Kvinders sundhed er globalt set et underprioriteret forskningsområde. Igennem årtier er majoriteten af lægevidenskaben blevet baseret på forskning af maskuline problemområder. Hjerte-kar-sygdomme er et eksempel på et prestigefyldt og prioriteret forskningsfelt, der har baseret forskningen på mandlige forsøgsdeltagere.

Ser vi på forskningsmidler til kvindesygdomme, er endometriose et forskningsfelt, som er stærkt negligeret, til trods for at en ud af ti kvinder lever med sygdommen.

Denne skævhed har vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for kvinder verden over, men også for samfundsøkonomien. Resultatet er nemlig, at halvdelen af verdens befolkning potentielt modtager forkerte, forsinkede og/eller mindre effektive behandlinger.

Men hvorfor ser vi denne mangel på forskning i kvinders sundhed?

Kvinder er systematisk blevet ekskluderet fra kliniske forsøg, primært på grund af deres hormonelle svingninger forårsaget af den menstruelle cyklus, graviditet og overgangsalder. Disse ellers naturlige, hormonelle udsving er inden for forskning blevet betragtet som forstyrrende faktorer, der kan medføre bias. Det har derfor været anset for mere økonomisk og praktisk at basere forskning på mænd.

Et andet og aktuelt eksempel på et forskningsområde, der også er blevet forsømt, er brugen af hormonspiraler. Ny forskning sætter først nu fokus på de potentielle alvorlige bivirkninger, som hormonspiraler kan have for kvinder.

Konklusionen er øget risiko for brystkræft som den alvorligste bivirkning ved brug af udvalgte præparater. Dette er en risiko, der hidtil har været overset grundet manglende forskning. Hvilket cementerer den kønnede ulighed i sundhed.

Det er ligeledes muligt at anfægte allokeringen af forskningsmidler, idet kvinder generelt lever længere og har en større grad af compliance end mænd, da de i højere grad følger lægens anbefalinger. Der kan altså argumenteres for, at fremtidig forskning potentielt kan resultere i større sundhedsmæssige og økonomiske gevinster, hvis den også er baseret på kvinder.

Louise Polano, sygeplejerske og cand.cur.stud, og Tine Thinggaard, sygeplejerske og cand.cur.stud.

Statsministerens voksenmobning

Jeg er fuldstændig enig med Anna von Lowzow i, at Mette Frederiksens lavpandede voksenmobning af Mona Juul er både usaglig og ude af proportioner.

Jeg er desværre ikke så velformuleret som von Lowzow, som bedre evner at være både præcis OG ordentlig. Tak for det.

Lisa Pedersen, Charlottenlund

Doven anmelder eller dårlig research?

Er man som anmelder fritaget for at forholde sig til fakta? Åbenbart, hvis man hedder Jakob Steen Olsen. I en perfid og mistroisk anmeldelse i Berlingske 6. november anklager han statsminister Mette Frederiksen for at være både skamløs og udelukkende at have politisk opportunisme for øje.

Baggrunden er statsministerens medvirken i dokumentaren »Balladen om kolonihaven«. Her besøger hun Haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde. Anmelderen skriver:

»Hun dukker op i afsnittets sidste sekunder i sin dyre spadseredragt og ligner det, hun er: En skamløs politiker, der skal malke situationen.

Som under dække af at »ville lære noget« trænger ind på enemærkerne i et anfald af politisk opportunisme.

Er der nogen, der filmer? Ja, det er der jo så.«

Et enkelt opkald til enten Finn Lund Nyby fra haveforeningen, produktionsselskabet eller Socialdemokratiet ville have opklaret tingenes sammenhæng for anmelderen hurtigt.

Her er, hvad der skete:

Socialdemokratiet henvendte sig til formand Finn på vegne af Mette Frederiksen, fordi hun gerne ville forbi til et besøg og en snak om forpligtende fællesskaber forud for partiets årsmøde. Mette Frederiksen er ofte på besøg rundt i landet, hvor hun for eksempel lægger vejen forbi foreninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen havde ikke viden om, at der var optagelser til en sæson 2 af »Balladen om kolonihaven« i gang.

Da programmets tilrettelægger hørte om statsministerens besøg fra nogle af beboerne i foreningen, bad han om lov til at være en flue på væggen med sit kamera.

Invitationen til tv-holdet kom altså hverken fra Socialdemokratiet eller Statsministeriet. Anklagerne om opportunisme er komplet grundløse. Ligesom kommentaren om statsministerens påklædning lyder som noget, tiden for længst er løbet fra.

I det hele taget virker anmelderen til at ville skrue helt op for politikerleden i sin anmeldelse. Ham om det. Men en anden gang må det meget gerne ske med bare et minimum af fakta som baggrund.

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører (S)

Svar fra Berlingske:

Kære Christian Rabjerg-Madsen

Jeg er forbløffet over dit angreb på Berlingskes Jakob Steen Olsen og hans anmeldelse af et af landets mest sete tv-programmer, »Balladen om kolonihaven«.

Det er naturligvis anmelderens opgave at nævne, at statsminister Mette Frederiksen lægger vejen forbi. Det ville også være besynderligt ikke at konkludere, at der formentlig er en årsag til, at det netop er denne haveforening, som statsministeren finder tid til i sin travle kalender. Især fordi formanden beskriver, hvordan Statsministeriet på eget initiativ har kontaktet ham for at få besøget i stand.

Det er naturligvis beundringsværdigt, hvis Mette Frederiksens hensigt blot var i al anonymitet at søge rådgivning hos formanden for den dysfunktionelle kolonihaveforening. Ikke desto mindre accepterede statsministeren jo de rullende kameraer.

Det er ikke en anmelders opgave at løbe spidsrod hos diverse ministerier for at få afklaret, hvordan et ministerbesøg er kommet i stand. Opgaven er at vurdere det færdige program. Og det gør Jakob Steen Olsen strålende.

Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk