Jeg vil ikke underminere andre anbragtes problemstillinger og udfordringer, jeg kender selv til mange af dem, og jeg har stået i samme suppedas, men jeg tror på, at vi anbragte er mindst lige så kyndige til at få en uddannelse og komme i arbejde som jævnaldrende hjemmeboende børn.
Når jeg beskriver min turbulente barndom ift. min nuværende situation med både arbejde og universitetsstudier, bliver jeg typisk mødt med lykønskninger og »hold da op, du klarer dig godt!«-kommentarer.
Det er naturligvis rart at blive mødt med opløftende bemærkninger om ens indsats gennem livet, men det fremhæver også et problem. Det er imponerende at tage sig en uddannelse, at være i beskæftigelse og ikke være stofmisbruger som tidligere anbragt, det er ikke en standard.
