Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Borgmester om ældres mad: Det handler ikke om grøntsager, CONCITO. Det handler om værdighed
Det har med rette skabt stor opstandelse, at københavnske plejehjem skal tage så store klimahensyn, at beboere nogle gange nægtes en bøf på deres fødselsdag. Eller når kommunens vejledning til plejehjemmene anbefaler højst to skiver roastbeef om måneden.
Derfor virker det også nærmest komisk, at tænketanken CONCITO 23. oktober fremturer med, at de ældre gerne vil have meget mere grønt. Det er ganske rigtigt for nogles vedkommende. Det er bare ikke det, sagen drejer sig om. Det handler om noget meget mere grundlæggende, nemlig livskvalitet, værdighed og selvbestemmelse.
At flytte på plejehjem er indgribende. Pludselig er det andre mennesker, der måske bestemmer, hvad man spiser, hvornår man står op, og hvornår man kommer på toilettet. Når fysikken svigter, er man overladt til andres hjælp. Det kan man ikke gøre så meget ved. Det er et menneskeligt grundvilkår, at vi svækkes med alderen.
Netop derfor må vi gøre os ekstra umage med at sikre frihed, valgfrihed og værdighed de steder, hvor det kan lade sig gøre. Og her kommer madglæde ind i billedet. Det kan godt være, at et stykke kalkun giver den samme mængde proteiner som en bøf, og at det både er sundere og bedre for klimaet, men hvis man nu bare gerne vil have en bøf, ja, så skal vi tilbyde det, for her kan vi faktisk bringe lidt frihed tilbage til den ældres liv.
Evnen til at glædes over mad er noget af det sidste, mennesker med demens mister. Derfor er det vigtigt, at vi sætter madglæde over klimahensyn. Og der er i forvejen tale om ældre, der er småtspisende, så i CO₂-regnskabet betyder det ikke en pind. Det er ren symbolpolitik, og det skal vi ikke udsætte vores ældre for.
Jeg har mødt mange dygtige køkkenmedarbejdere, når jeg har besøgt vores plejehjem. Engagementet er stort, og nogle gange føler jeg mig som deltager i »Spise med Price«, når en køkkenleder fortæller om, hvordan han selv laver pålæg og ryger fisk i en kæmpe rygeovn. Desværre så lægger klimahensyn nogle gange en dæmper på muligheden for at servere det, de ældre gerne vil have. Sådan skal det ikke være, og derfor skal ældres mad undtages fra klimakrav.
Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester (V), Københavns Kommune
Torskedumt
Pænere kan det ikke siges. Man skulle tro, at Berlingske var bekendt med, at dét næsten udelukkende er ældre mennesker, som i 2026 abonnerer på en »papiravis«, og at samme segment også holder af at løse kryds og tværs-opgaver. Derfor er det ikke særlig klogt at prøve at »modernisere« dem.
Lise Saxov, Nærum
Det humane Danmark
Tak til Berlingske for artiklen 22. oktober om den iranske kvinde, der nu skal smides ud af Danmark.
Man stiller sig det naturlige spørgsmål: Hvor er humanismen i denne sag? Er Danmark ikke et humanistisk land med medmenneskelighed over for lovlydige personer, der ikke har gjort Danmark skade, men tværtimod formodentlig vil bidrage positivt til vor fortsatte vækst?
Nu står personen til udvisning til et land, der er i krig, og et regime, som vi fra dansk side gennem mange år har foragtet. Hun står formodentlig til piskeslag, tortur og en tur i fængsel, hvis ikke det, der er værre.
Udvisningen sker under henvisning til rigide regelsæt og afgøres af inhumane mappedyr, hvor menneskesyn og sund fornuft ligger milevidt fra almindelig sund fornuft.
Der er ingen, der siger, at hun skal være dansk statsborger i morgen. Men giv dog den stakkels person et par år mere under beskyttende vinger, før en endelig »dom« afsiges.
Hvis det ulykkelige sker, at hun smides ud af Danmark, bør hun bede de iranske myndigheder filme anholdelsen i sit hjemland og den eventuelle tortur, der efterfølgende bør vises på storskærm i Folketinget.
Uwe Krøger, Frederiksberg
Hvordan har DF det selv med homoseksualitet?
I den seneste tid har danskhedsdebatten raset og særligt spørgsmålet om, hvad der er dansk, og hvornår man er dansker. I programmet »Højskolen« på TV 2, hvor en række deltagere skal debattere, hvad der er dansk, kommer de tre blå politikere Morten Dahlin, Mads Strange og Pia Kjærsgård frem til, at særlig holdningen til homoseksualitet er en særlig dansk værdi.
Jeg er enig i deres betragtning om, at det selvfølgelig skal være naturligt at kunne være homoseksuel i Danmark. Men indimellem kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti faktisk mener det.
Bare som eksempel er Dansk Folkeparti bestemt ikke begejstret for begivenheden Pride, som ellers er en fest, som hylder folks ret til at være dem, de er. Folketingsmedlem Nick Zimmermann har tidligere også lavet en sammenligning om, at man ikke flager med hverken EU-flaget, Pride-flaget eller Islamisk Stats flag.
Det er også vigtigt at huske, at DF faktisk var imod, at homoseksuelle par kunne vies i den danske folkekirke. Så jeg finder det en smule hyklerisk at pynte sig med, at man står på de homoseksuelles side, når de i handling faktisk ikke gør det.
Tilbage i 2007 fik Søren Krarup sagt, at »homoseksuelle er handicappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område«. Så i min optik lader det til, at islamisterne og DFerne har mere tilfælles, end vi gik rundt og troede.
Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at danskerne samlet set heller ikke kan gå fri. Omkring hver femte dansker mener stadig, at sex mellem personer af samme køn er forkert. Så det er også lidt for flot at hævde, at alle danskere har det helt o.k. med homoseksualitet. Selvom vi er nået lang vej, er vi bestemt ikke i mål med vores egen befolkning.
Jeg mener dog, at det ville klæde DF at melde sig ind i kampen for lgbt+-personers rettigheder herhjemme. Vis, at de faktisk mener, at det er en særlig dansk kerneværdi.
Janus Nissen Poulsen, distriktssekretær, SFU Sjælland, og landsledelsesmedlem, SFU
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Martin Lidegaard har fået rettens ord for, at han ikke har fremsat strafbare æreskrænkelser mod Morten Messerschmidt eller overskredet den udvidede politiske ytringsfrihed. Men hvorfor gå så langt, at ens modstander synes, at man lyver om hans politik? Og hvad fortæller den her sag om Radikale Venstres position i udlændingepolitikken? Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre Vært: Jacob Rosenkrands Redaktionen har efter optagelsen bedt Dansk Folkeparti forholde sig til Martin Lidegaards udtalelse om, at Messerschmidt har »tilsluttet sig en remigrationsbevægelse, der er dybt racistisk«. På vegne af partiet svarer udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører Mikkel Bjørn: Martin Lidegaard må have drukket af natpotten. Hans udlægning af Dansk Folkepartis politik er decideret skør. Vi har både medlemmer og folketingsmedlemmer med forskellige hudfarver. Vores ambition er, at mennesker, der kommer til Danmark, respekterer vores lovgivning, kultur og værdier, forsørger sig selv og bidrager positivt til det danske samfund. Vores mål er, at Danmark forbliver et trygt og sikkert samfund præget af tillid, frihed og respekt for vores fælles værdier. For Dansk Folkeparti handler remigration eller hjemrejsepolitikken om at vende udviklingen – ikke blot bremse den. Remigration er simpelt: Det er det modsatte af migration.
Del:
