Kandidattest
Kandidattesten, der angiveligt skulle udpege den politiker, du er mest enig med, er blevet et omdiskuteret emne. Flere såkaldte eksperter er kommet til den konklusion, at kandidattesten ikke skal hjælpe dig, men alene et politisk parti.
At politikere – som de fleste andre mennesker i denne verden – forsøger at fremme egne interesser, burde ikke komme som nogen overraskelse.
Massekommunikationsmidler er magtfulde redskaber.
Det er derfor ikke filantropi, men af rationelle årsager, at rigmænd for milliarder af kroner opkøber kommunikationsmidler som X, Fox News og diverse aviser til brug for manipulation af befolkninger og tilegnelse af magt.
Denne verden er præget af smukke ord uden indhold.
Sætter du ordet »bæredygtig« foran din intention, tør ingen sige dig imod.
Husk, hvad Putin sagde, da russiske tropper var opmarcheret langs Ukraines grænser: »Rusland vil ikke angribe Ukraine.« Husk, hvad Putin så gjorde.
Husk, hvad Trump har sagt. Trump har dog gjort, hvad han har sagt, problemet er her, at vælgerne lader sig manipulere af tomme ord uden at gøre sig konsekvenserne klart. »Make America Great Again« kan ingen amerikaner vel være uenig i, men betydningen af disse fire ord er først nu ved at gå op for et flertal af amerikanerne.
Et godt princip er, at man ikke træffer beslutninger ud fra, hvad der bliver sagt, men hvad den pågældende aktør hidtil har sagt og efterfølgende gjort.
Selv har jeg aldrig benyttet sociale medier, da jeg finder det formålsløst at debattere om jorden er flad eller rund.
Jeg har også et princip om ikke at følge politiske debatter op til et valg. Til gengæld noterer jeg mig året igennem, hvad politikerne gør.
Ud fra dette sætter jeg mit kryds på valgdagen, og så slipper jeg også for kandidattesten.
Torben Bjerrehuus, Hellebæk
Husk den grønlandske kriminallov
En lukning af det amerikanske konsulat i Nuuk er næppe en farbar vej. Men da efterretningerne om øget amerikansk spionageaktivitet synes især at indikere, at amerikanerne er interesserede i at »vende« eller måske ligefrem rekruttere spioner i den grønlandske befolkning, burde man fra danske og grønlandske myndigheders side henlede befolkningens opmærksomhed på den grønlandske kriminallovs kapitler 7 og 8, der blandt andet omhandler straffebestemmelser om landsforræderi, landsskadelig virksomhed, spionage og forbrydelser mod statsforfatningen.
Og i tillæg hertil opfordres man til at læse professor Bent Jensens 2 bind, »Ulve, får og vogtere«, fra 2014, der blandt andet afdækkede en række danskeres alt for tætte forbindelser under Den Kolde Krig med KGB, m.fl., og især de daværende myndigheders manglende evner til eller muligheder for at slå ned netop på personer, der gik fremmede magters ærinde. Det kunne være, der var noget inspiration at finde til brug i den nuværende situation.
Michael Keldsen, Vedbæk
Lille Amalienborg bør gøres til kulturarv
Jeg sidder her i solen på en sen forårsdag uden for Lille Amalienborg på Dag Hammerskjölds Allé 28.
Hundreder af turister, kontorfolk, skolebørn og andre glade folk defilerer forbi dette ormædte kadaver af en fordums pryd.
Hvilken skændsel for min hovedstad, København. Hvilken skændsel for mit samfund, et af de rigeste, som ikke ænser en historisk bygning i totalt forfald.
Hvordan kan det være, at jeg flokkes med turister rundt om i verden, Paris, Rom, Wien, Stockholm sågar Istanbul, den tyrkiske stats pryd, som ejer Lille Amalienborg, for at beundre gamle smukke bygninger?
Hvordan kan mit samfund være så djøffet visionsløst, at man ikke orker at bevare denne smukke, smukke bygning på en af Københavns smukkeste alleer? Hvem er det, som ikke kan forestille sig en levende renovationsproces med deltagelse af kommende stukkatører, tømrere, murere, elektrikere, osv. under ledelse af bygningsprofessorer og andet fagudlært godtfolk? Hvem er det, som ikke kan forestille sig et museum eller et offentligt kontor, eller sågar et kulturelt mødested, placeret der?
Eller evner vi som samfund kun at sætte arkitekter i gang med betonbyggerier og glashuse i offentligt regi?
Mit bud er, at det nødvendigvis må være en åndeligt forarmet stat regeret af endeløse rundbordsplenum-djøffere uden handlekraft, som tillader denne årelange dødskamp for Carl Brummers palæ. Hvilken skam for Danmark!
Tina Payne, Frederiksberg
Bondegårdsreglen er langtfra forældet
Bondegårdsreglen bør afskaffes, og landbrugsjord skal beskattes på linje med anden jord.
Sådan skriver Alex Arash Sand Alsing Kalaee i et læserbrev i Berlingske.
Han mener, at bondegårdsreglen er forældet.
Det er bestemt ikke tilfældet. Tværtimod sikrer reglen en fornyelse i landbruget.
Bondegårdsreglen og den lavere beskatning er med til at sikre, at landbruget – herunder også økologiske og mindre landbrug – ikke beskattes unødvendigt højt. Her er det vigtigt at have in mente, at landbruget er det eneste erhverv i Danmark, der beskattes af sit produktionsapparat i form af skat på produktionsjorden. Ingen andre af vores nabolande har denne beskatning. Derfor vil en afskaffelse stille landbruget dårligere rent konkurrencemæssigt.
En afskaffelse af bondegårdsreglen vil uden tvivl give en skæv fordeling på tværs af landet, og særligt yderområderne vil blive udsat. Den løbende udgift vil stige markant, hvilket vil gøre det endnu sværere for en nyopstartet landmand at få økonomien til at hænge sammen.
Så selvom bondegårdsreglen er gammel, er den stadig vigtig for en ny generation af landmænd.
Anders Harck, sektorformand, Økonomi og Virksomhedsledelse, Landbrug & Fødevarer
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
