På åbningsdagen til årets gruppeudstilling for medlemmerne af Den Frie med 131 år på bagen, får jeg, umiddelbart før dørene åbner, en kort rundvisning af Sophia Kalkau. Hun er sammen med Milena Bonifacini årets kuratorer til den traditionsopbundne udstilling, de i år har givet navnet »Atmosfærer – Aktion, Eufori, Melankoli, Spiritualitet«.

Og hun er lettere rystet. For en vandaliserende rengøringsassistent har skubbet rundt på hendes skulptur på gulvet og siddet lidt på den, så en del af den er blevet ridset. Det er helt forståeligt superubehageligt for Sophia Kalkau, og det husker mig på, hvor meget der er på færde for en kunstner på en åbningsdag. Selvom man, som Sophia Kalkau, står stærk i gamet, er en åbning med de mange nye blikke på ens værk altid en sårbar dag, hvor der hurtigt kan rykkes lidt ved ens kerne. Til gengæld gør ridsen ikke spor for en beskuer som mig.