Hundeloven trænger til en revision
Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.
Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.
I stedet bør lovgivningen tage udgangspunkt i hundens faktiske adfærd og ejerens håndtering. Fokus skal flyttes fra race til ansvar. Der skal investeres mere i forebyggelse gennem oplysning, træning og større krav til hundeejere – fremfor at reagere først, når problemer opstår. Vi mennesker skal kende vores hunde og ikke stille dem i situationer, de ikke magter. Vi skal desuden respektere hinanden og det faktum, at ikke alle hunde skal hilse på hinanden
Hundeloven skal ikke kun sikre samfundets tryghed, men også tage hensyn til dyrevelfærden. Hver hund fortjener en individuel vurdering fremfor at blive dømt kollektivt. Konsekvenserne for hunden, hvis den bliver »arresteret«, som følge af loven er urimelige – uagtet om den dømmes til døden eller ej, kan tiden optil domsfældelse være fatal.
Dyreetisk Råd har også anbefalet, at hundeloven revideres.
Lad os sammen revidere loven, så den bygges på etisk ansvarlighed, viden og respekt for hunde som levende væsener – ikke fordomme og forældede forestillinger.
Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup
Et alternativ til atomkraft
Der er igen rejst spørgsmålet, om vi ikke er nødt til at indføre atomkraft for at få en stabil elektricitetsforsyning.
Men der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at færdiggøre et projekt, hvor glasklare solceller kan gøre netop dette. Der arbejdes med blandt andet ultraviolette stråler, der kan virke, selv når solen ikke skinner.
Disse celler kan omdanne ethvert vindue til et solpanel, siger professor Morten Madsen fra Syddansk Universitet. Projektet »CitySolar« har allerede modtaget næsten 4 millioner euro i fondsmidler fra EU.
Hvis projektet lykkes, slipper man for problemet med det radioaktive affald, og man slipper for at købe uran.
Kirsten K. Lindegaard, Snekkersten
Brug den grønne trepart til at rydde op i forældede regler
Frem mod 2045 skal 15 procent af Danmarks areal omdannes til natur som led i den grønne trepart. Det vil presse prisen på jord betydeligt op. De stigende jordpriser er en oplagt mulighed for at effektivisere det danske skattesystem: Bondegårdsreglen bør afskaffes, og landbrugsjord skal beskattes på linje med anden jord.
Bondegårdsreglen fra 1916 foreskriver, at landbrugsjord skal vurderes som hørende til en middelstor bondegård. Ifølge Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte betyder reglen, at landbrugsjord i dag beskattes ud fra en vurdering under en tredjedel af markedsprisen.
Det Økonomiske Råd har også kritiseret den særligt lave grundskyldspromille på landbrugsjord. Både den lave vurdering og promille gør, at skattesystemet favoriserer landbruget på bekostning af samfundsøkonomien.
Men den mere end 100 år gamle regel er politisk vanskelig at fjerne. En skattestigning vil straks slå igennem i jordens pris og kan blive en økonomisk byrde for nuværende landmænd. Derfor bør skattestigningen indfases gradvist, i en periode hvor jordpriserne alligevel stiger, for at sikre et stabilt marked.
Den grønne trepart giver den mulighed. Som en del af treparten bliver 400.000 hektar af den danske jord til natur. Ifølge estimater fra den finansielle landbrugsrådgiver Agrocura svarer det til, at staten frem mod 2045 skal opkøbe halvdelen af det typiske udbud af landbrugsjord. Samtidig skal vi også finde plads til den planlagte firedobling af sol- og vindenergi. Det vil uundgåeligt presse jordpriserne op og tilføre store gevinster til landmænd, der venter med at sælge.
Winston Churchill beskrev jordejeren som én, der intet bidrager til den fælles velfærd og dog beriger sig på bekostning af samfundet. Jordens værdistigning skabes som regel af fællesskabets investeringer. Ved løbende beskatning af jorden kommer gevinsten tilbage til samfundet igen.
Den grønne trepart skal sikre en renere natur og et sundere vandmiljø. Men hvis vi lytter til Churchill, bør den også være anledning til at rydde op i forældede regler og skabe et mere effektivt skattesystem.
Alex Arash Sand Alsing Kalaee, energianalytiker, København
Et stykke med Trump-salat
Alle aviser (inkl. nærværende) har nu i 100 dage været fyldt med skriverier og billeder af Trump. Jeg kalder det for Trump-salat og siger: velbekomme.
Men nu er vi mætte - vi behøver ikke se flere billeder af far Donald, vi ved udmærket, hvordan han ser ud. Og de mange, mange ord om Trump og hans gerninger - ja, meget af det er jo gentagelse på gentagelse - salaten består mest af det samme fyld.
Skærp venligst den jounalistiske og kritiske sans og overvej, om I ikke kan indføre bare én ugentlig dag uden Trump-salat på menuen.
Og værs'go, hermed har jeg selv serveret nok et stykke med Trump-salat.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
