Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ældreminister i modsvar: Gu’ gider du godt leve i et aldersvenligt Danmark
Gu’ gider du godt leve i et aldersvenligt Danmark
Her i avisen kunne man for nylig læse et velskrevet indlæg af Nanna Bernth om det at blive ældre i Danmark.
Hun peger her på noget vigtigt: At ældre ofte bliver mødt med lave og negative forventninger. At mange oplever at ryge bagest i jobkøen, når de har passeret de 60. Og at samtalen om alder hurtigt bliver enten nedladende elle patroniserende.
Nanna Bernth har helt ret. Der er noget grundlæggende galt med måden, vi taler om alder på her i landet.
Billedet af landets ældre som en ensartet og plejekrævende grå masse holder ganske enkelt ikke. Kun 14 procent af danskerne over 67 år modtager pleje fra det offentlige. De resterende 86 procent lever aktive liv, engagerer sig og bidrager til samfundet i stor stil.
Alligevel bliver alt for mange mødt af barrierer og sat ud på sidelinjen på grund af deres dåbsattest. Det er ikke bare urimeligt. Det er et enormt spild af erfaring og menneskelige ressourcer. Det er vi nødt til at tale om – og lave om på.
Det er præcis derfor regeringen har nedsat Rådet for et aldersvenligt Danmark. Ikke for at pakke nogen ind i vat, men for at gøre op med de strukturer og fordomme, som Nanna Bernth så levende beskriver.
Og for at starte en samtale om, hvordan vi indretter vores samfund i en fremtid, hvor næsten hver fjerde af os vil være over 67 år.
Den samtale handler blandt andet om arbejdsmarkedet – om hvordan man kan blive ved med at arbejde, hvis man gerne vil.
Det er der for eksempel 140.000 pensionister, der gerne vil – under de rette vilkår. Det handler også om, hvordan vi får vores kollektive transport, byrum og digitale løsninger til at fungere for alle.
Og ikke mindst handler det om at ændre hele den offentlige samtale om alder, så vi begynder at se på ældre som hele mennesker. Og ikke som en grå masse. Det er dét, aldersvenlighed betyder.
Så kære Nanna Bernth, selv om du synes, at rådets navn sender tankerne i retning af »håndrullede cerutter« og »rabatkuponer til nye hofter,« tror jeg faktisk, at du og regeringen vil nøjagtig det samme.
Nemlig at skabe et aldersvenligt Danmark, hvor du bliver taget seriøst, og hvor livet stadig er meningsfuldt, selvom der er kommet mange lys i lagkagen.
Henrik Frandsen, ældreminister (M)
Store bededag
SF har foreslået, at store bededag genindføres som fridag. Da store bededag blev konverteret til en almindelig arbejdsdag, skete det med lønkompensation.
Jeg forestiller mig ikke, at SFs forslag indeholder, at lønkompensationen skal tilbagebetales. Det ville alt andet lige være naturligt, men næppe falde i god jord hos lønmodtagerne. Så for mig at se er forslaget et selvmål.
Carsten Jørgensen, Værløse
Et falsk valg
I 1990 døde der verden over næsten 13 millioner børn under fem år, langt de fleste i de fattigste udviklingslande og af årsager, der let kunne forebygges. Nu dør under 5 millioner børn årligt.
Stadig et uhyrligt tal, så arbejdet er langtfra færdigt. Men også et markant fald, ikke mindst fordi vestlige lande gennem deres udviklingsbistand har været med til at styrke sundhedssystemer og vaccinationsprogrammer, reducere fødselskomplikationer, sikre bedre ernæring.
Berlingske har på lederplads 18. februar gjort sig til fortaler for, at »Frihandel er langt bedre end udviklingsbistand«. Det er et falsk valg. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.
Udviklingsbistanden har aldrig været den eneste løsning på verdens fattigdomsproblemer, heller ikke på Afrikas.
Bistanden har altid været en katalysator. Et tilbud om at støtte partnerlandene i deres bestræbelser for at drive reformer frem, styrke centrale samfundsinstitutioner, sikre bedre infrastruktur – og skabe de bedst mulige rammer for øget samhandel, flere investeringer og mere aktiv deltagelse i globale værdikæder.
Det er det, det handler om. At være med til at sikre, at også lande i Afrika, der er stærkt plaget af konflikter og af massive fattigdomsproblemer – og som har svært ved at tiltrække investeringer – kan komme ind i en positiv økonomisk udvikling.
Der er brug for bistanden. Derfor er det også en meget uvelkommen udfordring, at en række vestlige lande i disse år skærer i deres indsats. Nedlæggelsen af amerikanske USAID har vist, hvor dramatiske konsekvenserne er på den korte bane for millioner af mennesker.
Men det er også geopolitisk kortsigtet og vil skabe problemer, som vi vil være nødt til at håndtere senere – og med et langt højere prismærke. Tænk klima. Tænk migration. Tænk nye pandemier.
For Danmarks vedkommende har udviklingsbistanden i årtier været en væsentlig del af vores soft power. Noget vi globalt har været – og er – kendt og værdsat for.
Som også har skabt en platform for Danmark internationalt og for mange danske virksomheder rundt omkring i verden. En investering, vi kan bygge på i en ny, meget anderledes og usikker verden, hvis vi holder vores bistandsengagement ved lige.
Vi har brug for al den globale goodwill, vi kan få. Tænk Grønland.
Carsten Staur, tidl. FN-ambassadør, Formand for OECDs Komite for Udviklingsbistand (DAC)
Handicapparkering
I debatten om parkeringshåndhævernes ublu takster og ulovligheder, bør det ikke glemmes, at der desværre stjæles handicapkort i stor stil, og at der dermed bliver færre og færre pladser, hvis det ikke lykkes at få fat i de falske brugere og skabe en forebyggende effekt.
Det kan, ved mistanke, gøres ved at aflæse kortnummeret i bilens forrude og bilens indregistreringsnummer, og spørge kortudstederen, om kortet er meldt stjålet.
Steen V. Skånstrøm, kortbruger, Nærum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens udgave af »Lyt til Berlingske« begynder vi med regeringens økonomiske plan frem til 2035. Politisk journalist Kasper Løvkvist har kigget bag linjerne og ser tre partier, der bevæger sig væk fra deres tidligere løfter om ansvarlig planlægning. Dernæst ser vi på Iran, og hvorfor præstestyret ikke bøjer sig for truslen om et amerikansk angreb. Til sidst tager featurejournalist Andreas Thorsen dig med ind i ai-verdenens paradoks: Topchefer og forskere både frygter og bygger videre på maskiner, som ifølge dem selv kan udgøre en eksistentiel risiko for menneskeheden.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
