Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Danskhed sidder ikke i blodet og slet ikke i et glas mælk
Danskhed sidder ikke i blodet
Det er ærlig talt en mærkelig debat, når danskhed pludselig skal måles i biologi. Senest med påstanden fra Rasmus Munch Søndergaard i Deadline om, at fordi flere etniske danskere kan tåle mælk, er det et tegn på danskhed.
Men hvad er det egentlig for en logik?
Hvis danskhed skal defineres biologisk, så må vi jo være konsekvente. Rasmus selv har brunt hår og brune øjne – træk, der langtfra er kendetegnende for Danmark. Gør det ham mindre dansk? Selvfølgelig ikke.
Og det er netop pointen.
Danskhed er ikke noget, som man kan aflæse i gener, hårfarve eller evnen til at fordøje laktose. Det er ikke blod. Det er ikke biologi.
Danskhed er et værdifællesskab.
Det handler om frihed under ansvar. Om tillid til hinanden og til samfundets institutioner. Om ligestilling mellem mænd og kvinder. Om ytringsfrihed og retsstat. Og om viljen til at være en del af vores fællesskab.
Det er værdier, som man kan vælge til – uanset ens biologiske ophav.
Derfor er det også en farlig glidebane, når vi begynder at tale om danskhed som noget biologisk. For så flytter vi grænsen fra noget, man kan blive en del af, til noget, man enten er født ind i eller aldrig kan opnå.
Og så er vi et helt andet sted.
Et sted, hvor fællesskab bliver ekskluderende. Hvor mennesker reduceres til deres oprindelse. Og hvor vi bevæger os væk fra det åbne og frie samfund, som Danmark er bygget på.
Danskhed kan ikke måles i blod. Og den kan i hvert fald ikke måles i mælk.
Den ligger i de værdier, vi deler, og det samfund, vi vælger at være en del af.
Helene Fagerhøj, 1. suppleant til Folketinget (K) og studerende
Manglende beredskabsplaner
Regeringen lancerede et nyt totalberedskab 20. februar 2026, men danske borgere ved stadig ikke, hvad de selv skal gøre under en krise.
Mange kommuner mangler nemlig fortsat en beredskabsplan.
Beredskabsplanen skal fortælle borgerne, hvad de gør, hvis sirenerne lyder, der er lukket for vandet, eller fjernvarmen pludselig forsvinder? Hvad gør de, hvis hjemmeplejen ikke kan nå frem, hvis strømmen går, hvis plejehjem og skoler samt boliger står uden varme og lys? Net og mobiltelefoner ikke virker? Og igen – hvor er beskyttelsesrummene?
Samtidig skal planen sikre, at kommunen fortsat kan virke til gavn for sine borgere. Men det er ikke nok at have en plan. Den skal øves jævnligt! Ved indøvelse med relevante myndigheder og borgere finder man ud af, om den virker eller skal tilrettes.
Dermed etableres et beredskab på pågældende område. I den aktuelle situation med blandt andet hybridkrig med Rusland burde en beredskabsplan ligge højt på dagsordenen. Ansvaret ligger hos borgmesteren og kommunalbestyrelsen.
Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense
Ord i Berlingske
Jeg har abonneret på Berlingske i mere end 50 år, men jeg overvejer at opsige mit abonnement. Grunden til, at jeg ikke gør det, er, at der ikke rigtigt er et alternativ efter min smag, så jeg vil hellere forsøge at ændre Berlingske efter min og sikkert også andres smag.
Berlingske ligner efterhånden B.T. på den måde, at de lokker med en overskrift, så man begynder at læse artiklen. I B.T. er det hurtigt overstået, dels fordi den er kort, eller fordi den – efter min mening – er underlødig eller ligegyldig.
Berlingske lokker også med overskrifter, og man læser og læser. Efterhånden scroller man ned over teksten for dog at finde et ord eller sætning, som refererer til overskriften. Ofte er der ikke en forløsende forklaring.
Min anbefaling er: start med et resume, der delvist giver svaret, uddyb med det essentielle, lav det kort og koncist. Så bliver det læst, og hvis andre har det som jeg, beholder vi abonnementet.
Nogle skribenter, som for eksempel Samuel Rachlin og Ulrik Bie, må godt bruge mange ord, og jeg ville nødigt undvære Tom Jensens lørdagskommentar.
PS: Jeg læser med stor lyst læserbrevene. »Forfatterne« er gode til at give budskabet kort, klart og koncist, ellers bliver de ikke optaget. Jeg håber, at politikerne læser med.
Per Aasmul, Holte
Pensionsdebat
Det er svært at se, hvad pensionsdebatten handler om. Er formålet at kompensere for manglende erhvervsevne, eller er formålet skattebetalt ferie?
Såfremt formålet er at kompensere for manglende erhvervsevne, er det ikke urimeligt at forlange dokumentation for, at man rent faktisk er nedslidt. Det giver ikke mening at bruge skatteborgernes penge på personer, som ikke er nedslidte.
En anden indgang er, at alle – også fuldt arbejdsdygtige – skal have et godt otium til at passe børnebørn, spille golf, rejse jorden rundt eller hvad, de ellers ønsker. I så fald er det noget, som arbejdsmarkedets parter skal tage sig af.
Det er fagbevægelsens opgave at prioritere mellem løn, arbejdstid, ferie og bidrag til arbejdsmarkedspension. Og højere bidrag til arbejdsmarkedspension giver bedre mulighed for tidlig tilbagetrækning. Det har været fremme, at den nuværende indeksering af pensionsalderen betyder, at de yngre årgange får færre år på pension.
Hvis det er et problem, har de til gengæld flere år til at opbygge den arbejdsmarkedspension, som de ønsker.
Hans Wallind, Hundested
Fokuser på varen, ikke direktørlønnen
Berlingske har for nylig bragt en artikel om høje ledelseslønninger i Handicapformidlingen.
Desværre forfalder artiklen til moralisering over, hvor mange penge man må tjene på handicapområdet, frem for at undersøge, hvorvidt Handicapformidlingen leverer velfærd af høj kvalitet.
Hvis en privat virksomhed ødsler med pengene, vil de før eller siden blive underbudt af konkurrenter, der kan levere varen billigere og bedre. Det må altid være kommunernes og regionernes ansvar at sikre, at de vælger den bedste leverandør til prisen.
Hvordan en privat virksomhed vælger at aflønne sin ledelse, bør derimod være et internt anliggende, så længe opgaven løses fuldt ud.
Jon Kristensen, Albertslund
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
For blot to uger siden afviste en fremtrædende sikkerhedsekspert risikoen for et amerikansk NATO-exit, men nu frygter han det værste. Samtidig dissekerer en professor, hvordan Socialdemokratiets formueskat blev et totalt flop og bidrog til partiets dårligste valgresultat i 123 år, og så har Farum fået en fransk bistro, der leverer klassisk mad på højt niveau. Dagens historier er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
