Hvad har du til fælles med en romersk kejser? Skræmmende meget, viser det sig
»Selvtillid, charme og lækkert hår« var også afgørende for 2.000 år siden i det gamle Rom. Det demonstrerer Glyptoteket med en usædvanligt vellykket udstilling.

»Selvtillid, charme og lækkert hår« var også afgørende for 2.000 år siden i det gamle Rom. Det demonstrerer Glyptoteket med en usædvanligt vellykket udstilling.

På grund af tegneserier som »Asterix«, film som for eksempel »Gladiator« og tv-serier som »Rome« eller gode gamle »Jeg, Claudius« fra min ungdom i 1970erne er det gamle Rom noget, vi synes, vi kender lige så godt som et elsket rejsemål.
Hvert år til jul hører vi om, hvordan der »udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden«, og i det hele taget skal vi ikke kradse ret meget i vores egen lyslevende kultur, før det ene eller det andet spor fra oldtidens Rom dukker op.