Da jeg var barn, og vi besøgte min farfar, fik jeg altid, når vi gik, et lille Dybbølmærke at sætte på min trøje. 

Det lille røde mærke med den hvide mølle kan jeg stadig huske i dag, og jeg kan i høj grad huske, hvor specielt det var at få det overrakt af den gamle mand, vi stod og sagde farvel til.