Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark, slaveriet og Peter von Scholten

Peter von Scholten både ønskede og egenhændigt afskaffede slaveriet på De Vestindiske Øer, skriver Steen Møller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt maler
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På baggrund af den senere tids debat om »slavenationen« Danmark og De Vestindiske Øer, kunne man let forledes til at tro, at den økonomiske fremgang i Danmark-Norge i 1700-1800-tallet især baserede sig på sukker, slaveri og udbytning af De Vestindiske Øer – intet kunne imidlertid være mere forkert.

Tilsammen er arealet af de Vestindiske Øer mindre end en fjerdedel af Færøernes areal, og omvendt er Lolland arealmæssigt næsten fire gange større end De Vestindiske Øer – tilsammen. Det nuværende Danmarks areal er således også mere end 120 gange så stort som De Vestindiske Øer, og der skal ærlig talt mere end nogle små øer til for at hele Danmark-Norge skamløst kan berige sig.

Ganske vist gjorde nogle få større købmænd og plantageejere – slavernes trængsler ufortalt – nogle lukrative forretninger med sukker og slaveri, men de økonomisk gode tider i Danmark i 1700-1800-tallet skyldes stort set alene oplysningstiden og ikke mindst fraværet af større ødelæggende krige på vore breddegrader i denne periode.

Efterfølgende har De Danske Sukkerfabrikker for øvrigt også tjent gode penge på sukkerfabrikation og de polske roearbejdere på Lolland, men heldigvis har Danmark da også her haft flere andre tangenter at spille på.

I dag har mange »historieforvanskere« travlt med at vælte statuer og mindesmærker og skrive historien om, så den passer bedre ind i deres nutidige verdensbillede og ikke mindst fraskrive generalguvernør Peter von Scholten æren for slaveriets afskaffelse på De Vestindiske Øer.

Peter von Scholten levede selv i mange år sammen med en fri kvinde af afrikansk afstamning, og da slaverne i 1848 gjorde oprør, frigav Peter von Scholten egenhændigt – efter afslag fra den nykronede og enevældige kong Frederik 7. – slaverne på De Vestindiske Øer, hvilket man hjemme i Danmark tog ham særdeles ilde op. Peter von Scholten blev derfor frataget generalguvernørembedet og beordret hjem til Danmark, hvor en domstol fratog ham såvel ære som titler og pension. I de efterfølgende få år indtil sin død i 1854 levede Peter von Scholten et tilbagetrukket liv i København.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at Peter von Scholten både ønskede og egenhændigt afskaffede slaveriet på De Vestindiske Øer – æres den som æres bør.

Steen Møller, Ebeltoft