Alle hjælpeorganisationer taler om, at der er et stigende forbrug i forhold til julehjælp, og alligevel kan jeg på den lokale genbrugsplads se, at der er smidt masser af æbler ud, der intet fejler. Det var aldrig sket i 1930erne, hvor der var økonomisk fattigdom og ikke som i dag åndelig fattigdom.

Mærkeligt nok er forbruget af cigaretter, alkohol, sodavand og spil ikke faldet en pind. Og da lottorækkerne steg med en krone, faldt forbruget mig bekendt heller ikke. 

Ifølge returpantsystemet skulle der ligge for cirka 125 millioner kroner i naturen og i diverse skraldespande, men det er da ikke den enlige mor eller far, der er oppe og rode i dem ved 6-8-tiden om morgenen for at se, om der er puttet noget i i løbet af natten. 

Det er heller ikke den enlige forælder, som står nede i supermarkedet kl. 8.15 for at tage de gode madspildstilbud. Hvis det ikke er hovedsageligt østeuropæere, så er det hjemmegående husmødre som mig eller pensionister, som henter pant- og madspildsgevinsten.

I en radius af 15 km fra hvor jeg bor, har jeg i år tjent cirka 3.000 kroner på pantindsamling, som er sendt videre til Inges Kattehjem og Kattens Værn, så de kan kastrere fem-seks hankatte i kampen for at undgå alle de uønskede killinger, der bliver smidt alle vegne. 

Men var jeg enlig mor, så havde jeg gemt pengene og holdt jul for dem. Så havde der været til både fine gaver og økologisk julemad.

Nadia Garner, Svebølle

Ønskeskyen

Da jeg var ung og yngre, fik jeg af mine forældre og svigerforældre overdraget et beløb til køb af fødselsdags- og julegaver til vore børn. Nu er det mig, der er ældre, og jeg er glad for, at Ønskeskyen kan hjælpe mig med gavekøb til børn, svigerbørn og børnebørn. 

På Ønskeskyen finder jeg flere ønsker og beløbsstørrelser til hver enkelt. Tøjønsker er i større stil blevet afprøvet i forretningerne, så der er sjældent tale om bytning. Jeg klikker, betaler, henter pakken ved postudleveringen, kigger på gaven og pakker den ind. 

Alt sammen en større glæde end at overdrage et beløb til mine børn og meget lettere end selv at købe i forretninger, som jeg også gør indimellem.

De, der ikke bryder sig om Ønskeskyen, behøver jo ikke anvende den. Det er ganske frivilligt.

Hanne Hollensen, Virum

Skattetekster

En læser citerede forleden en række svært gennemskuelige tekster fra Forskudsopgørelsen 2024.

Eksemplerne er typiske, men dog ren barnemad i forhold til de tekster, som Ligningsloven disker op med. En smagsprøve:

»Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.«

Okay. Ligningsvejledningen, der nu af uransalige grunde har skiftet navn til »Den juridiske vejledning«, fylder 20.000 sider …

Ifølge Skattestyrelsen har du som skatteyder – citat – »pligt til at kende skattereglerne«. Really?

Jan Eggers, Snekkersten

Fornuftig irettesættelse

Det var meget opløftende og beroligende at læse, at Syddansk Universitets rektor, Jens Ringmose, irettesatte studenterforeningen Menapt SDU for deres arrangement.

Min yderligere kommentar til foredragsholderen Tarek Ghanoums kommentarer om holocaust er, at der i hans kommentarer og i ham selv ligger en lille, skjult racisme mod jøderne. Hvordan kan man nedgøre en så stor og forfærdelig udryddelse af et folk med et »nåh ja«, ved blot at nedgøre jøderne og den israelske stat for at opnå kredit for »hændelsen«. 

Bør man ikke kun omtale holocaust med dyb forståelse og vise sin rette forståelse for jødernes sag?

John Kaisner, Frederiksberg