I Nikolaj Kunsthal er der livgivende kærlighed i luften, men én ting irriterer anmelderen

Billedkunstner Ditte Ejlerskov har besluttet sig for at udkæmpe frygten og kampgejstens adrenalin med kærlighedshormonet oxytocin i sin lysende kærlighedsudstilling, der inviterer os indenfor til et nænsomt miks af healende meditation, duotonede malerier og NFT-kunst.

Ditte Ejlerskov blev bekendt med kampen mellem oxytocin og adrenalin, da hun skulle føde sine børn. Under første fødsel var hun båret af frygt, kaos og derfor adrenalin, anden gang var hun koncentreret om, at det skulle være en anderledes oxytocin-båret fødsel og havde forinden undersøgt, hvad der skulle til for at det kunne lykkes. Her stødte hun på meditation og farvelære, som hun nu deler med alle os andre, for at også vi kan flytte vores fokus for en stund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Søndergaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er vi for alvor i gang med NFT-kunsten i dansk regi. Både i form af et NFT-kunstværk, som er det første, et nordisk museum har erhvervet til sin samling, og et lille engangs-NFT-værk, du kan tage med dig hjem og sætte i sving. Begge dele aktiveres på udstillingen »The Cult of Oxytocin«, som lige nu folder sig lyst, let og omsorgsfuldt ud i Nikolaj Kunsthal i det indre København.

Det hele handler om at booste vores kærlighedsfølelse. Ikke mors kærlighed eller den fra kvinden eller manden i dit liv. Nej, signalstoffet i hjernen, oxytocin, der gerne omtales som kærlighedshormonet, og som frigives ved kram, kys og et nænsomt fokus på vores krop.

Alle mennesker burde tage til København og få en generøs og frigivende kærlighedskrammer af Ditte Ejlerskov. Fold sammen
Læs mere

Det har kunstneren Ditte Ejlerskov sat sig for at skrue op for inde i dig og mig netop nu, hvor vi er martret af coronapandemien og nu også en reel krig inden for Europas grænser.

For den frygtfølelse, al den gru slæber med sig, godt skubbet på vej af alle katastrofeteorierne, som nyhedsmedierne leverer, har lammet oxytocin og i stedet aktiveret signalstoffet adrenalin. Oxytocin og adrenalin kan nemlig ikke udløses i kroppen samtidigt, er Ditte Ejlerskov klar over, og i sin udstilling gør hun et stoisk forsøg på at sætte adrenalinen til dørs for i stedet at give os en stor kunstnerisk oxytocin-krammer på flere niveauer.

En himmelsk allegori

I åbningssalen ramler jeg direkte ind i en kridhvid væg med en lille forfinet skulptur i midten, der dyrkes, nærmet kultisk, gennem hele udstillingen.

Det er de to berømte »Bryderne« fra Uffizi-galleriet i Firenze – dem, der er en kopi af i Ørstedsparken – som her i Ditte Ejlerskovs 3D-printede version er blevet til to muskuløse kvinder, personificeret som signalstofferne oxytocin og adrenalin, der kæmper mod hinanden.

Ditte Ejlerskov har allerede besluttet sig for at lade oxytocin vinde, hvorfor det er hende, der ligger øverst i brydekampen og siden dyrkes intenst i udstillingen. Vi ser hende formet som en avatar-skikkelse i nogle garageport-store tæpper på vægge og gulve, i en virtuel NFT-version og som en del af himmelhvælvingen i en guidet meditation på udstillingens anden sal, oppe under loftets hvælving.

Og nu vi er ved hvælving, så føles Ditte Ejlerskovs univers som en himmelallegori, ja, altså dét himmelske paradis, vi har fået beskrevet til hudløshed i bibelske ord og billeder. Dertil har Ejlerskov knyttet en serie oliemalerier delt i to pasteltoner i henholdsvis top og bund. Og som vi oplever det i nogle af farvemesteren Mark Rothkos værker, toner farverne sammen og mødes på midten i egen flimrende form. Jeg bliver opfordret til at stå foran hvert værk i mindst to minutter for at opnå deres healende kraft.

Ditte Ejlerskov har hentet inspiration i den persiske farveteori »Medicinens kanon«), der tilbage i 1025 brugte farvet lys til at balancere kroppens manglende energi på et fysisk, følelsesmæssigt, åndeligt og psykisk niveau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Søndergaard.

Ditte Ejlerskov har hentet inspiration i den persiske farveteori Al-Qanun fi-l-tibb (»Medicinens kanon«) af Ibn Sina, der tilbage i 1025 brugte farvet lys til at balancere kroppens manglende energi på et fysisk, følelsesmæssigt, åndeligt og psykisk niveau. Jeg bliver tiltrukket af et lyserødt og lyseblåt værk og bliver stående, længe. Det opfylder mig ikke just af lykke og kærlighed, men jeg nyder dets nærmest transparente skønhed og enkelhed.

Jeg tænker på, hvor langt der er fra de abstrakte værker til Ditte Ejlerskovs statsministerportræt af Helle Thorning-Schmidt fra 2017.

Få oxytocinen til at bruse

Og så er der NFT-kunstværket, som Museet for Samtidskunst i Roskilde har erhvervet. Museet, der ikke længere ønsker at have fast adresse, men vil poppe op i offentlige og digitale rum rundt om i Danmark. Til det passer et NFT-værk som fod i hose. For det er en virtuel version af hendes brydere, vi kan aktivere her i udstillingen, hvis vi har en smartphone på os og kan fange skulpturen ind i den QR-kode, som er nedfældet i en marmorplade på gulvet. Derfra kan vi placere hendes skulptur præcis dér, hvor vi vil – i udstillingen eller i vores private hjem, og for eksempel tage et screenshot, og vupti så har vi foreviget kampen mellem kærlighed og frygt lige foran vores køkkenvask.

Det irriterer mig, at jeg skal stå og fumle med min telefon, når jeg nu er taget ind i Nikolaj Kunsthals rum for at opleve kunst. Det virker tendentiøst og opbremsende. Er der virkelig nogen, der kommer til at gøre det? Jeg vil meget hellere lade mig henføre kærligt af hendes tilstedeværende kunst, end at se ned i min åndsforladte smartphone med en revne hele vejen ned gennem skærmen.

»The Cult og Oxytocin« er en enkel udstilling med et stort hjerte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Søndergaard.

Jeg prøver alligevel at gå med på NFT-spøgen, hvis idé jo er, at vi kan hente værker ned på tablets over hele verden samtidig med, at der kun er en eneste og generøs ejer bag det hele, der deler kunstværket med alle os andre. Det er da meget skønt. Eller er det? Jeg mærker Ditte Ejlerskovs kærligt omfavnelse mere intenst ovenpå.

Under den gamle kirkes hvælvinger inviteres jeg ned på et af hendes avatar-tæpper til en meditation, der guider mig til at få min oxytocin til at bruse frit. Jeg ser en stjernehimmel og versioner af hendes oxytocin-avatar projiceret op i loftet til lyden af en blød og venlig kvindestemme, og nyder logikken i, at min egen krop blot ved en smule nærvær kan få store mængder af mine helt egne kærlighedshormoner til at risle igennem min krop.

På vejen ud tilbydes jeg et visitkort, som er min egen NFT-kode. Den kan jeg gå hjem og aktivere for at opleve meditationen én gang til. Dét gider jeg til gengæld godt! Og med det lille kort brændende i lommen og en påmindelse om at mane oxytocin frem i min krop forlader jeg Nikolaj Kunsthal og synes pludselig, at alle mennesker burde tage til København og få en generøs og frigivende kærlighedskrammer af Ditte Ejlerskov.

»The Cult og Oxytocin« er en enkel udstilling med et stort hjerte. Det skal Ditte Ejlerskov have fire funklende stjerner for.

Hvad: The Cult of Oxytocin

Hvor: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, København K

Hvornår: Frem til 8. maj.