rettet gymnasieuddannelse, som åbner gymnasiet for flere.

Man inddeler ikke folk i et A- og B-hold ved at pointere det. Det er en usaglig kritik.

Carl Emil Lind, næstformand for DSU, industritekniker

Kapacitet af rensningsanlæg

Det går for langsomt med at udbygge rensningsanlæggenes kapaciteter – både med hensyn til mængder og rensningseffektivitet.

Et lækket beregningsnotat angående rensning af spildevand har skabt røre i spildevandsbranchen. Det er afgjort fornuftigt at øge kapaciteten af rensning af spildevand, men det er lige så nødvendigt at øge kapaciteten med hensyn til mængder i spildevandsanlæggene.

Vi skal huske de mange milliarder liter urenset spildevand, der hvert år ender direkte i vandmiljøet. Spildevand udledes fra kloakkerne til havet, hver gang det regner meget, og kloaknettet overbelastes.

Det kaldes overløb og sker for at forhindre spildevand i huse og gader. Spildevand udledes også direkte i havet, når mængden overstiger kapaciteten af rensningsanlægget. Så pumpes spildevandet direkte ud i havet. Det kaldes bypass.

Man har regnet på, hvor mange ton næringsstoffer der kommer fra de danske spildevandsanlæg, men man har jo ingen beregninger for, hvor meget urenset spildevand der er blevet udledt i havet. Vi kan blot sige, at det er meget, og at i fremtiden med hyppigere ekstremt vejr vil det blive endnu mere.

Derfor kan det kun gå for langsomt med at få udbygget rensningsanlæggenes kapaciteter – både med hensyn til mængder og rensningseffektivitet.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre

Folketingets debatniveau

Anna von Lowzow ramte plet i sin læserbrevsvurdering 11. november af statsministerens nyeste, jantelovslugtende debatniveau rettet mod folketingskollegaen Mona Juul og dennes personligt opsparede formue.

Man burde i stedet takke de dygtige danske erhvervsledere, der i en moden alder med deres indsigt og format forsøger at løfte niveauet i Folketinget.

Erfaringens visdom er ofte dyr at købe, men vanskelig at få afsat.

Peter Kauffeldt, Kgs. Lyngby

Grøn trepart

Når politikerne gør noget, går der som regel spin i det. Tingene skal se anderledes ud, end de i virkeligheden er.

Sådan er det også med den grønne trepart. Udtrykket er opfundet til lejligheden og skulle signalere, at regeringen pålagde landbruget en CO₂-afgift gennem forhandlinger og kompromis med nu syv inddragende parter. Klimaet skulle reddes.

Alle er efterhånden klar over, at hvis vi nedlagde dansk landbrug, ville det ikke påvirke det globale CO₂-udslip nævneværdigt. Så nu er den grønne treparts fokus skiftet fra landbrugets CO₂-udslip til landbrugets kvælstofudslip. Fokus er skiftet fra hensynet til klimaet til hensynet til miljøet.

Det er et meget vigtigere projekt, både for de danske vandløb og havet omkring Danmark. Men det hedder stadig grøn trepart, ovenikøbet med sit eget ministerium. Det skal signalere fokus og handlekraft. Men er der rent faktisk tale om dette?

Man vil opkøbe og udtage landbrugsjord omkring vandløb, men man tilbyder kun en tredjedel af handelsværdien for landbrugsjorden. Så kommer der ikke til at ske noget.

Det grønne trepartsministerium vil blive til et tomgangsministerium, og sådan kan det gå med vore politikere, når de er fuldstændig afkoblet fra virkeligheden, som vi andre danskere lever i.

Ib Mogensen, Hørsholm.

Badevand og fedtemøg

Der er intet liv i de danske fjorde og indre farvande, men klart badevand i Københavns havn.

Det siger noget om, hvor forskellig styringen af byernes spildevand og landbrugets udledning af næringsstoffer er.

Nogle af de mange millioner, som staten bruger på at detailregulere byspildevand, kunne med stor fordel flyttes til regulering af landbrugets forurening.

Henrik Brade, Virum

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk