Hun har været lidt glemt, lidt meget glemt, men pludselig er billedkunstneren Christine Swane her igen for fuld pedal på hele to udstillinger. 

På Den Hirschsprungske Samlings udstilling »Kunsten frem for alt« om de tre kunstnerægtepar, der udgjorde kernen i gruppen Fynboerne – og på Nivaagaard, hvor den egensindige, moderne og stædige Christine Swane præsenteres med en stor og grundig soloudstilling.