Aldrig har foråret været så forsømt. Men ikke kun foråret – også sommeren, efteråret og vinteren er blevet taget fra en hel generation af unge pga. covid-19. De er gået glip af erfaringer, der ville have formet deres livslykke, og de har fået ødelagt en tid, som ellers er alletiders. Jeg har ondt af min teenagesøn og hans jævnaldrende, der snart har tilbragt et helt år i social isolation.
Og ja, vi har alle måttet give afkald. På frihed og ferierejser, på at se venner og gå ud fredag aften. Men ingen har mistet så meget som de unge, der har fået afbrudt deres uddannelsesforløb og værst af alt: deres dannelsesforløb.
Det er meget muligt, at de unge især vil valfarte til Roskilde Festival og kaste sig over druk og nøgenløb. Men det er deres ret. Ret til fællesskab og ølbonger og urinstøv. For det har været et langt år, men længst for dem, der mistede et år af deres ungdom
Mens uddannelsesforløb resulterer i karakterer, resulterer dannelsesforløb i karakter, og vi ved endnu ikke, hvad de langsigtede psykiske konsekvenser bliver af covid-19-forløbet. Hvordan vil det påvirke deres syn på tilværelsen, deres sjæl, deres åndelige robusthed? Får vi en ny fortabt generation, ligesom man talte om i 1920erne? Vi ved det ikke, endnu, men vi ved, at mange af de erfaringer, vi gør os som teenagere, bliver afgørende for vores liv.
Her møder vi kærlighed, fællesskab, venskab og lidenskab, og den kunst, vi eksponeres for, forbliver i mange tilfælde indlejret i vores sjæl. Jeg har selv et guldskrin langt inde i min sjæl med digte af Morten Nielsen, Kierkegaards filosofi, Ibsens dramaer og tv-2s popmusik, og det har jeg åbnet igen og igen siden gymnasietiden, når jeg har haft brug for tro, håb og eftertanke. Eller bare haft brug for at føle mig ung igen.
Siden den første nedlukning har vores politikere sendt hjælpepakker afsted til nødlidende brancher, men ungdommen lider også. Her er derfor et bud på en åndelig hjælpepakke, som vil give dem noget af det fineste og vigtigste, vi har – vores kunst og kultur.
Klippekort til kulturen
Et kulturklippekort er ikke nogen ny idé, og flere af Folketingets partier har da også foreslået det i tidens løb efter inspiration fra for eksempel Brasiliens Vale-Cultura, Frankrigs Pass Culturel og Italiens Bonus Cultura. Lad os få erfaringerne systematiseret og lanceret ordningen, så den kan træde i kraft, når verden for alvor åbner, hvilket – håber jeg – er til sommer.
Her kan alle unge så få et beløb overført til en kultur-app eller tilbudt en række øremærkede kulturoplevelser, de kan vælge imellem. Jeg er klar over, at det første vil være nemmest, og at det andet hurtigt kan resultere i en masse ævl og kævl. Men jeg er reaktionært anlagt og har derfor dette konkrete forslag til et 10-turskort, hvor man dog i de fleste kategorier kan vælge mellem to oplevelser:
1. Biografbillet til enten Bille Augusts kommende film om Karen Blixen eller Charlotte Sielings om Margrete 1.
2. Boggave i form af en klassiker: Vælg mellem Hans Scherfigs »Det forsømte forår« og Johannes V. Jensens »Kongens fald«, dansk litteraturhistories bedste roman.
3. Boggave i form af moderne litteratur: Stine Pilgaards »Meter i sekundet« eller Thomas Korsgaards »Hvis der skulle komme et menneske forbi«
4. Kunst: Adgang til HEART eller ARKEN.
5. Teaterbillet til »Mit navn er Greta« på Aveny-T eller »Charlie & chokoladefabrikken« på Aarhus Teater.
6. Oplysning: Digitalt abonnement i tre måneder på en netavis. Fordi det er bedre at få nyheder fra folk, der ved, hvad de taler om, end fra folk, der bare snakker.
7. Vi er et af verdens ældste monarkier og forvaltere af en smuk kulturarv: Derfor skal unge have adgang til Frederiksborg Slot eller Koldinghus.
8. Klassisk dannelse: Adgang til Moesgård Museum eller Nationalmuseet. Fordi vi alle er en lille del af en meget lang historie.
9. Billet til Roskilde Festival. Lad os bare kalde det en alternativ dannelsesrejse.
10. En valgfri kulturoplevelse. Ballet, fredagsrock ... bare ikke Lalandia.
Ved at vedtage dette forslag vil regeringen kunne markere, at den ikke er totalt ligeglad med vores kulturliv og kulturarv, og der vil sikkert også være mulighed for ømme Instagram-øjeblikke undervejs. Men vigtigst af alt vil ungdommen blive reddet fra åndelig forarmelse, og kulturinstitutionerne vil nyde godt af et publikum, som desværre ofte vender bedetæppet den anden vej.
Og selvfølgelig kommer det med en pris. Det gør det imidlertid også at føle sig ensom, være fortvivlet, have angstanfald og føle, at livet ikke giver mening. Vi ved, at folk, som går på museer, generelt har bedre liv og føler større livslykke. Vi ved også, at kunst og musik kan virke helbredende på psykiske lidelser, og at litteratur kan udvikle vores empati. Og at det gør Zoom ikke.
Så de småpenge, som kastes efter kulturklippekortet, vil komme mange gange igen i form af besparelser på sundhedssystemet.
Det er meget muligt, at de unge især vil valfarte til Roskilde Festival og kaste sig over druk og nøgenløb. Men det er deres ret. Ret til fællesskab og ølbonger og urinstøv. For det har været et langt år, men længst for dem, der mistede et år af deres ungdom.
