»Han var far, søn, bror, ven, men fremfor alt et menneske«. Jeg forstår det ikke. Jeg læser teksten igen og forstår det stadigvæk ikke. Måske vil jeg ikke forstå det. Måske vil jeg ikke acceptere det.

Ja, han er død. Det kan jeg ikke ændre, hvor end jeg gerne ville, men jeg hverken kan eller vil forstå og acceptere den behandling eller mangel på samme, han fik af et system, et samfund, som i praksis betragtede ham som et B-menneske.