Karsten Møller Hansen: Ensomheden fyldte hele stuen ud. Som den tykkeste tåge over en dyb sø en tidlig morgen i november. Han havde truffet en beslutning

Har man prøvet at sidde sammen med en, der ligger ned helt stille, ved man, at man med det samme selv bliver træt. Jeg indstillede min vejrtrækning efter hans. Det er det, man gør.

»Sådan faldt jeg ofte i søvn på hans gulvtæppe, som lugtede af alt det, vi spilder gennem livet. Han sov også. Det kunne jeg høre på hans vejrtrækning,« skriver Karsten Møller Hansen. Soren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad han så oppe i loftet, ved jeg ikke. Måske var det ingenting.