For første gang i ARKENs 25-årige historie har det ishøjske samtidskunstmuseum fået et påbud om ikke at anføre på de tilhørende værkskilte, hvilke materialer, deres udstillede værker er udført i. Påbuddet, der vedrører udstillingen »Guld og magi«, kommer fra politiet og siger noget om, hvilke kræfter, guldet kan sætte i gang i os mennesker. Det skinnende grundstof har vi nemlig været mange om at begære – hele vejen op gennem menneskets historie.
Tag for eksempel de kopier af guldhornene, som en gæv grisk jyde forsøgte at forgylde sin tilværelse med, da han brød ind på en særudstilling på Kongernes Jelling i efteråret 2007 og tog dem med sig hjem – komplet ligeglad med deres forhistorie og kranke skæbne. Nu står de gyldne horn i en montre midt i ARKENs udstilling og skinner om kap med andre kulturhistoriske guldobjekter og international samtidskunst, og går du helt tæt på, kan du se de savemærker, tyven nåede at sætte i hornene, og som allerede inden politiet dukkede op fik ham til at forstå, at de ikke var af massiv guld – hvilket satte en brat stopper for hans drømme om et liv på den gyldne gren.
På ARKEN får jeg en fornemmelse af, at kunstmuseet også begærer en drøm om at blive beriget af guldets kræfter – måske Arkens bredtfavnende guldtema ligefrem kan forgylde publikumstallet?
Gyldent jubilæum
Som en del af ARKENs jubilæumsudstillinger i løbet af 2021 har museet besluttet sig for at smykke sig med netop guldet, som de har bemærket, at flere og flere internationale samtidskunstnere har været optagede af siden årtusindskiftet. Det gælder for eksempel danske Klara Lilja, der netop er dimitteret fra kunstakademiet, men som længe har arbejdet med guldglasurer i sine keramiske værker, og som i øvrigt sørgede for at skrabe alt det guldlüstre op under sine negle, hun kunne, da det gik op for hende, at det udgik af markedet, fordi det er giftigt.
Klara Lilja afprøver guldets magiske symbolik i sine surrealistiske værker. Andre af udstillingens kunstnere kredser om og henviser til religion, rigdom, magt eller kolonialisme.
Udstillingen er opstået i et samarbejde med Nationalmuseet, og for at komme samtidskunstnernes inspiration nærmere har ARKENs kuratorer været på rov efter kulturhistoriske guldobjekter, der skal sætte en tyk streg under dialogen, for eksempel ved at stille Solvognen over for Ugo Rondinones cirkulære værk »the sun at 12 am«. Begge dyrker og bearbejder tid.
Alexander Tovborgs og Marina Abramovićs guldmasker beskæftiger sig med det mytologiske og er derfor installeret i samme sal som en thailandsk buddha og et gyldent alter fra Odder Kirke, mens Lorna Simpsons videoværk »Momentum« med yndefulde afroamerikanske dansere smurt ind i guld fra afro-frits til tå cirkler narcissistisk omkring sig selv og bliver spejlet i en række af Nationalmuseets rokokospejle – blandt andet ét, der bærer Christian 6.s stempel bag på, og som han måske har stået og spejlet sig i engang i 1700-tallet.
Er guldets betydning konstant?
ARKENs opsætning er næsten lige så æstetisk smuk som sit tematiske materiale. Med mættede farvetoner på salenes vægge føler jeg mig landet i et fint foret smykkeskrin. Sjældent har mit øje mødt så meget guld på samme sted – eller hvad udstillingens objekter og værker nu engang er formgivet i. Udstillingen skal forstås som et eksperiment, kan jeg læse på den tekst i åbningssalen, der er installeret over for britiske Marc Quinns forgyldte Kate Moss i en absurd yogastilling, der byder os indenfor og slår magien an.
Titlen på dét værk, »Siren«, henviser til antikkens mytologisk sirener, der lokkede sømændene til skibbrud. Eller antyder titlen snarere den forblændelse, guldet kan føre til, hvis griskheden tager over? Vi lærer lynhurtigt at forstå, at guldet hænger sammen med magt og prestige. I 00erne, da Marx Quinn lavede sit værk, var Kate Moss et af samtidens helt store stilikoner, hvis heroin chic-skønhedsideal blev efterstræbt og dyrket på niveau med oldtidens gyldne amuletter.
ARKEN ønsker at undersøge, om den måde, vores forfædre har forholdt sig til guldet på, matcher de værdier, vi tillægger guldet i dag. Lige rundt om hjørnet finder jeg nøglen til svaret i en montre med det komplette gravmonument over Himlingøjekvinden fra Stevns.
Ud over krukker til mad er jernalderkvinden blevet begravet med det lille stykke guld i sin mund, som man i græsk-romersk tradition gav sine døde med i graven for at kunne betale færgemanden på vejen til dødsriget. Dels fortæller graven os helt konkret, at guldet og dets historiske betydning er vandret fra Sydeuropa op til Danmark, dels fortæller den os, hvordan man for 2.500 år siden anså guldet som en handelsvare – også i forhold til et evigt liv, som åbenbart også afhang af materiel rigdom.
I dag kan vi alle sammen komme i nærheden af et lille stykke guld, som vi smykker os med om halsen, men vi dyrker stadig dets værdi som en adgang til idel lykke, synes udstillingens sidste værk, den gyldne indkøbsvogn, at ville fortælle. I bedste bling-bling-stil mimer Louis Hendersons »All That is Solid« fordærvet og griskheden bag indkøbskulturen, der med guldet som valuta giver os mulighed for at konsumere mere og mere.
Guldrus?
»Guld og magi« kaster små og store oplevelser om guldets historie, betydninger og versioneringer af sig, men tilsammen og sat over for de kulturhistoriske objekter er det en anelse for manieret til min smag. Jeg tænker højest »aha« og »ser man det«, for hver gang jeg bliver præsenteret for et nyt værk og dermed en ny kunstner, der åbenbart OGSÅ har arbejdet i guld. Jeg vil meget hellere tæt på de enkelte kunstneres tanker og oeuvre end defilere forbi det ene skinnende værk efter det andet.
Som nu Eva Steen Christensens monumentale, guldvævede vægtæppe »Beginnings and Ends«, som hun gik i gang med at arbejde på, da hun stod i en svær periode af sit liv og guldtråd for guldtråd bearbejdede sin krise. Lorna Simpsons guldindsmurte balletdansere leverer en sjov, narcissistisk kommentar til opdyrkelsen af »os selv« som guldet. Men hvem er Lorna Simpson og hvem er Runo Lagomarsino, ham bag det reciprokke gyldne »Europa«-skilt, der langer ud efter kolonialismens begær og rejse efter guldet OG efter det Europa, der senere ikke har været helt så interesseret i at lukke verden indenfor?
Måske er det bare mig, der er er kørt lidt sur i mængden af temaudstillinger, der synes at spinde guld på de brede temaer? Lige nu også »Mor!« på Louisiana og »Art of Sport« på Copenhagen Contemporary. Måske andre af ARKENs besøgende vil få sig et golden rush!
Guld og Magi
ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj. Til 8. august
