Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Blå ungdomspartier med fælles opråb: »Byg, byg, byg… flere fængsler«
Byg flere fængsler
Som det ser ud i dag, har vi flere indsatte, end vi har celler i de danske fængsler.
I 2025 var kapacitetsudnyttelsen i fængslerne på 103 procent. Og sådan har det efterhånden været i mange år, men alligevel har skiftende regeringer med Socialdemokratiet i spidsen gjort ingenting ved det.
Og selvom der måske ikke er socialdemokratiske stemmer i at sikre et velfungerende retssystem, så har man som regering et ansvar for at gøre det, som er nødvendigt for at sikre retssikkerheden.
Og her spiller fængslerne en afgørende rolle. For uden plads i vores fængsler, så risikerer vi, at vores strafniveau ikke længere afhænger af, hvad der er retfærdigt og moralsk forsvarligt, men i stedet af skiftende regeringers vilje til at prioritere området. Det er ekstremt uholdbart.
Vi har ikke brug for endnu en regering, som skubber problemerne ud i fremtiden – for det er de ansatte i fængslerne, som betaler prisen for deres uansvarlighed.
En ny regering skal sørge for, at der bliver bygget flere fængsler, så der er plads til, at folk afsoner deres straf under forsvarlige forhold.
Når der mangler plads, så må vi skaffe plads, og derfor er vores budskab til den kommende regering, uanset om den er blå, rød eller lilla: byg, byg, byg! Alt andet er dybt uansvarligt.
Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom og Victor Kaus, politisk ordfører for Danmarksdemokraternes Ungdom
Annoncørjournalistik
Per Aasmul kritiserer i et læserbrev i Berlingske 21. april opbygningen af artikler i avisen. Han skriver, at avisen lokker med overskrifter, hvor man skal scrolle ned over teksten for at finde et ord eller en sætning, der refererer til overskriften, ofte uden at der kommer en forklaring.
Han foreslår, at man i stedet starter artiklen med et resume og derefter uddyber med det essentielle.
Kære Per Aasmul, jeg er enig med dig i din kritik. Den opbygning af artikler, som du kritiserer, skyldes digitaliseringen af medierne.
Jeg har været journalist i mange år. Da jeg blev uddannet, lærte vi netop at opbygge artiklerne på den måde, du foreslår. Den hedder nyhedstrekanten og besvarer spørgsmålene hvem, hvad, hvor helt fra starten.
Når artiklerne nu begynder med en teaser i overskriften, som man skal scrolle ned gennem den digitale tekst for at få svar på, skyldes det, at man skal ledes forbi så mange af de annoncer, der ligger i artiklen som muligt.
Tidligere blev artiklerne opbygget for læsernes skyld. Nu bliver de opbygget for annoncørernes. Jeg opgiver tit at læse artikler, dels fordi jeg ikke orker at scrolle og scrolle for at finde det væsentligste, dels fordi jeg føler mig til grin.
Keld Nissen, Snekkersten
Museer under pres: Stop gætterier
Det danske museumslandskab er hjørnestenen i vores kulturarv. Museerne skaber oplevelser, viden og identitet for alle – uden at gå på kompromis med moderne drift.
Flere besøgende, nye internationale samarbejder og innovative partnerskaber viser, at kulturelt formål og effektiv forretning kan gå hånd i hånd.
I dag sikrer lovgivningen museernes skattefrihed, så længe overskud anvendes til at udvikle institutionen og skabe mere kulturelt indhold til gavn for borgere og turister.
Men en ny praksis fra Skattestyrelsen underminerer denne sikkerhed. Afgørelser om, hvilke aktiviteter, der er »tilstrækkeligt museumsfaglige«, træffes nu efter embedsmænds skøn uden fagligt belæg og uden involvering af relevante tilsynsmyndigheder.
Resultatet: Usikkerhed, bureaukrati og risiko for, at museer mister deres skattefrihed på baggrund af administrative vurderinger frem for lovens ordlyd.
Den aktuelle sag med Den Gamle By illustrerer problemet. Museet står overfor en afgørelse, der ikke tager udgangspunkt i museumsfaglige vurderinger, men i en administrativ fortolkning af lovens formål.
Og det er ikke bare ét museum, men alle danske museer, store som små, der nu står i skudlinjen.
Dette strider mod god offentlig forvaltning. Loven sikrer skattefritagelse til selvejende, offentligt tilgængelige museer, hvor indtægterne udelukkende går til formålet.
Den er ikke tænkt som et skøn, der kan afgøres af den enkelte sagsbehandler. Vurderinger af cafeer, butikker og andre sekundære aktiviteter skal ikke overlades til skattemyndighedernes subjektive vurdering. Det er faglige tilsynsmyndigheder, der har kompetencen.
Det er tid til klarhed. Museerne – og i princippet alle almennyttige institutioner – skal kunne planlægge og udvikle uden at frygte administrative mavefornemmelser.
Lovgivningen skal være tydelig og afspejle både samfundets forventninger og museernes behov for fleksibilitet.
Vi opfordrer derfor det nye folketing til at tage ansvar og præcisere regelsættet én gang for alle. Klarhed i skattereglerne skaber ikke blot tryghed for museer – det giver også mest kultur for pengene, understøtter virksomheder og arbejdspladser og styrker hele samfundsøkonomien.
Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør, Den Gamle By, og Morten Høyer, politisk direktør, Dansk Industri
Spildtid
Det er deprimerende at høre om trafikkøerne og ulykkerne på motorvejene i hverdagens trafikradio.
Hvis man politisk animerede folk til at foretage samkørsel, således at flere personer tog plads i bilen, i stedet for som nu med én person i hver bil, kunne man forvente at trafikproblemerne lettede.
En afgift, der var afhængig af brugen af bilen i stedet for købet af bilen, ville sikkert også virke dæmpende på den evigt voksende trafik.
For øvrigt mener jeg, at der generelt skal satses på tanker om – og investering i – offentlig transport.
Erik Tang, Klampenborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« kommer forbi regeringsforhandlingerne, hvor det ligner et regulært selvmål at så tvivl om dansk økonomis moderne grundlov. Så flyver vi over Atlanten, hvor Donald Trumps står til at tabe midtvejsvalget med et brag og sende regningen til Europa. Og til sidst møder vi Silke Svare, der var glad for at gå i skole - indtil hun blev en del af en bekymrende tendens, som kan få livslange konsekvenser. Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
