Utidige DSB

Det skete i de dage for over 25 år siden, at Folketingets Finansudvalg gav DSB tilladelse til at købe nye IC4-tog til afløsning af IC3-togene – et tog, der var sat i drift fra 1990. Dengang var jeg en yngre mand, der nemt svingede en rejsekuffert på 20 kilo op ad trappetrinene i toget.

Det var meningen, at IC4- togene skulle indfases fra 2003 til 2006. Med mulighed for lav indstigning. I dag kniber det med at få den 15-20 kilos kuffert op ad de samme trin i »Hudormen«, som IC3-toget spøgefuldt blev kaldt i et quizprogram i tv omkring 1990.

Nu har jeg så oven i besigtigelsen af toget fornøjelsen af at vente spændt på, hvornår et led i kæden hopper af: Er det den lille forsinkelse eller en aflysning? Er toget blot overfyldt? Er der modstridende og forvirrende meldinger i højttalerne på stationerne? Måske er der en togvogn uden plads til kufferten, medmindre du kan løfte 15-20 kilo op på bagagehylden?

Den største overraskelse er, når det hele fungerer. Lad mig lige understrege, at togpersonalet i øvrigt gør deres bedste for at udglatte systemernes skavanker. Mange pendlere har naturligt nok valgt at tage bilen ind til hovedstaden. Her kan de så sidde og ærgre sig over langsommelige bilkøer og dårlige parkeringsmuligheder.

Der er ellers trængsel ved håndvasken. Politikerne har snorkboblet i timen, Banedanmark og DSB bebrejder hinanden. Samtidig er kunderne tvunget gennem mange nye betalingsmetoder. Jeg husker stadig en lille fin, brun papbillet (den gang var der levende mennesker på stationerne), den blev afløst af et stempelkort, så kom det blå øje, og nu har vi så vores togkort på mobilen. Det er en smuk måde at vise ansvarsforflygtigelse på.

Den offentlige transport er udsultet af politikere, der har lovet det modsatte, og ledes i det daglige af folk, der ikke tager ansvar. Men et stort tillykke til DSBs informationschef. Han må have slugt et isbjerg for at kunne holde ud i så mange år.

Johnni Balslev, rejsejournalist

Flere penge skal bruges på krigen

Rusland må ikke vinde udmattelseskrigen mod Ukraine. Den eneste måde, vi kan undgå det, er, at støtte Ukraine og give dem det, de behøver, siges det. Javist, det skal vi gøre, men der er en måde til. Vesten, gå så i fuldskala-krig mod Rusland. Slå dem tilbage.

Har det her ikke varet længe nok? Jo, absolut, men faktisk er det småpenge, der er brugt indtil nu. Alt for få. Vi skal bruge mange flere penge på krigen.

Niels Henrik Jessen, Korsør

Læserbrevkasse eller ej?

En læser opregner 26. august i Berlingske et antal læserbreve af folk i fremtrædende embeder bragt over den seneste tid. I den forbindelse giver vedkommende udtryk for, at brevkassen/debatsiden derfor næppe er for læsere, som sådan.

I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at jeg selv har fået bragt måske ti læserbreve over de seneste fem år, herunder dette, og jeg er blot en halvgammel pensioneret ingeniør uden skygge af embede eller særstilling i samfundet; men, synes jeg selv, sommetider med noget væsentligt at dele med mine medlæsere.

Hasse Greiner, Bjæverskov

Isam B og Højskolesangbogen

Undertegnede tager skarp afstand fra Isam Bs kvindesyn, når det handler om ligestilling mellem kønnene, men når det så er sagt, så har vi ytringsfrihed i Danmark, det gælder også Isam B.

Derfor bør Isam Bs sang »Ramadan i København« fortsat havde sin plads i den danske højskolesangbog.

Sidst men ikke mindst er der også andre kompetente sangere og sangskrivere gennem tiderne, som har kontroversielle holdninger, men alligevel har de fået plads i Højskolesangbogen.

Jacob Vest, København

Statsdrevet bankvirksomhed – nej tak

Nu er Pelle Dragsteds gamle traver om en statsbank på banen igen, og det kan bekymre, at så rendyrket socialisme er med til at sikre det parlamentariske flertal for den siddende regering.

Anledningen til, at det kommer op igen, er Danske Banks forventede overskud i 2026.

Politikerne har vedtaget skrappere regler for banker efter finanskrisen og stillet krav til selskaberne omkring deres egenkapital – og dermed deres evne til at modstå tab.

Pelle Dragsted forholder sig til afkastet i kroner og ører og ikke til det procentvise afkast på bankens egenkapital. På Facebook skriver han blandt andet:

»Danske Bank forventer nu at tjene 23-25 milliarder kroner i år!!! Det er så meget, at banken kan slå sin egen historiske rekord fra 2024.«

Er det urimeligt for en forretning, hvor der er risiko?

I alle de år, hvor Pelle Dragsted har talt om, at bankerne – og specielt Danske Bank – har tjent for meget, har jeg ikke set ham beskrive, hvad han synes er et rimeligt afkast for bankerne – for jeg må jo gå ud fra, at selv Pelle Dragsted accepterer, at der skal tjenes penge på at drive forretning.

Det er fuldstændig naivt at forestille sig, at det offentlige kan drive forretning bedre end de private. Se på supersygehuset i Hillerød, Niels Bohr-bygningen ved Københavns Universitet og Polsag, politiets kasserede it-system, som blev droppet med store tab til følge.

Og så er der SAS, udbytteskattesagen, Skats inddrivelsessystem EFI, jobcentrene, sundhedsplatformen, PostNord – for blot at nævne et par stykker – og der er sikkert mange andre dårlige eksempler, hvor det offentlige har været inde over.

Jeg tænker, at en statsbank også skal leve op til EUs regler (og dermed Basel-reglerne) hvis Pelle Dragsteds planer skal føres ud i livet.

Og sidst men ikke mindst er konkurrenceforvridningen i den finansielle sektor med staten som konkurrent helt uhørt og uacceptabel. Vær nu lidt realistisk. Statsdrevet bankvirksomhed – nej tak.

Bjarne Tvilde, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk