Hun skabte Harry Potter. Nu bliver hun betragtet som Lord Voldemort

Det er universiteternes og de kunstneriske skolers ansvar at undervise i historiens vigtigste litteratur og film – ikke i det mest politisk korrekte.

»For nylig kom det frem, at det britiske University of Chester har indsat en såkaldt »indholdsadvarsel« på en pensumliste, hvor Harry Potter-bøgerne indgår. Advarslen lyder, at bøgerne indeholder »vanskelige samtaler om køn, seksualitet og identitet«.« Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE FINN-KELCEY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidens dummeste tanker kommer fra landets højeste læreanstalter, hvor man i kampen for minoritetsrettigheder hellere vil forkaste end undersøge det, som man ikke bryder sig om. I stedet for at diskutere litteraturen og kunsten bliver den udsat for censur og udløser protester fra studerende, der udvandrer fra undervisningen.

Det er et direkte angreb på selve universitetets og de kunstneriske skolers væsen.

For nylig kom det frem, at det britiske University of Chester har indsat en såkaldt »indholdsadvarsel« på en pensumliste, hvor Harry Potter-bøgerne indgår. Advarslen lyder, at bøgerne indeholder »vanskelige samtaler om køn, seksualitet og identitet«. De studerende opfordres samtidig til at kontakte deres undervisere, hvis de føler sig krænkede af bøgerne.

Det er blot den seneste side i fortællingen om, hvordan skaberen af Harry Potter i dag bliver betragtet som Lord Voldemort. J.K. Rowling er således blevet beskyldt for alt fra had mod transkønnede, fat-shaming og antisemitisme, ligesom hun ikke var inviteret til HBOs fejring af 20-års jubilæet for Harry Potter-universet sidste år.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at der er tale om en børnebog, der har fået en verdensomspændende ungdomsgeneration til at læse murstenstunge bøger, og som i sin grundform handler om at acceptere det, der er anderledes og kæmpe for fællesskabet med tilgivelse som våben.

Indtil for få år siden kunne man betragte tendensen lettere tilbagelænet, da den primært fandt sted på britiske og amerikanske universiteter og tilhørende kreative miljøer. Men de seneste år er samme tankesæt blevet adopteret af voksende miljøer på landets universiteter og kunstneriske skoler.

Flere medier kunne for nylig fortælle, hvordan en række elever fra Den Danske Filmskole udvandrede i protest, da en lærer viste klip fra filmen »Dan-Dream«. I efterfølgende interviews har skolens lærere ikke kunne svare klart på, om de fremover vil vise store filmhistoriske klassikere, hvis disse har potentiale til at virke anstødelige på skolens elever, der kalder lærerne for dinosaurer og beskylder dem for racisme.

På Den Danske Filmskole uddanner man fremtidens filmfolk med den dyreste enkeltvise elevpris i landet. Paradoksalt nok er det netop her, at flere elever og lærere har glemt, at vi i Danmark ikke kun uddanner for den enkelte, men for samfundet. Det er derfor ikke eleverne, der skal diktere pensum, ligesom det ikke er skolens opgave at beskytte de studerende imod alt, hvad der strider imod deres verdenssyn. Snarere tværtimod.

Det er ledelsernes ansvar at undervise i historiens vigtigste litteratur og film – ikke i den mest politisk korrekte. Bøjer man sig for de identitetspolitiske stemmers pres, mister universiteterne og de kunstneriske skoler deres eksistensberettigelse.