Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Brug provenuet fra store bededag på soldaternes lønninger
Store »offerdag«
Forargelsen over bortskaffelsen af store bededag fortæller noget om en manglende offervilje hos den danske befolkning. Og det tyder på en manglende evne til moralsk oprustning over for den situation, vi kigger ind i.
Viljen mangler og er fortrængt af offermentalitet, så snart et enkelt gode blandt talrige bliver fjernet. Dette ikke mindst i lyset af de mange arbejdsmæssige fordele, der gør sig gældende her i landet sammenlignet med mange andre lande. Det er rent ud sagt piv og klynk!
Begrundelsen var behovet for midler til oprustning. Provenuet på cirka tre milliarder kroner er sidenhen ikke til at få øje på blandt de mange milliarder, der er afsat til opbygning af Forsvaret.
Formålet med afskaffelsen af store bededag er dermed forsvundet af syne. Men måske kunne offerviljen øges, hvis pengene fik »navn«: Et lønløft til de danske professionelle soldater, der til hverdag må og skal være indstillet på umiddelbart at kunne udstå de samme belastninger, som i dag gør sig gældende for de ukrainske soldater på »østfronten«. Og deres situation trodser enhver beskrivelse!
Danske konstabler anses for ufaglærte, og deres ringe grundløn er fastlåst af det danske lønforhandlingssystem. Og alligevel er gode soldater i høj grad »faglærte« inden for deres felt. Problemet er, at dette felt ikke findes inden for det øvrige samfund (og tak for det – vi har ingen wagnergruppe).
Navnet kunne være »gaven«. Samfundets gave til alle aktive danske professionelle soldater uanset grad. Den kunne udbetales via militærtillægget, som er et underbetalt ulempetillæg for de ekstra byrder, der hviler på alle professionelle soldater. Og tillægget må kunne forhøjes uden hensyn til andre faggrupper.
Naturligvis ville anvendelsen af pengene gå ud over råderummet til materielanskaffelser til Forsvaret. Men det rådige beløb er stort og hellere en begrænset svækkelse af materielanskaffelserne end manglende soldater til at betjene materiellet under kamp.
Den netop indgåede aftale om et lønløft på 275 millioner kroner er helt utilstrækkelig til at sikre Forsvarets kampkraft. Og man må huske, at »gaven« også vil udtrykke en værdsættelse af dem, der må være indstillet på at kunne dø i kamp ovre østpå for, at vi andre kan leve videre.
Jens Christian Juul, Kongens Lyngby
Vinter i Danmark
Det har frosset ned til 20 grader i Kyiv. Mange indbyggere har ingen strøm, varme eller vand i toiletterne. Samtidig sidder jeg og brokker mig over, at skraldespanden ikke er blevet tømt. Jeg burde skamme mig.
Svend Søndergaard, Herlufmagle
Sexistisk snerydning
Når KVINFOs direktør, Henriette Laursen understøtter latterlige symboldebatter som »snerydning er sexistisk«, skubber hun de tunge problemer i baggrunden.
Økonomisk ulighed, partnervold, chikane og hadtale mod kvinder er alle emner, der fortjener langt større opmærksomhed. Men KVINFOs direktør har set sig sur på snerydning.
Her blænder kønsbrillerne frem for at skabe klarhed. I snerydningssagen kan man tage næsten hvilket som helst sæt minoritetsbriller ned fra hylden og få regnskabet til at gå op.
Man kan anlægge et klasseperspektiv og hævde, at det kun er de rige, der kører på de ryddede veje, mens de fattige må vælte rundt på de isede fortove. Eller et aldersperspektiv: Kun personer over 18 må køre bil. Så hvorfor prioriterer vi deres fremkommelighed, mens børnene glider rundt på cyklerne?
Vi kan også tage by–provinsbrillerne på. Det er byerne, der ryddes først. Er det rimeligt, at danskere uden for de større byer må blive hjemme, fordi de er sneet inde?
Hvis vi er nået dertil, hvor snerydning står på listen over de mest presserende problemer for ligestillingen mellem mænd og kvinder, vil vi mene, at ligestillingskampen i Danmark er vundet.
Desværre er det ikke sådan, det står til, og måske er det på tide at vende fokus tilbage på de sager, der påvirker kvinder i hverdagen, og spare på krudtet de tre dage om året, hvor det sner.
Nicolai C. Jepsen, København, og Esben Thorseth, Roskilde
Store bededag
Da store bededag blev afskaffet, fik alle månedslønnede et procenttillæg til lønnen. Skal lønnen så tilsvarende reduceres, hvis store bededag bliver genindført? Vil SF gå ind for en lønreduktion for at genoprette et folkekirkeligt ritual? Det er sandelig nye tider.
John Jørgensen, Gilleleje
Zelenskyjs tale i München
Ukraines præsident Zelenskyj nævnte under sikkerhedskonferencen i München, at Ukraine vil være en vigtig partner til at imødegå den fremtidige trussel fra Rusland.
Ukraine er berettiget til at genanskaffe atomvåben, da traktaten om afskaffelse af disse våben fra december 1994 er misligholdt af alle parter bortset fra Ukraine selv.
Når eller hvis Ruslands igangværende krig afsluttes eller sættes på pause, og Rusland fortsat som det eneste land fastholder sin ret til at bruge atomvåben først, vil det være fornuftigt for Vesteuropa at hjælpe Ukraine med udviklingen af disse våben.
NATO vil så kunne klare sig uden USA, og det vil i stedet have et stærkt og krigstrænet Ukraine med i alliancen.
Det vil så være lykkedes for Trump at reducere USA til kun at være en regional stormagt i Nordamerika, som endda er på dårlig fod med sine naboer.
Torsten Blichert, Birkerød
Skal store bededag genindføres?
Ville det ikke være dejligt, hvis store bededag blev genindført og samtidig flyttet til for eksempel første fredag i november …. der er jo ikke mangel på helligdage om foråret!
Joyce Hansen, Hillerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens "Lyt til Berlingske" starter med historien om den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab og organisationens hidtil ubelyste forbindelser i Danmark. Dernæst dykker vi ned i et af tidens mest eksplosive politiske emner - udenlandsk arbejdskraft. I en kommentar analyserer Thomas Bernt Henriksen dilemmaet, som både erhvervslivet og Socialdemokratiet balancerer på kanten af. Og til sidst tager vi på boligfremvisning i Rødovre, hvor Berlingske undersøger, om man stadig kan finde værdi for pengene i hovedstadsområdet.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes nyhedschef, Peter Burhøi.
Oplæser: Caroline Toft Baunkjær.
Producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
