Nej til besparelser på folkekirken

Folketingsmedlem Carl Andersen fra Liberal Alliance vil gerne omlægge finansieringen af vedligeholdelsen af vores gamle kirker, så det bliver en statsopgave (Berlingske 24. juli).

Det vil jeg advare imod. Bygningsvedligeholdelse bør knyttes tættest muligt til dem, der benytter bygningerne, og det gælder også kirkerne.

Hvis Folketinget i finansloven får et fast punkt, der hedder vedligeholdelse af (historiske) kirkebygninger, så vil det desværre – og endnu en gang – være med til at underminere folkekirken økonomisk.

I kommende finanslovsforhandlinger vil det være et oplagt spareforslag den dag, hvor vi skal have mindre folkekirkevenlige medlemmer til at finde besparelser.

Det vil være sværere for Folketinget at fyre 20-30 præster, end det vil være at beskære udgifterne til vedligeholdelse og restaureringer med 15 millioner kroner. Sukkersødt vil det hedde, at de blot bliver udskudt. Det er nemlig sket så mange gange på den måde.

Tænk for eksempel på, at man godt kan finde penge til at få flere grønne områder, men at vedligeholde kloakkerne er der ikke stemmer i. De er blevet udskudt igen og igen med miljøskadelige udspil til følge. Der er ikke grund til at ændre det i folkekirken, der fungerer godt.

Forslaget er som Liberal Alliances kirkepolitik et besparelsesforslag, og det lægges der ikke skjul på, hvis man ser partiets hjemmeside. Trist i en tid, hvor så mange andre gerne vil have folkekirken styrket.

Jørgen Langkilde, forhenværende MF (K)

Fri bane

Der er nu forslag om, at hurtige cyklister får lov til at køre sammen med bilerne. Gerne for mig, så slipper vi da for dem på fortovet, i storcentre og i fodgængerfelterne.

Carsten Seeger, rollatorbruger, Ishøj

Aktiv dødshjælp

Den 27. juli bragte denne avis et synspunkt fra tre medlemmer af Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, hvori de argumenterede imod indførelse af aktiv dødshjælp med, blandt andet, det gammelkendte argument om, at det »kan« blive en glidebane.

Dette argument kan man bruge om lovliggørelsen af alt, som man ikke støtter, om det er af religiøse, etiske eller andre grunde. Dog må vi vel i et demokratisk og veluddannet land som Danmark (og deres valgte eksempler fra Holland og Belgien) antage, at den lovgivende forsamling vil vurdere og tage fornuftige forbehold for at mindske risikoen for, at det netop bliver en glidebane. For ellers ville jeg frygte, at vi ender et sted, hvor alle love og beslutninger skal mistænkeliggøres og angribes for potentielt at lede til noget negativt.

Denne måde at se på ændringer i retstilstanden/samfundet, synes jeg, virker både fordummende og arrogant.

For jo, det kan aldrig afvises, at der vil være folk, som træffer valget, fordi de føler sig tvunget eller føler, at de er en byrde for deres familie eller for samfundet. Men der mener jeg, at vi må stole på de højtuddannede specialister, som skal varetage beslutninger om aktivt dødsvalg.

For jeg har endnu ikke hørt en eneste person anbefale, at aktivt dødsvalg skal betyde, at så snart en giver udtryk for et ønske om at dø, er valget truffet, og så skal lægen gå i gang med at hjælpe den pågældende ud af livet.

Derudover bragte de den hippokratiske ed på banen som argument for, at det ikke er i orden for læger at hjælpe et menneske med at komme fra verden.

Dog, som de selv skrev, står der også i den hippokratiske ed, at man kan »ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler«, uden nogen kommentar til, at præcis dette har været lovligt i Danmark siden 1973, hvor Danmark som et af de første lande i vesten indførte den selvbestemmelse.

Denne ret, som ellers er ulovlig ifølge den hippokratiske ed, blev der ikke sagt noget imod, måske fordi den er bredt støttet i Danmark med over 90 procent af befolkningen som fortalere for kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Simon Bøg Møller, sygeplejerske, Aalborg

Unge og nyvalgte i Folketinget

Ved det seneste valg blev mange unge valgt til Folketinget på bekostning af medlemmer, der har siddet i Folketinget i mange år, og som ikke blev genvalgt.

Det bekymrer ældre medlemmer. De mener, at det er et tab for folkestyret, at så mange unge uden erfaring er valg til Folketinget. De blev angiveligt ikke valgt på grund af deres politiske indsigt, men fordi de via sociale medier har været i stand til at få stemmer fra deres tilhængere.

Det hævdes, at de unge hellere vil føre sig frem på sociale medier frem for at deltage i udvalgsarbejde, bilagslæsning og lovbehandling, hvilket er et problem for kvaliteten af lovgivningsarbejdet.

De garvede folketingsmedlemmer har imidlertid ikke altid selv formået at leve op til kravet om kvalitet i lovgivningsarbejdet. Vurderingsstyrelsen og Skat har et forklaringsproblem med de uforståelige vurderinger og skatter.

Borgere bliver opkrævet grundskyld af en ejendom, som de ikke ejer. Et komplekst og forkludret skattesystem har gennem fejl og fortielser medført udbredt mistillid i befolkningen til Skattemyndighederne.

Tusinder af borgere forstår ikke skattemyndighedernes beregninger. Man bliver opkrævet restskat, som man ikke kan få lov til at betale, alligevel bliver man pålagt strafrenter.

Folketinget udnytter også på en urimelig måde mulighederne for hastebehandling af lovgivning, hvilket øger risikoen for fejl, overfladiske afgørelser og svækker retssikkerheden.

Desuden udnytter Folketinget, at høringssvar på normalt fire uger kan forkortes, ofte til nogle få dage, hvorved man går glip af input, som kunne øge kvaliteten af lovgivningsarbejdet.

De ældre politikere burde nok holde lidt igen med deres betænkeligheder over for de unges manglende erfaring.

Man kan håbe, at de unge tænker på en anden måde og ikke alt for villigt følger de »erfarne« folketingspolitikeres anvisninger på lovbehandling.

Christen Duus Andersen, Klampenborg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk