Danmark bør støtte ukrainere – også herhjemme

I weekenden holdt statsminister Mette Frederiksen tale i Kyiv i anledning af Ukraines flagdag. Her lovede hun fortsat dansk støtte til Ukraine, så længe krigen varer.
Danmark har siden Ruslands invasion i 2022 bidraget med omkring 85 milliarder kroner til landets forsvar og genopbygning, mens tusindvis af danskere frivilligt har hjulpet ukrainere. Det er noget, vi med rette kan være stolte af.
Krigen er imidlertid langt fra ovre. Russiske missiler og droner rammer fortsat civile mål som boliger, hospitaler og skoler i byger i hele Ukraine. Derfor virker det paradoksalt, at regeringen nu vil begrænse adgangen til opholdstilladelse for ukrainere fra 14 regioner i landet.
Begrundelsen er, at nogle kommuner oplever et stigende pres på boliger, skoler og budgetter. Det er en reel udfordring. Men løsningen bør ikke være at begrænse hjælpen til mennesker på flugt. I stedet bør ansvaret fordeles bedre mellem kommunerne, og staten bør kompensere de kommuner, der tager det største ansvar.
Danmark har valgt at stå skulder ved skulder med Ukraine. Det bør ikke kun gælde militær og økonomisk støtte, men også de mennesker, der søger sikkerhed og tryghed hos os.
Hvis vi vil være blandt Ukraines nærmeste allierede, må vores solidaritet også kunne mærkes herhjemme. Det vil være en troværdig og helhedsorienteret Ukraine-politik.
Jens Kofoed, Viborg
Spiralsagen
Man må give advokat Jonas Christoffersen og Jarl Cordua ret, når de i lighed med flere andre anbefaler, at Folketinget bør udsætte behandlingen (og den forventede endelige vedtagelse) af lovforslaget om godtgørelse til de berørte grønlandske kvinder, indtil de to herom ventede rapporter er blevet offentliggjort.
Som supplement til de allerede fremførte argumenter vil jeg fremføre, at man i modsat fald risikerer at undergrave hele ideen bag systemet med høringer, kommissioner, undersøgelsesrapporter med videre i det forberedende lovgivningsarbejde.
Sundhedsministerens modargument om ikke at ville trække noget i langdrag, fordi »kvinderne har ventet længe nok«, må her forkastes af flere grunde:
Undersøgelsesrapporterne er jo nu omsider »lige på trapperne«, og der er kun gået knap et år efter statsministerens undskyldning og den politiske aftale om ydelse af godtgørelse. Derudover udspillede hele gerningsindholdet sig jo for ikke mindre end cirka 35-65 år siden.
Det er heller ikke relevant, at så godt som alle Folketingets partier stedse indtil nu har bakket op om den politiske aftale om ydelse af godtgørelse. Hastværk er lastværk, som vi ved af smertelige erfaringer fra minksagen.
Stig Werdelin, Charlottenlund
Isam B og kvinders frie valg
Isam Bachiri spørger i sit indlæg 25. august, hvor tvangen ligger i hans argument om kvinders tildækning. Han påpeger, at han ikke argumenterer for, at kvinder skal tvinges til at tildække sig, og han har ret i, at det kan være et udtryk for frihed, når en kvinde selv vælger at tildække sig.
Det kan i sig selv være et stærkt udtryk for selvbestemmelse.
Men netop, fordi vi taler om frihed og selvbestemmelse, mener jeg, at det er rimeligt at spørge, om valget også er frit.
Derfor mener jeg, at det er relevant at spørge, om en kvinde, der bærer tørklæde, niqab eller lignende, også frit kan vælge at tage det af – eksempelvis én dag om ugen eller om måneden – uden at møde pres, sanktioner eller fordømmelse. Det afgørende er ikke, om hun vælger at bære det, men om hun også reelt har friheden til at lade være.
Tørklædet er kun et frit valg, hvis det også frit kan tages af.
Per Tidemand, Hørsholm
Læserbrevkassen i Berlingske
Inden for bare fem dage er jeg stødt på »læserbreve« i Berlingske fra følgende:
19. august: forhenværende regionsformand i DGS.
19. august: folketingskandidat fra Radikale Venstre.
21. august: regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.
21. august: næstformand for Konservativ Ungdoms hovedbestyrelse.
22. august: økonomi- og erhvervsordfører i Liberal Alliances Ungdom.
23. august: forpersonskabet i Organisationen for Professionsstuderende (OPS).
23. august: forperson i Sammenslutning af Unge Med Handicap (SUMH).
»Læserbrevene« i Berlingske udgøres for en stor del af personer, som ikke kunne få trykt en kronik eller en artikel andetsteds.
Kald det en debatside, eller hvad I vil, men nogen læserbrevkasse er det ikke.
Claus Nelvad, Holte
Mere dækning af konkret politik
Liberal Alliance har forud for deres sommermøde indkaldt til pressemøde, hvor man gerne vil fortælle om partiets væsentligste indsatsområder og holdninger for det kommende halvår.
Berlingske var med. Det kom der en artikel ud af.
Desværre beskriver artiklen kun, at partileder Alex Vanopslagh dels blev irriteret over pressens fokus på, hvem der skulle være leder af blå blok, og dels hvem der i så fald skulle være leder af blå blok.
Intet om politik. Intet om, hvad man ellers kunne få for de 17,5 milliarder kroner, som en momsændring vil koste.
Der har netop været folketingsvalg. Den nye regering blev dannet for cirka to en halv måned siden, hvoraf størstedelen af tiden var sommerferie. Endelig har vi chancen for at høre, hvad de forskellige partier vil prioritere det næste stykke tid.
Og så interesserer pressen og Berlingske sig alene om, hvem der skal være blå bloks statsministerkandidat ved næste valg, der kan være om små fire år.
Helt ærlig, hvor småtskåret kan det blive?
Thomas Bjørn Ibsen, Søllerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



