Kulturkommentar: Mette Frederiksen forlænger kulturlivets krise

Kulturlivet var de første, der blev ramt af coronakrisen, og bliver de sidste, der slipper ud af den. Imens indfører regeringen nye restriktioner uden tilhørende hjælpepakker, hvilket forlænger kulturens krisetid, skriver Lasse Marker i denne kulturkommentar.

Lasse Marker har tidligere været vært på P1, men han arbejder i dag som selvstændig rådgiver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) indledte et pressemøde i august, roste hun den vækst, den danske økonomi gennemgår efter to store nationale coronanedlukninger.

Det er dog ikke alle brancher i Danmark, der oplever vækst, og særligt kulturlivet er stadig hårdt ramt af krisen. Ifølge Finansministeriet er kulturen en af de tre brancher, der har lidt mest under pandemien. Siden februar 2020 har mere end 11.000 kulturmedarbejdere således mistet deres job, hvilket svarer til 20 procent af alle ansatte i dansk kulturliv.

Når Mette Frederiksen taler om et dansk arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft, er det ikke kulturlivet, hun mener. Her er der stadig for mange ledige og for få gæster.

I mandags tonede landets statsminister igen frem på skærmen og advarede mod en stigende coronasmitte i Danmark, og i dag kan vi endnu engang byde velkommen til coronapasset. Fra 12. november skal man igen vise coronapas, hvis man deltager i indendørsarrangementer med mere end 200 gæster og udendørsarrangementer med mere end 2.000 gæster.

Endnu engang er det kulturlivet, der må tage den største konsekvens. Mens du frit kan gå i storcenteret, skal du nemlig fremover vise coronapas, hvis du vil på museum. Ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (s) er billetkontrollen på museet nemlig en naturlig anledning til også at få coronapasset op af lommen.

Samtidig er det endnu engang især de store kulturinstitutioner og attraktioner, der bliver ramt. Og denne gang uden hjælp fra regeringen, der ikke vil give flere hjælpepakker.

Da coronakrisen ramte Danmark, krævede den hurtigt sit første offer, da Fredericia Teater få uger efter første nedlukning blev erklæret konkurs. Siden lukkede Designmuseum Danmark og fyrede over halvdelen af medarbejderstaben og er stadig ikke genåbnet. Tivoli kan berette om et tab på over en milliard kroner, og i denne uge fortalte Den Blå Planet, at akvariet står på randen af konkurs.

Staten bør hjælpe attraktioner i nød, og det bør denne gang ske uden de sisyfoskrav, der fulgte med de tidligere hjælpepakker. Teatre skulle fortsætte produktionen af forestillinger, selvom de aldrig blev vist for et publikum, og kulturinstitutioner skulle sende deres medarbejdere hjem og forspildte dermed muligheden for at bruge krisen til at udvikle sig.

De kulturinstitutioner, der de seneste 10 år har været dygtigst til at efterleve politikernes krav om flere gæster og større egenindtjening, er blevet krisens helt store tabere. Det er derfor på tide, at regeringen og folketinget tager politisk ansvar for de samfundsbærende kulturinstitutioner, der er ved at dreje nøglen om.