Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den gravide kulturminister må ikke blive rollemodel

top
»Problemet er mest, at Joy Mogensen med sit eksempel får flere unge kvinder til at vælge den løsning, og dermed vil der statistisk set blive flere børn, som klarer sig relativt dårligt,« skriver Kåre Fog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Berlingske havde 5. juli en leder om Joy Mogensen, den nye kulturminister, med titlen »En gravid kulturminister er ikke et problem. Punktum.«

Jeg er stærkt uenig i lederens indhold.

Tendensen til at der bliver stadigt flere solomødre er skadelig, både for de involverede børn og for samfundet, og skal ikke støttes. Den kommende solo-mor Joy Mogensen er i BT blevet fremhævet som rollemodel for yngre kvinder. Hvis hun er »rollemodel«, betyder det, at hun udgør en type, som man gerne vil have flere af. Det vil sige, at vi nu er kommet dertil, at kernefamilien ikke længere er et ideal.

Det problem, som lederen forbigår, er, at børn af enlige forældre i gennemsnit klarer sig dårligere end børn, der vokser op med en far og en mor. Det viser en gennemgang af faglitteraturen, som jeg har lagt på bloggen Kønsdebat.dk. Det er ikke sikkert, at Joy Mogensens eget barn klarer sig dårligt, selvom der er en risiko, når nu barnets mor er en travl minister. Problemet er mest, at Joy Mogensen med sit eksempel får flere unge kvinder til at vælge den løsning, og dermed vil der statistisk set blive flere børn, som klarer sig relativt dårligt.

I den nye regerings forståelsespapir står der: »Som samfund oplever vi en stadigt større psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Det er et af det moderne samfunds største problemer.« Hvad forhindrer politikerne i at se en sammenhæng mellem det, og at stadigt flere børn vokser op i stadigt mere komplicerede sammenbragte eller usædvanlige familieformer?

Kåre Fog, Veksø

(Et link til kønsdebat.dk er 17. juli blevet fjernet fra indlægget)

Cigaretpriser: Midlet helliger målet

​Det var med stor forundring, at jeg læste Amalie Lyhnes debatindlæg om højere cigaretpriser i Berlingske 4. juli. Inden jeg røg til tasterne, måtte jeg læse indlægget endnu en gang. Kunne det virkelig være rigtigt? Har Amalie Lyhne slet ikke fulgt med i politikernes argumentation for højere cigaretpriser? Det er ikke for at få flere penge i statskassen, og det er heller ikke for at gøre livet surt for rygere. Det er primært for at forhindre unge i at starte med kontinuerligt at hive tjære, nikotin, radon og små 4.000 andre kemiske stoffer ned i lungerne. Flere internationale undersøgelser viser, at højere cigaretpriser afholder unge fra at påbegynde rygning, og i Norge, hvor en pakke cigaretter koster mellem 90 og 100 kr., bakkes disse undersøgelser op af facts: Antallet af unge rygere er faldet fra gennemsnitlig 17 pct. i 2009, hvor cigaretprisen var væsentligt lavere, til 3 pct. i dag. Højere afgifter vil altid gøre ondt på nogle mere end andre, men her mener jeg i den grad, at midlet helliger målet.

Kent Segerlund, Hellerup

Evidensbaseret forskning som en fast del af dansk politik

​Efter at have læst artiklen om den brystcancerramte Gerd bør man som politiker tage ved lære af Gerds historie og hurtigst muligt omlægge den førte politik, så den bunder i evidensbaseret forskning. For når Christiansborg går udenom den gængse lægevidenskab og godkender lægemidler eller fremfører udokumenterede påstande, puster vi til den stigende tendens i samfundet med evidensskeptisisme.

Vi skubber dødssyge patienter i armene på plattenslagere, der står klar til at slå mønt på patienternes håb om at blive hurtigt kureret for deres alvorlige sygdomme uden bivirkninger. De misvejledes med fanatiske kostråd og alternative behandlingsmetoder uden nogen som helst dokumenteret effekt og med livet som indsats. Christiansborg må hurtigst muligt ind i kampen. Vi skal føre mere tilsyn med alternative behandlere, og så skal vi sikre at vores politik bunder i evidensbaseret forskning.

Christine Dal, sygeplejerske, regionsmedlem og folketingskandidat for Venstre, Frederiksberg

Betaler skat med glæde

Torsdag  27. juni ringede jeg til min læge og fortalte, at jeg en uges tid havde havde haft smerter i lysken. Jeg fik en tid den følgende dag. Hun konstaterede, at jeg havde brok og ordinerede operation. Mandag 1. juli fik jeg tid til forundersøgelse på Herlev Hospital 11. september.

Da jeg syntes, det var lidt for lang tid at vente, rettede jeg henvendelse til Region Hovedstaden, Frit Sygehusvalg, der kunne henvise mig til Hamlet, idet der i regionen ikke var et offentligt sygehus, som kunne tilbyde forundersøgelse inden for en måned. Tilbudet tog jeg imod, og Hamlet gav mig en tid 10. juli. Efter forundersøgelsen fik jeg tilbudt operation fredag 12. juli. Hele forløbet har således kun varet 14 dage. Jeg betaler min skat med glæde.

Hans Chr. Poulsen, Birkerød