Der er for tiden stor opmærksomhed på den retsreform, som premierminister Benjamin Netanyahu forsøger at gennemføre i Israel. Mange kloge mennesker siger, at Israel står foran et afgørende valg mellem demokrati og lovløshed. Det er alt sammen meget bekymrende. Men hvordan er retstilstandene egentlig her i vores eget land?

Vores statsminister har taget en grundlovsstridig beslutning, og de topembedsmænd, som burde have advaret hende, hjalp med at føre beslutningen ud i livet. Alligevel har det ikke haft nogen konsekvenser for de pågældende. Systemet har renset sig selv, og det samme vil derfor kunne ske igen i morgen.

Det er muligt, at Israel står foran en korsvej, men Danmark har allerede stået der, og vi gik ned ad den forkerte vej. Dette er ikke alarmisme, men blot en nøgtern konstatering.

Niels Houlberg Hansen, Vedbæk

Aldrig tage, kun give

Minkskandalen. FE-skandalen. Slettede sms’er. Voldsom kritik fra den uvildige minkkommission. Magtfuldkommenhed. Forsvar af elendige ministre, såsom Trine Bramsen, eller dem med rod i bilagene, såsom Rasmus Prehn. En i store dele dysfunktionel offentlig sektor, som får lov til at sejle i egen sø. Ingenting, absolut ingenting, kunne påvirke Mette Frederiksens store popularitet. Men så kom beslutningen om store bededag og hendes popularitetskurve er pludselig i frit fald.

Hvad kan man lære af dette? Jo, at man aldrig må tage noget fra vælgerne, kun give.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Stands hadet til boglig viden

Af en eller anden underlig grund har boglig og akademisk viden været lagt for had i årtier. Dygtige skoleelever bliver hånligt kaldt »kloge Åger«, og for tiden føres der blandt visse politikere og mange skolefolk en systematisk kampagne mod boglig lærdom. Janteloven brager helt igennem. Jo mindre man ved, desto bedre. Sådan lyder kampråbet.

Universiteternes faglige niveau søger regeringen at ødelægge, og man må endelig ikke stille faglige krav til gymnasieelever etc. Og nu har Venstres Anni Matthiesen i »dagens brev« i Berlingske 3. april slået fast, at folkeskolen er for akademisk, og dermed skal folkeskolens dannelsesniveau trækkes endnu længere ned. Helt som Janteloven påbyder: Altid nedad med viden, og gode evner for sprog eller matematik bliver der set ned på. Kun i idræt bliver gode evner påskønnet.

Og denne tendens er slet ikke ny. Allerede i 1930erne blev der blandt visse skolefolk indledt en hetz mod Mellemskoleeksamen. I 1950erne fortsatte Julius Bomholt denne hetz mod lærdom, og selv om gymnasielærerne dengang protesterede, så blev det ideologiske felttog mod mellemskolen ført videre til sejr.

Felttoget mod akademisk og boglig viden fortsættes med uformindsket styrke, for hvem har dog brug for at kunne matematik, når »de skal bruge hænderne?« En gang fortalte en højt respekteret arkitekt mig, at han havde haft nogle skoleelever i erhvervspraktik. Ingen af dem vidste noget som helst om rette vinkler eller Pythagoras’ læresætning. Arkitekten henvendte sig til skolen og spurgte, om dette kunne være sandt. Ja, eleverne skal ikke længere kunne Pythagoras' læresætning, blev der svaret, men »de bliver orienteret om den.«

Janteloven for fuld udblæsning. En murer og en tømrer har også brug for boglig viden.

Så Anni Matthiesen og alle I andre verdensfjerne politikere: Stands jeres had til boglig og akademisk lærdom. Vi har i høj grad brug for højt uddannede læger, ingeniører, dataloger og akademikere i almindelighed – og også andre faggrupper har brug for viden på højt niveau. Det er forfærdeligt, når uvidenhed tilbedes.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Offentlig inspiration er nem at få

Sverige synes at producere særdeles fornuftige tænksomme mennesker, hvis tanker bliver til handling, der afspejler sig i massive turnarounds og internationale verdensvirksomheder.

Jan Carlzon har gjort SAS fra et hensygnende selskab til »business nummer et« i verden. Jan Carlzons metode var også titlen på hans bog »Riv pyramiderne ned«. Små selvstændige enheder er handlekraftige.

Ingvar Kamprad og IKEA er kendt for: »Dyre løsninger på alle typer af problemer er som regel skabt af middelmådigheder«. Kamprad kunne have tilføjet, at det passer rigtig godt til den danske offentlige sektors amatøragtige løsninger. Eksempelvis postvæsenet, vort skattesystem, togdriften og integrationen – for at nævne nogle få.

Rettidig omhu var et mantra for en også henfaren, meget beundringsværdig dansker, Mærsk Mc-Kinney Møller. Mon ikke det er på tide, at vi efterlever disse kloge ord i den offentlige forvaltning?

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk