Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der er ingen grund til bekymring for danskernes forhold til kristendommen
Danskernes forhold til kristendommen
Adnan Bacak skriver i en kommentar i Berlingske 2. maj om danskernes forhold til kristendommen: » … et flertal kalder sig kristne uden reelt at tro eller praktisere«, og det giver ikke nogen mening for ham.
Dette synspunkt er der mange, der er enige med ham i – både ikkekristne og folkekirkemedlemmer. Ikke desto mindre tager de grundigt fejl alle sammen. For det første spiller »praksis« som bekendt ikke nogen central rolle i den lutheranske tradition – snarere tværtimod!
Og for det andet er udtrykket »troende« eller »kristen« som selvbetegnelse – i hvert fald i min generation – tæt knyttet til Luthersk Mission og Indre Mission.
Flertallet i Danmark er meget tilbageholdende med at give udtryk for deres personlige trosforhold, men derfor kan man på ingen måde konkludere, at det ikke findes.
Man kan forklare det med Jørgen I. Jensens billede af den fjerne og den nære kirke: Den fjerne kirke ligger smukt i landskabet – man ser den, når man kører forbi på motorvejen. Man kommer der ikke eller meget sjældent, men man vil have, at den skal være der. Den nære kirke, som måske udgør 10 procent af folkekirkens medlemmer, er de »aktive«, som regelmæssigt deltager i gudstjenesten og i det kirkelige liv.
De to »kirker« er ikke modsætninger – de betinger hinanden: Uden den fjerne kirke kunne den nære ikke opretholdes og omvendt!
Sådan kan den danske folkekirke beskrives, sådan trives den, og sådan har det faktisk altid været – også i 1700-tallet var der kritik af danskernes beskedne kirkegang – så vi behøver ikke bekymre os hverken om folkekirken eller om danskernes forhold til kristendommen.
Anders Thomsen, København
Klimaudskamning af ældre
Vi er mange, der er opvokset under krigen, og der var ikke kød på bordet. Det er snarere nyere generationer, der er ligeglade. Vi levede meget spartansk under og efter krigen, ja mange år, man var selvforsynende med grøntsager og frugt og min flittige mor henkogte og syltede i en uendelighed.
Vi var tre børn, men mor forærede rationeringsmærker til naboer, der kun havde ét barn. At sige, at vi ældre er skyldige i klimasvineri, som man hørte det fra Alternativets Birgitte Kehler Holst, nærmer sig i mine øjne injurier, og var jeg velhavende, kunne jeg næsten have lyst til at sagsøge Alternativet for ukorrekte beskyldninger. De og SF er vist de mest hjerteløse i dette land.
Karin Klug, Hellerup
Ulve og flåter
Jesper Winther Andersen udtrykker i sit læserbrev 5. maj bekymring, fordi barnebarnet skal på lejrskole i Jylland, og der befinder sig glubske ulve i Jylland.
Jeg kan berolige den bekymrede bedstefar med, at barnebarnet formentlig er langt sikrere i den uge i Jylland, end han ville være med de TBE-bærende flåter i sit hjemlige Nordsjælland.
Katrine Søe, Ringe
Ynk
Kl. 6.02 mandag morgen kom min te i kog! En kommunalt ansat klagede i Danmarks Radio over, at borgerne klagede ved hjælp af kunstig intelligens (ai).
Vi har i årevis måttet finde os i kafkaske vurderinger, der ikke kan klages over trods indlysende og fundamentale fejl. Vi har set ansatte blive fyret, nok fordi stat/kommune gik over til kunstig intelligens. Vi har ventet i måneder på at få svar, der ikke svarede på spørgsmålet. Vi har været nødt til at true med aktindsigt for overhovedet at få en reaktion. Og fået svar på bureaukratsprog sikkert udpønset af ai.
Kom nu f.h. ind i kampen og tag en tudekiks til den kogende te for at sige det uden kunst! Heldigvis er de to kommuner, jeg bor på skift i, undtaget fra ovenstående.
Carsten Seeger, Ishøj og Bornholm
To ledere på gal vej
I lørdagsavisen behandler både dagens leder og chefredaktørens kommentar København med fokus på parkering.
Meget skævt i mine øjne, og jeg stemmer som god kapitalist og bilejer ikke rødt for at få aflad, men fordi Enhedslisten er det eneste parti, som konsekvent står ved, hvad der kan gøre København til en dejlig by at bo og opholde sig i.
Og det kræver færrest mulig biler både kørende og parkerede. For at opnå det, vi ellers skal til Paris, Barcelona eller Bordeaux for at opleve: Et skønt byliv hvor børn, unge og ældre kan nyde livet på gaderne, gerne sammen med turister, og gerne på masser af bænke. Jeg forestiller mig, at det medfører klart stigende ejendomspriser i de fredeliggjorte gader.
Det var som om, at Liberal Alliance var ved at opdage synspunktet, men de skal kæmpe noget mere ihærdigt for sagen, før jeg tør stemme på dem.
Og det er jo muligt at klare sig uden bilkørsel i København, hvor både det kollektive system og cykelforholdene er i orden.
Det ville tjene bilisterne meget bedre, hvis Berlingeren ville slå alvorlige slag for, at prisen på beboerlicencer sættes væsentligt op, og at der reserveres plads til p-huse. To ting som passer sammen som hånd i handske, men som ingen partier desværre har taget til sig.
Beskatning af den lokale værdi af fri parkering hos arbejdsgiveren ville være både fair og effektivt til kørselsbegrænsning, men der opgiver jeg på forhånd Berlingerens opbakning.
At måle delebilpladserne overfor andre p-pladser ud fra, hvor mange procent af tiden pladserne er optagede, er jo også en misforståelse. Det relevante tal er, hvor mange forskellige, der får glæde af en given p-plads pr. dag. At delebilerne er ude at køre, er jo netop hele ideen med dem og tak til dem, der vælger den løsning.
Ove Dahl Kristensen, København
Skudt forbi
Mon ikke en stor del af de borgere, der i dag er henvist til at bo på plejehjem, for længst har fået deres andel af klimavenlige, lokalt dyrkede bælgfrugter, fuldkorn og gryn, kål, rodfrugter og andre grøntsager plus årstidens frugter og bær? Og det i et omfang, en veganer i forvaltningen kun kan drømme om.
Måltider er dagens højdepunkt for mange. Så lad nu plejehjemmet panere en kotelet på en onsdag og gøre hverdag til en fest.
Hanne Ingwersen, Snekkersten
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Hør den rystende historie om eksmuslimen Lina, der kaldes »haram« af medstuderende, fordi hun lever som en dansker. Så analyserer vi Lars Boje Mathiesens deroute som »politisk plattenslager« i et kollapset Borgernes Parti, og undersøger hvorfor kloge hjerner er de sværeste at diagnosticere for demens. Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon guider dig gennem dagens vigtigste lytteroplevelser. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del:
